Transcending history and the world, a tale of souls and swords
Langt de fleste store kampspilsserier fokuserer på hånd-til-hånd kamp, men Soul Calibur-serien har altid skilt sig ud ved, at den har fokuseret meget på brugen af våben. Det tillader en bred variation af kampstile, og mikser man det sammen med et voldsomt episk tema, så har man et kampspil, som skiller sig ud fra de mange andre store spil i genren.
Fortællingen om de to sværd Soul Edge og Soul Calibur har sendt en masse sjæle på jagt efter dem, men for at nå til deres mål må de først kæmpe sig frem til dem. Mange, lige fra soldater i store rustninger til Jediriddere fra en fjern galakse, vil nemlig gerne have fat sværdene.
Den historie der er, er sparsom, og bliver primært fortalt i små tekststykker i starten af spillet og i dets mellemsekvenser. Men historie er, alt taget i betragtning trods alt underholdende og vel udført.
Der kan også spilles klassisk arcadeopsætning, hvor det så er de almindelige otte kampe i stedet for historiedelens fem kampe, hvor der så godt nok kan være op til fire modstandere skiftevis på en gang. Der er også den nye Tower of Soul-del, som er en masse kampe med små tweaks, der gradvist bliver sværere. Udfører man desuden specifikke ting i Tower of Soul, får man også en masse nye ting, som låser op for dele man kan skabe sin egen person med.
Man savner dog en mere udvidet singleplayerdel, men der er masser af spilletid i Tower of Soul. Tingene man vinder derinde kan nemlig bruges til at skabe sin egen person med, og man kan lave et utal af personer med det kraftige system. Det giver spillet et frisk pust.
Critical Finish!
Kampsystemet er det vigtigste i et spil som Soul Calibur, og alt er næsten ved det gamle, dog med en del forbedringer. Der er stadigvæk tre angrebsknapper som kan kombineres sammen med en fast forsvarsknap, og systemet fungerer så godt som dengang spillet gik under navnet Soul Edge. Alle kampstilene har et væld af manøvrer, som man kan udføre, men man finder hurtigt et par angreb, som er lidt bedre end de fleste på listen.
Da Soul Calibur i højere grad fokuserer på at kunne forsvare sig imod angreb end at kunne angribe sin fjende, har Namco udviklet et interessant nyt angreb, der får konsekvens for spillere der konstant blokerer for angreb .Critical Finishers kaldes det: Hver spiller har en måler, som holder styr på hvor ødelagte deres våben er. Kommer den ned og blinker rødt, kan man være heldig at aktivere et drabeligt slag mod fjenden, ved at trykke på alle fire angrebs knapper.
Det er også lykkedes Namco at presse et væld af personer ind i spillet, og der er noget for enhver smag. Dog er der, som altid i spil af denne genre, også en del personer, der har kampstile, der minder utroligt meget om hinanden.
En god nyhed med hensyn til karakterer i spillet er, at der er blevet plads til personer fra Star Wars universet. Xbox 360-ejere får Yoda med i spillet, Playstation 3-ejere får selveste Darth Vader. Herudover får man også Darth Vaders lærling, Starkiller, med på skiven. Selvom disse karakterer tilføjelse ikke giver nogen som helst mening i forhold til spillets historie, så er det nu alligevel en ret overbevisende tilføjelse.
A Tale of Souls and Swords, Eternally Retold
Soul Calibur-serien har altid været kendt for dets præsentation, og det har ikke ændret sig overhovedet. Grafisk er spillet utroligt pænt, og alle personer har en utrolig høj detaljegrad sågar kan de personer man selv skaber i spillet nemt være lige så pæne som de normale karakterer. Spillet kører flydende, og der er på intet tidspunkt problemer med at billedet hakker eller laver andre små numre.
Stemmeskuespillet er endnu engang en heftig omgang one-liners som bliver leveret på overbevisende vis, og det er et imponerende stykke arbejde, der er lagt i Character Creation stemmemikseren. Musikken er som altid meget voldsom, og med sange der endda har titler såsom Gigantesque, er der vidst ingen tvivl om hvor voldsomt og storladent det skal være. Desværre er musikken ikke lige så imponerende som i seriens tidligere spil, men det er tæt på.
Det er også første gang Soul Calibur går online, og det er bestemt et af spillets største features, men desværre er det langt fra den samme oplevelse, som hvis man spiller to personer på en konsol. Der er en del muligheder tilgængelig, og de personer man selv har skabt kan fint bruges online, men desværre forsvinder hele oplevelsen, når man er inde i selve kampen. Der er i næsten alle kampe en så stor forsinkelse på de kommandoer man giver, at spillet stort set ikke er spilbart for folk som gerne vil spille bare lidt seriøst.
Det er en stor skam at onlinedelen ikke virker, men det hænder, at man kan komme ind og spillet imod en person med en god ping rating, så bliver det nogenlunde til at holde ud. Det er dog yderst skuffende, at langt de fleste kampe skal ødelægges på grund af konstante tekniske problemer.
Overall
Soul Calibur IV er bestemt den fortsættelse som fans af serien har ventet på, da det gennemtænkte gameplay fungerer bedre end nogensinde før, men desværre så er det også på bekostning af at spillet mangler mange ting som serien ellers var kendt for før. Det store udbud af karakterer, den dybdegående create a character mode, og spillets gennemførte præsentation gør det dog nemmere at overse, men det bliver desværre end lidt flad oplevelse i singleplayer.
Spillets dog største nye feature, som er online, er desværre også spillets største problem. Det er alt for sjældent det virker ordentlig. Spillet er dog sublimt, hvis man blot sidder i sofaen med en ven og vil have en hurtig kamp.
Facebook
Twitter
