Serious Sam Double D XXL

Serious Sam har altid været en underlig joker i hele det store marked af skydespil og har efterhånden en del udgivelser med på bagen. Spillets kendetegn har altid været et meget hurtigt gameplay, hvor hurtige reaktioner og et godt boldøje afgjorde kampens resultat. Denne arkade titel tager den klassiske historie op igen, hvor rumgeneralen Mental prøver at overtage universet, mens Sam står som en stor stopklods for en gigantisk invasionshær fra rummet.

Man må sige spillet rammer ånden fra Serious Sam med alt hvad der hører sig til; der er action på drengen lige fra start til slut. Klassiske og ikke mindst mærkværdige fjender som halvnøgne hovedløse kamikaze-mænd og kvinder, flyvende aber med banan bomber og monstre, der mest af alt ligner en daggammel pakke oksefars forsynet med arme, ben og en stor mund i midten. De fleste fjender har det samme træk; de spawner lige pludseligt, og tordner ellers mod en og enten bliver de mejet ned i farten, eller også når de at sætte tænderne i dig. Fuldstændig samme princip som de tidligere Serious Sam spil - fjenderne vælter imod dig, og i stor fart. Dette er bare en 2D platform udgave, så der er ikke mulighed for at gå til siden.




Der er dog indopereret et par elementer af taktik som man skal udnytte, for ellers bliver udfordringen hurtigt en stor mundfuld. Det ene er en metalarm kaldet en ”Gunstacker”. Princippet er simpelt; du kan sammensætte et våben med et andet ved hjælp af gunstackeren, det kan man gøre op til seks gange, og alle våben er åben for kombinationer. Det vil sige, at man f.eks. kan samle to tommyguns, to shotguns, en motorsav og på toppen, en rocket launcher. Man skal altså lave ganske dødbringende kombinationer af våben, og det er da også nødvendigt, da sværhedsgraden løbende stiger.

Den anden finde er en lille jump pad man kan kaste foran sig. Træder man på den, hopper man dobbelt så højt som normalt. Denne virker også på ens fjender, så den kan hurtigt blive et taktisk element i de mange langvarige kampe man skal kværne sig igennem. Hermed slutter de opfindsomme elementer så også, og man er tilbage på niveauet; skyd alt ned inden det når hen til dig.




Spillet har en lidt speciel knap-opsætning, som kræver en smule tilvænning og volder en del besvær på den første boss. Men herefter går det som en leg og det ender desværre med, at i takt med at man udbygger sit voldsomme arsenal af diverse smadremaskiner bliver spillet faktisk for nemt og det ender med at man render lige igennem uden nogen synderlig besvær. Det tror jeg umiddelbart ikke er meningen fra udviklerens side, men det er unægteligt det, systemet resulterer i. Spillet havde givet mere mening, hvis det havde indeholdt nogle virkelig drilske udfordringer, som gjorde at man var nødsaget til at tilpasse sine gunstacks så de passede til bestemte typer af fjender eller bosses, så der var behov for at skifte mellem dem.

Gunstacker-idéen er sjov, men ender desværre med at underminere sig selv, for laver man et godt setup af diverse geværer, raket og nærkampsvåben, kan man nøjes med at anvende denne ene gunstack hele spillet igennem, fordi den kan matche stort set alle fjender.




Banerne indeholder en smule udforskning, i form af skjulte våben og genstande, som kan hjælpe en godt på vej, og hver gang man finder en ”Mommys Best Games” kage, låser man op for en challenge. Challenge mode kan vælges ude fra hovedmenuen, og giver et godt afbræk på den både for nemme og trivielle kampagne. De kampe man savner i singleplayer kan man få her. Der er omkring en challenge pr. fjendetype, og det er her man får oplevelsen af svedige styrepinde og en skydeknap, der konstant er hamret i bund og det hjælper helt sikkert spillet på vej i den rigtige retning.

Man kan spille to spillere i co-op, og det gør straks spillet mere underholdende. Man deler de samme våben stakke og så er der ellers kun én vej, og det er fremad. Man har mulighed for at hoppe ind og ud af et spil som allerede er i gang og syntes man det går lige langsomt nok, eller er der en boss som volder problemer, så kan det bestemt anbefales at invitere sin makker med i kampen mod de flyvende aber og pandekage vuvuzela monstre.

Så er der head-to-head mode som er små drilsk-udformede arenaer, hvor man kan spille mod sin makker. Det er der ikke noget sindsoprivende i, og man vender hurtigt tilbage til menuen, for at finde på noget andet.




Der er hverken øjeguf eller honning til øregangene at hente i Serious Sam Double D XXL. Lydeffekter er på et meget lavt niveau og den smule dialog man bliver budt på skriger på first take i studiet og så er den i kassen. Som man kan se ud fra billederne virker grafikken generelt forældet, men det kan fint bruges i denne type spil og behøver ikke nødvendigvis at se bedre ud.

Den famøse titel er faktisk det mest overvældende spillet byder på, og jeg er bange for at Serious Sam Double D XXL hurtigt går i glemmebogen, og serien måske generelt mister noget kredit på et spil som dette. Humoren fra de tidligere spil er svær at finde, men er man stor fan af Serious Sam og holder af 2D platform genren, ja så er der underholdning til et par aftener eller tre.

Der er omkring 10 timers spilletid, og Serious Sam Double D XXL kan købes på Xbox Live Marketplace og koster 800 MS Point.