Denne udgave af Resident Evil er en opskaleret genudgivelse af Resident Evil, som udkom i 2002 – der i sig selv var en genskabelse af det originale Resident Evil fra 1996. Det betyder at langt de fleste af spillets forbedringer er grafiske, og taget i betragtning af, at der er arbejdet ud fra mere end 12 år gammelt materiale, så er resultatet ikke perfekt.
Mange af omgivelserne, og særligt zombierne, ser rigtigt flotte ud. Et af spillets grafiske problemer er dog, at selve baggrundende ser ud til bare at være opskaleret genbrug direkte fra Resident Evil fra 2002 – de er i hvert fald ikke særligt pæne, og ikke på samme niveau som resten af spillet. Det er ærgerligt at se, at man ikke har gjort sig helt umage på den front, men det er et tvesidet problem. Enten skulle man give spillet den helt store omgang og gøre det lige så pænt som de nye spil i serien, eller simpelthen opskalere det, for at bibeholde det gamle retro-udseende. Det er sidstnævnte man har valgt, og det får spillet til at appelere mest til det ældre publikum, som gerne vil genspille klassikeren, og ikke det yngre publikum, der burde have en introduktion til klassisk survival-horror.
I Resident Evil indtager man rollen som enten Jill Valentine eller Chris Redfield, to agenter fra en særlig indsatsgruppe, som bliver sendt ud i skoven nær den nu legendariske Racoon City, da mystiske, kannibalistiske mord er begyndt at ske i og omkring byen. Indsatsgruppen ender hurtigt i et øde palæ, som viser sig at være fyldt med zombier, og det er nu op til spilleren at kæmpe sig gennem farlige fjender, spændende og svære gåder og naturligvis en god omgang udforskning. Historien holder stadigvæk den dag i dag, og hvis man har spillet de andre spil i Resident Evil-serien er det rart at se, hvordan hele sagaen om bioterrorisme egentlig startede, helt ude i et øde palæ. Det er værd at bemærke, at kilde-materialet til denne genudgivelse er genskabelsen af det helt originale Resident Evil; det er ikke det helt originale stemmeskuespil der er med, hvilket egentlig er meget godt, da man så slipper for hovedløs udførelse af replikker om menneske-sandwiches og at være oplåsningens mester.
Resident Evil er stadigvæk det samme, gamle indviklede eventyr. Zombierne er af den langsomme slags, og hvis man ikke skyder hovedet af dem eller brænder dem, så risikerer man, at de vender tilbage senere, og er endnu stærkere – og de legendariske zombiehunde er stadigvæk lige så skræmmende. Styringen i spillet er stadigvæk kluntet, selvom der er blevet tilføjet en ny styringsmåde, som er inspireret af de nyeste spil i serien. Denne passer dog ikke særligt godt sammen med de fastsatte kameravinkler, som spillet bruger, og uanset om man vælger den klassiske eller den nye styring, er der ingen tvivl om, at man til tider vil blive frustreret. Skift i kameravinklen, ved at man bevæger sig fremad, kan resultere i, at man bevæger sig en anden retning end man egentlig pegede styrepinden i første omgang, hvilket som sådan ikke er et problem; det gør det dog utroligt svært, frustrerende og i bund og grund bare irriterende at skifte retning.
Hvis man kan se bort fra spillets diverse skavanker og få småfejl, så er Resident Evil en ren spilfryd. Man føler sig konstant sårbar, som følge af at zombierne er stærke og kan vækkes til live igen og blive endnu stærkere, hvis man skyder dem, men ikke brænder dem. Spillet har nogle fantastiske gåde-sekvenser, veldesignede bosskampe og palæets design er lige i skabet. Det er tydeligt at se, hvorfor Resident Evil bliver betragtet som en klassiker, på trods af, at det er mærkbart længe siden, at spillet udkom. Styringen er meget tung, animationerne er ikke i top og spildesign, særligt hvilke trends der er oppe i tiden, har ændret sig meget siden Resident Evil originalt udkom. Der er ingen tvivl om, at man skal si en del grus fra, men størstedelen af Resident Evil er rent guld.
Som spil er det svært at sige meget ondt om Resident Evil. Det er benhård klassisk survival-horror af bedste skuffe, og en ren spilperle, som uden tvivl bør opleveles. Det er som genudgivelse, at denne udgave halter. Der er praktisk talt intet nyt indhold – kun nogle nye kostumesæt til Jill og Chris, som er inspireret af deres kostumer fra Resident Evil 5. De grafiske forbedringer virker utilstrækkelige, de få spilmæssige forbedringer der er sket er ikke helt godt implementeret, og prisen matcher ikke det produkt, man får. Hvis det er dette kvalitetsniveau man går efter, så ville det, for eksempel, være mere passende med dobbelt pris, hvis man så også inkluderede Resident Evil 2 og 3.
Hvis man ikke har spillet Resident Evil, så er det uden tvivl oplevelsen værd. Det er et utroligt godt spil. Der er et fantastisk design, og selvom meget af det er gået af mode nutildags, såsom kun at kunne have et begrænset antal genstande på sig samtidig, et ubarmhjertigt system til at gemme sin progression i spillet, benhårde fjender og ingen hints, så føles det stadigvæk friskt og relevant i dag. Hvis man kan ignorere den lave grafiske standard, problemer med spillets styring og har massere af gå-på-mod, så er Resident Evil pengene værd.
Denne genudgivelse formår dog ikke helt at retfærdiggøre sig selv, og det virker mest af alt som en veltimet teaser for Resident Evil: Revelations 2, Capcoms nye episodiske sats, som trækker serien tilbage til rødderne og i høj grad hænger sammen med netop Resident Evil. Det er synd, for en ordentlig, gennemarbejdet genudgivelse af starten på den storslående saga om bioterrorisme, ville sagtens kunne stå på egne ben, i større omfang end denne opskalering gør. Resident Evil er en genredefinerende klassiker, som har fortjent en bedre behandling end det her.
Resident Evil kan købes nu på Xbox Games Store for 155 kroner.
Facebook
Twitter
