Sudeki tager sit udgangspunkt ved planeten af samme navn. Det onde kongerige fyldt med væsener kaldet Aklorians, truer med at invadere den lyse verden Haskillia og hele imperiet med. Derfor har dronningen, ved hjælp af den kloge professor Elco, i gang sat en plan der skal sikre alle indbyggere i hele landet, ved at sætte et kraftfuldt skjold op, der kan holde fjendtlige væsener ude. Det bliver derfor dit job at hente de fire krystaller, der skal bruges for at skjoldet kan aktiveres. Surt show, men sådan er det at være en helt. Skruer man tiden et par timer tilbage, møder man soldaten Tal, som endnu engang har sovet over sig.
Hans far er general af den kongelige hær og er derfor ikke særligt begejstret over, at hans søn ikke kan opføre sig anstændigt. Det viser sig dog, at faderen altid har været en smule tyrannisk, ikke mindst da han sender hans søn og to soldater ud for at stoppe det, der minder om en hær af magiske væsener. I sin kamp for at tilbageholde den lille invasion af krigere, mister Tal de to soldater han fik medsendt og løber straks efter ind i en bjergtrold, der lader til at have haft en dårlig dag. Midt i kampens hede falder trolden om, mens den unge soldat får tid til en puster. Han når dog ikke at gøre ret meget, før den er på benene igen, men da nederlagets time er ved at være om hjørnet fryser tiden, og Tal bliver mødt med et forunderligt syn. Guden Tetsu står foran ham og advarer om, at dommedagen nærmer sig. Striden mellem det gode og det onde er blot ved at begynde, og derfor er tiden inde til, at der skal gøres noget drastisk. Før han forsvinder igen, giver han Tal kraften til at hidkalde den legendariske sværdgud, som kan hjælpe ham med at udradere enhver fjende i miles omkreds. Ikke en slem gave at få. Trolden når derefter knap nok at blinke, før dens indvolde ligger spredt ud over jorden. Tal kan så småt begynde sin hjemrejse igen, glædeligt uvidende om, at han snart bliver sendt ud på en utrolig mission sammen med 3 andre valgte krigere, som alle har en del af kongerigets overlevelse hvilende på deres skuldre.
Gameplay
Sudeki er et action RPG, som har sine overraskende øjeblikke. Man kan ligeså godt pakke spil som Knights of the Old Republic og Morrowind væk, for her er der ikke noget der hedder slå på tur eller vent lige lidt. Det hele foregår i real-time og med fire personer ad gangen, som alle har sine fordele og ulemper. Man starter ud med krigeren Tal, som får en hurtig gennemgang af sine angrebs- og forsvarsmuligheder. Allerede her finder man ud af, at alt hvad der hedder button bashing ikke er velkommen. For at skabe sig en fordel, skal man analysere fjendens måde at kæmpe på og planlægge sin angreb, før man går i flæsket på et hvilken som helst monster eller menneske, man møder.
Tilbage til Y knappen. I modsætning til KotOR kan man ikke stoppe tiden og vælge mellem sine angreb, drikke potions, ændre en af de andre NPCers fremgangsmåde eller lignende. Dog bliver tiden sat ned, så det hele foregår i Max Paynes velkendte bullet time. Nu går kampen sin gang med kun 15% af den hastighed, den gjorde før, så man dog stadig har en lille chance for at følge med.
Før jeg fortæller om de andre kampmuligheder og specielle egenskaber, kræver det en kort gennemgang af hver af de 4 krigere.
Tal
Han er en ung soldat, der bedst kæmper ved hjælp af sværd. Han mistede sin bror flere år tilbage, da han ikke var i stand til at beskytte ham, hvilket hans far bebrejder ham for.
Ailish
Som prinsesse af kongeriget Haskillia er det hendes job at arve tronen efter hendes mor. Dog minder Ailish mere om en hyperaktiv teenager end en rolig og selvstændig tronfølger. Hun er trænet i magiens kunst, og viger ikke tilbage for en udfordring. Egentligt søger hun hendes mors forståelse for, at hun sagtens kan klare sig selv, og kaster sig derfor ud i den ene uforsvarlige handling efter den anden.
Buki
Hun er en del af dyrefolket, hvilket betyder at hun er halvt dyr og halvt menneske. Elco, Tal og Ailish hjælper hende med at komme til hendes folks jordlige gud, som er blevet sindssyg af ukendte årsager. Til at angribe med har hun et par skarpe kløer af jern, som hun virkelig forstår at bruge.
Elco
Som rigets bedste professor og opfinder er det Elcos job at bringe de fire nødvendige krystaller tilbage, som skal bruges for at beskytte imperiet. Hans foretrukne våben er stærke pistoler, som alle har en fordel og en ulempe.
Hver af de fire krigere har en fordel som op til flere gange bliver nødvendig for at komme videre. Tal kan flytte kasser og tunge genstande, Ailish er i stand til at se og gøre magiske ting synlige, Buki kan bruge sine kløer til at klatre på bestemte vægge, mens Elco har en jetpack, som kan transportere ham, så længe der er brændstof i nærheden. De fire egenskaber bliver mest brugt til de forskellige puzzles, som er spredt ud over Sudeki. I forhold til spil som Prince of Persia og Legacy of Kain, er de få opgaver som skal løses ikke direkte irriterende. De er for det meste på et passende niveau, der ikke generer fordi de er for nemme, eller tager for lang tid at løse.
De 4 karakterer er inddelt i to grupper. Tal og Buki kæmper bedst i nærkamp, hvilket betyder, at de begge bruger våben der kræver kropskontakt. De kæmper begge to i tredje persons synsvinkel, så det er muligt, at se de bevægelser man laver. Derimod bruger Ailish og Elco begge distance våben som pistoler og scepters. Når der dukker fjender op zoomer man automatisk ind og ser det hele i første persons synsvinkel, hvilket er virkelig fedt, da det fungerer rigtig godt, når man kan skifte mellem hver individuel karakter. Det gør man ved et enkelt tryk på den sorte eller hvide knap, hvorefter ens forrige karakter straks bliver en NPC, som styrer sig selv.
I bund og grund foregår kampene rigtig godt hele vejen igennem. Det bliver hektisk, da man til tider skal sørge for at holde styr på tre af sine karakterer på samme tid, så ingen af dem falder om eller forbliver forgiftet mere end nødvendigt. Dog vil en øvet spiller hurtigt finde ud af at bruge sine karakterer så godt, at kampene til sidst bliver det rene ingenting. Jeg oplevede ca. 35% inde i spillet, at mine karakterer blev ved med at dø, men at jeg blot kunne skifte til Elco og løbe omkring fjenderne, mens jeg skød løs og til sidst vandt.
Det var ikke indtil senere, at jeg fandt ud af, at jeg havde misset en utrolig vigtig faktor i spillet. Ved at zappe mig igennem menuerne inde i options, stødte jeg på en funktion ved navn advancements. Først da begyndte jeg, at føle mig rigtig dum. Hver eneste af mine karakterer havde siden level 1 sparet points op, som kunne bruges i attributter som f.eks. mere liv, styrke, magi og ikke mindst nye angreb. Da jeg havde gennemgået hver eneste karakter, og sørget for at de alle kunne kæmpe optimalt, fandt jeg straks ud af, hvor nemt det hele blev. Det vil sige alt for nemt. Egentligt gælder det bare om, at lægge en ordentlig strategi før man går i kamp og sørge for, at man har styr på funktionerne, så man ikke sidder og fumler med dem, når man bliver angrebet. Alene det at man kan klare sig et stort stykke ad vejen med kun en karakter, ødelægger lidt den fornemmelse af udfordring, man ellers havde i begyndelsen.
Som sagt er Sudeki ikke så gennemtænkt og grundigt bygget, når det kommer til steder der ikke involverer puzzles eller kampe. Man har rig mulighed for at snakke med hver eneste indbygger i de få byer man kommer til, men man føler mere end noget andet, at det bare er nogen man bruger tid på for at lave noget andet. Nogen få NPCer vil give dig en opgave at løse, og det ender som regel med en pris i form af penge eller healing, når den så er klaret. For det meste går det ud på at skaffe en form for pels eller genstand som et eller andet væsen bruger. Det kræver aldrig at man skal være snu for at skaffe de nødvendige ting.
Når man kigger ud over en by, ser det hele stort og flot ud, men inde bag facaden ligger egentligt bare en enkelt plads der snor sig lidt hist og her. Der er aldrig tvivl om hvor man skal hen, da byerne som regel kun har et par udgange hver. Hele landskabet er faktisk dækket til, så du aldrig for mulighed til at tage lige hen hvor du vil. Det er ikke muligt at hoppe eller dukke sig, så selv et hegn fra et enkelt hus kan adskille dig fra resten af den store verden, du befinder dig på. Svømning er heller ikke mulighed, da du op til flere gange for havet at se, men aldrig kommer til at røre det på nogen måde. Derfor virker det hele lidt tamt, når man først starter og ser en stor verden foran sig, som så egentligt er begrænset til en meget lille del af, hvad det kunne have været.
Grafik
Sudeki er uden et øjebliks tvivl en farvefyldt verden, som er ganske flot at se på. Lige fra første gang man lægger sine øjne på spillet ser man mågerne der flyver ude bagved, det store flotte slot og ikke mindst bølgerne der bruser op imod klipperne. Som sagt dominerer farverne en hel del og det er noget man straks opdager første gang man får et grundigt indblik af de forskellige karakterer. Tal har blodrødt hår og en udsmykket rustning, Ailish har helt blåt hår og noget man passende kan kalde udfordrende udklædning for en prinsesse. Næsten hver eneste indbygger har deres egen hårfarve og specielle måde at klæde sig på så de hver i sær for deres egen personlighed allerede før man snakker med dem. Det giver en frisk følelse af den liv og glæde den gode halvdel af verdenen Sudeki skal have.
Det er også skønt at se hver enkelt figurs ansigtsudtryk når de snakker, da man med det samme kan se (ikke høre) på dem hvad humør de er i. Smeden smiler bredt når man kommer hen og vil handle med ham, hvorimod indkøbsmanden straks signalerer snildhed og list selvom han egentligt er en and med menneskeform. Tals far er i begyndelsen sur og tyrannisk fra første gang du møder ham og han lægger ikke skjul på det ved at rynke øjenbrynene og presse sine læber sammen når man snakker med ham, eller han rettere snakker til en.
Når man løber ind i modstandere der på magisk vis bliver fremtryllet fra jorden bliver himlen mørk og det hele indtager en dyster stemning. Ved det første store angreb på slottet begynder det sågar pludselig at lyne og tordne så snart man først møder sine modstandere. Den pludselige ændring af vejret kommer helt bag på en da man for et øjeblik siden kunne se fuglene flyve glad rundt og det grønne græs der nu er blevet dækket af den grå himmel.
For ikke at få det hele til at lyde som computerspillets grafiske paradis, er der selvfølgelig også fejl og mangler. Når man tager sig tid til at stoppe op og kigge ud over en skrant eller prøver at se op ad bjergene, skal man ikke forvente det store. På langt sigt ser det hele tomt ud, da der hverken af andre øer at skæmte over havet, store bjerge at se inde fra land, eller i det hele taget en særlig lang synsvinkel ud over Sudekis ellers så farverige verden.
Alt omkring en er flot og passer godt ind i stemningen, men man skal aldrig forvente at vidne noget utroligt eller virkelig unikt, når man ser sig om.
Lyd
Nydeligt, friskt og charmerende er de tre bedste ord at vælge i sammenhæng med Sudekis lyd og musik. Hver enkel karakter har sin egen stemme, som i modsætning til så mange andre spil er noget helt specielt. Der er nemlig knap nok en eneste person, som ikke har sin egen helt unikke accent. Fra Elcos britiske til smedens irsk/skotske og prinsessens frække, men dog alligevel nervøse stemme, er det altid sjovt at snakke med personer bare for at høre deres personlige lyd. Selv de fleste vagter har enten en form for frygtsom eller frygtløs stemme at gøre godt med.
Det er som sagt muligt at bruge forskellige former for specielle angreb i kampe, som alle sammen bliver lavet, mens en form for magisk formular eller trussel bliver slynget ud. Det er dog ikke mere end en 2-3 forskellige sætninger, der bliver fremsagt, så det bliver hurtigt kedsommeligt at høre på sin karakter gentage den samme ting flere gange lige i træk. Hvis man er af typen der konstant bruger et slags angreb frem for at variere sin strategi kan man godt gøre sig klar på at blive lidt irriteret hen ad vejen. Hvis man derimod varierer alle sine mange angreb, lægger man ikke mærke til det når man flere gange har hørt den samme ting, og finder det derimod rart, at karakteren siger noget, frem for at vedkommende forbliver tavs.
Musikken der bliver spillet i baggrunden hverken irriterer eller føles utrolig stemningsfuld. Den er god at have, hvis man skal løbe langt. Dog bliver den ikke altid spillet, lige når man gerne vil have det, og det er mere specifikt når ens karakter går eller løber. Lyden af ens skridt kan godt genere, da det er den samme *klip klap klip klap*, der til sidst går en virkelig på nerverne.
Det store plus kommer, når man går i kamp. Stemningen og alle de forskellige lyde får virkelig adrenalinen til at løbe. Man får hele tiden følelsen af, at der sker noget spændende omkring en. På din højre side kan du måske høre Tal knokle for at holde to fjender fra sig, mens du på din venstre kan høre Elcos pistol bliver affyret, hvorefter der kommer to eller tre høje bump fra faldende fjender.
Konklusion
Sudeki formår at underholde en stor del af tiden, og er bestemt værd at bruge penge på. Kampsystemet er utrolig vellavet, trods den lave sværhedsgrad og fungerer rigtig godt. Hvis du leder efter et RPG, der lader dig forme din karakter med henblik på væremåde og små detaljer som udseende og humør, er det ikke her du skal lede. Point systemet ændrer kun din måde at kæmpe på, og ikke andre attributter som personlighed og lignende. Grafikken og lyden fungerer godt sammen, selvom der måske godt kunne forbedres nogen punkter som f.eks. rækkevidden af dit syn. Alt i alt er Sudeki helt sikkert et RPG, der koncentrerer sig mere om aktion og spænding end dybde og valg.
Facebook
Twitter
