Joe Danger: Special Edition

For mange år siden var Joe Danger den hotteste stuntmand i branchen. Efter en række grimme uheld blev han dog sat ud af spillet i en årrække, men nu er han klar til at gøre comeback. I hans skadesperiode er Joe dog blevet lidt rusten - og også lidt for tyk, så kampen for at blive den knivskarpe stuntmand han tidligere var, ser hård ud.

Joe Danger kan bedst beskrives som en blanding af Trials HD og Excitebike og Hello Games lægger heller ikke skjul på, at spil som disse har fungeret som inspiration for Joe Danger. Gameplayet er simpelt og meget let at gå til; man styrer Joe på hans alt for lille motorcykel igennem en lang række stuntbaner, hvor han skal indsamle stjerner og udføre vilde tricks som saltomortaler, køre på baghjul og hoppe over busser eller bassiner med hajer – og meget meget andet.


Hver baner er spækket med forskellige udfordringer. I starten lægger man stille ud med at skulle vinde simple racerløb, indsamle alle stjernerne på banen eller blot gennemføre banen indenfor tidsgrænsen. Det bliver dog hurtigt noget mere kompliceret, da man f.eks. skal finde bogstaverne D-A-N-G-E-R rundt omkring på banen, lande på nogle bestemte områder efter et flyvehop, man skal lede efter gemte stjerner eller indsamle de 25 nye Pro Medals, der låser op for godter som wallpapers, nye figurer, sager til ens avatar og Easter Egg’s.

Hvis man vil klare alle udfordringerne i en bane, kræver det at man spiller den igennem flere gange, da der er forskellige ruter igennem banen og det er umuligt at klare dem alle sammen i en og samme gennemkørsel. For hver udfordring man klarer, får man en stjerne, som bruges til at åbne op for nye baner.

Joe’s lille motorcykel har en booster, som kan bruges f.eks. når man skal lave ekstra store hop, og denne booster fyldes op igen ved at udføre halsbrækkende stunts. Det kan f.eks. være at køre på baghjul (eller forhjul), lave saltomortaler i luften, hoppe over en række amerikanske skolebusser eller andre ting. Heldigvis er styringen i Joe Danger noget mere tilgivende end den er i Trials HD – her er der fokus på tilgængelighed og sjovt gameplay i stedet for semi-realisme. Da banerne mange gange er opbygget næsten som i et platformspil, skal styringen tilpasses til det. Derfor kan man bevæge Joe’s motorcykel, mens den hænger i luften. Man kan bevæge sig både forlæns og baglæns, lave små hop på stedet og mange andre ting, som en rigtig motorcykel aldrig nogensinde har gjort – eller nogensinde kommer til. Men det er helt lige meget, for det er underholdende og let at gå til – så let, at alle inden for ganske få minutter vil kunne spille Joe Danger og have det sjovt med det.


Singleplayer delen indeholder en god portion baner, som dog forholdsvis hurtigt kan gennemføres, med mindre man begynder at gå efter alle udfordringerne på de forskellige baner, for så er der pludselig en pæn portion timer gemt. Vil man have lidt afveksling, kan man spille mod en ven i splitscreen på den samme Xbox – desværre er der ingen online spilmuligheder i Joe Danger. Det er ganske sjovt at spille i splitscreen og der bliver hurtigt råbt og skreget, men det ændrer ikke på, at multiplayer delen er noget tynd og at en online mode ville have klædt spillet særdeles godt.

Er man ikke tilfreds med de baner, som er med i spillet, kan man bygge sine egne i spillets ”Sandbox mode”, som det hedder. Baneeditoren er simpel, men den fungerer fint. Man vælger et miljø man vil bruge som udgangspunkt og så kan man ellers, med ganske simple tastetryk, placere forskellige forhindringer, flyvehop og andre ting på banen. Når man er tilfreds med sin bane, kan man sende den til de venner man har på ens venneliste på Xboxen. Det er desværre ikke muligt at dele ens baner med et stort community, som man f.eks. kan i Little Big Planet til PlayStation 3.

Det, som Joe Danger gør så godt, er, at det fokuserer på det simple i gameplayet; det er sjovt at spille og meget lettilgængeligt. Det simple gameplay mudres ikke til af forskellige opgraderinger, underlige udfordringer og andre ting, som er svære at regne ud som casual spiller – noget som man desværre ser alt for ofte i andre spil. Joe Danger kan man sætte sig ned og spille med det samme, og man er aldrig i tvivl om, hvad man skal. Styringen er knivskarp og fysikken så tilgivende, at det næsten er umuligt at styrte, med mindre man vælger at køre med ansigtet først direkte ind i en mur.


Af nye ting i Special Edition udgaven til Xbox 360 er der (foruden en række tekniske ting, som f.eks., ifølge Hello Games, 80% kortere indlæsningstider) de 25 nye Pro Medals, som jeg har været inde på tidligere, der låser op for massevis af godter til ens avatar og til spillet. Der er desuden en række nye baner, der foregår i et laboratorium. Disse baner startede faktisk som testbaner da Hello Games udviklede spillet for at teste styringen og fysikken. Disse baner blev ikke inkluderet i det færdige spil, men de følte at disse kortere og mere koncentrede baner faktisk var bedre end de udgivne baner, så de er nu inkluderet i denne Special Edition. Jeg må et stykke hen ad vejen give Hello Games ret, disse baner er underholdende på en helt anden måde end de andre baner i spillet.

Teknisk virker Joe Danger meget stabilt. Grafikken er flot og farverig, Joe er rigtigt flot designet, og det hele er holdt i en let tegneseriestil – og det samme er animationerne. Hvis man skal sige noget negativt om grafikken er det, at man savner noget variation i omgivelserne, men de nye The Lab baner, træder dog visuelt meget ud fra resten af spillet. Lydsiden er en blandet omgang – soundtracket bliver man meget hurtigt træt af og man kan med fordel slå det fra, så man bedre nyde de gode lydeffekter og den hyggelige prutten fra Joe’s lille motorcykel.

Joe Danger: Special Edition kan nu købes via Xbox Live Arcade og koster 1200 MSP. Til den pris får man et særdeles velpoleret spil med masser af indhold, inklusiv en bane-editor hvor man let kan lave sine egne baner og dele dem med ens venner og en singleplayer del, hvor der er gemt en del timers spil, hvis man sætter sig for at klare alle udfordringerne på banerne – eller begynder at jagte vennernes scores på spillets online ranglister.


Det mest imponerende ved Joe Danger: Special Edition er måske, at spillet er udviklet af blot fire engelske venner, Grant Duncan, Ryan Doyle, David Ream og Sean Murray, som tidligere har været ansat i spilbranchen hos firmaer som Electronic Arts, Criterion, Climax og Sumo Digital. Når man ser spil af denne kvalitet, står der normalt større teams bag, så det er imponerende at disse fire gutter her, har fået skruet et så fokuseret og velfungerende spil sammen.

Joe Danger: Special Edition er et underholdende, særdeles fængende og velpoleret spil, med god humor og et velfungerende gameplay. Så er du ude efter lidt god underholdning til julemåneden, er Joe Danger: Special Edition bestemt et godt og billigt bud.