Harry Potter and the Order of the Phoenix

J.K Rowlings femte bog er netop blevet filmatiseret og har haft sin premiere i udlandet, dertil følger et spil baseret på filmen. Bøgerne har altid været af høj kvalitet og har henvendt sig til alle aldre, det samme kan ikke siges om spillet, der mest af alt henvender sig til børn og hardcore fans.

Voldemort, hvis navn ikke må benævnes (vi gør det nu alligevel), er vendt tilbage, men Hogwarts rektor, Dumbledore, og lærlingen Harry Potter er oppe mod umulige odds, da ingen andre - ikke engang ministeriet for magi - tror på historien om en tilbagevenden. Det skaber en masse kaos, da Cornelius Fudge, leder af ministeriet, gør alt i sin magt for at få både Dumbledore og Harry Potter smidt på porten. Til det har han ansat professor Umbridge, der får mere og mere magt for hver dag. Det siger sig selv, at der bliver tumult og ballade på skolen, og Harry Potter samt venner gør alt for at stoppe den nye rektor.

Ovenstående vil du aldrig få at vide i spillet, da historien aldrig kommer i gang. Den er helt og aldeles ikke eksisterende, så når Order of the Phoenix er gennemført, sidder du tilbage uden en idé om, hvad der lige er foregået. Det er under al kritik og et makværk uden lige.

Da filmen endnu ikke har haft premiere herhjemme, har det ikke været muligt at sammenligne med filmen, så vi har måtte ty en lille smule til bogen.






Gameplay
Du starter på Grimmauld Place nummer 12, hvor du bliver sat ind i de forskellige spells. Spells er den magi, du kan tage i brug med din tryllestav. Der er i alt seks spells til gåder og seks andre til kamp. Du lærer de fleste ved det hemmelige rum, hvor du skal lære dine kammerater de forskellige angreb. Electronic Arts er denne gang gået bort fra den kedelige måde at bruge din tryllestav på og har i stedet gjort den mere aktiv. Med højre analog styrer du din stav, og du kan nu kaste forskellige spells alt efter, hvordan du svinger analog pinden.

Det er fantastisk intuitivt, men er ikke præcis nok, når du for eksempel skal rykke pinden op til venstre og så til højre. Det tager ti forsøg hver gang, før den sidder lige i øjet. Når du bruger højre analog til din tryllestav – hvilket er en mægtig idé – så betyder det også, at du ikke har nogen kontrol over kameraet. Det gør ikke det store, indtil du opdager, hvor forvirret systemet er. Kameraet stræber efter at give dig de flotteste udsigter, men oftest støder den ind i vægge eller drejer rundt om sig selv, hvilket går ud over styringen, der i forvejen føles tung.

Problemet med kameraet kommer især til udtryk, når du går ind ad en dør. Her skifter den altid position, og det ender med, at når du trykker op på venstre analog, så går du til højre. Det er ældgamle børnesygdomme, vi ser i spillet. Harry Potter kan ikke løbe ved blot at bruge venstre analog, hertil skal ’A’ knappen holdes nede, det giver ingen mening, da man næppe vil gå de lange ruter, når man kan løbe. Der hvor styringen helt falder til jorden er ved den tunge styring af Harry, der på sin vis kunne føles som en tank, når du drejer og vender.

Tager vi endnu engang fat på de forskellige spells, så er det en glimrende idé at bruge højre analog pind til tryllestaven, det ser fantastisk interessant ud på papiret, men de sidste seks af slagsen bliver brugt i cirka fire kampe, der er at finde i spillet. Jeg tyer næsten til at sige, at duellerne ikke er at finde, men i den sidste del af spillet skal du kæmpe mod Malfoy, Umbridges hær og Voldemort (åh nej, vi sagde navnet). Endnu værre bliver det, da du kan nøjes med at bruge tre forskellige angreb, beskytter du dig konstant med Protego, vil du automatisk sende fjendens angreb mod dem selv, og herefter kan du slå dem til jorden for til sidst at gøre arbejdet færdigt med Expelliarmus.






De facto kan du tillade dig at tabe duellerne i halvdelen af spillets kampe. Når du kan tillade dig at tabe, og der ligeledes blot er cirka fire dueller, så henvender spillet sig kun til børn eller fans af franchisen. Det er synd angrebene ikke bliver brugt mere end det er tilfældet, da idéen med højre analog stik som din stav er fantastisk.

En anden skelsættende detalje er fodsporene, der leder dig på vej til dit næste mål. Disse aktiveres i spillets glimrende kort, der er et billede over hele Hogwarts (du får også et kort med på papir i pakken). Desværre kan du ikke se folk gå rundt på kortet, som det er tilfældet i bogen, men til gengæld giver det dig et godt overblik. Du har i venstre side en liste over skolens lokaler, hvor du i højre side har adgang til dine opgaver. Primært vil det være de 28 medlemmer, du vil kunne se samt lærerne, der vil stå parat med nogle enkelte mini-quests til dig.

Når først du har markeret et navn, vil et kryds dukke op på kortet og nogle fodspor vil lede dig på rette vej i spillet. Det gør spillet meget mere tilgængeligt, desværre har din usynlige guide også tendens til at forsvinde eller gå i ring, og det får dig ingen steder. Ofte er fodsporene langsomme, og du må gå den forkerte vej for igen at komme på rette vej. Kameraet er endnu engang skyld i, at du til tider ikke kan se fodsporene, da det har placeret sig bag nogle vægge.

Harry Potter, Ron og Hermione vil gøre alt for at afskaffe Umbridge, derfor stifter de Dumbledores Armé, der i alt har 28 medlemmer. Det er nu din opgave at samle alle medlemmerne, der er fordelt rundt omkring på Hogwarts. Men det er ikke lige nemt. Nogle af dem tilslutter sig dit hemmelige rum uden problemer, mens andre kræver, at du først hjælper dem. Hertil skal du enten få et kamera ned fra øverste etage for Colin Creevey, hjælpe Harry’s store kærlighed Cho med at fange hendes fugl eller sætte kasser i to både for Fred, George og Lee. Der er et hav af opgaver, men fælles for dem alle er, at de enten er uden udfordring eller direkte kedelige.






Det er i bund og grund de samme opgaver med nye klæder for hver gang. Du kan nøjes med at bruge tre forskellige spells til enten at flytte, destruerer eller reparerer objekter, der skal give dig adgang til veje eller ting, du ikke før kunne nå. Det handler om at bruge sin tryllestav på den simple vis og ellers finde tingene, der skal bruges for at overbevise diverse medlemmer om at møde op ved det hemmelige rum.

Dertil skal det siges, at der er store mængder af back tracking, hvilket betyder, at du konstant skal fra den ene ende af skolen til den anden. Faktisk er back tracking det, du bruger mest tid på i spillet, da alle medlemmerne af Dumbledores Armé er spredt ud over skolen. Det bliver klart mere irriterende, at eleverne er som magneter og forsøger at gå direkte ind i dig, når du kommer løbende. Oftest spærrer både studenter og dine to følgesvende (Ron & Hermione) dørene for dig, så du enten skal bruge sekunder på at skubbe til dem eller simpelthen finde en lille vej udenom.

Går du træt i de primære missioner, er der god afveksling at finde i de underholdende minispil, der blandt andet tæller skak, snap og okklumensi. Skak fanger troldmandsånden helt perfekt med sine levende brikker, hvor snap fungerer som et kort spil, hvor du skal huske de rigtige billeder og sætte dem i par, eller også skal du være hurtig på aftrækkeren og ramme et bestemt billedekort.

Når det er sagt, har spillet også sine andre få gode sider. Er du den store Harry Potter haj, eller er der en eventyrer gemt i dig, så vil du med glæde kaste dig over slottets mange hemmeligheder. Jo flere ting du opdager, rører ved eller reparerer, jo flere point får du. Disse point låser op for godter i det hemmelige kammer, som Hulkende Hulda præsenterer dig for. Der vil være ’bag om scenerne’, interviews, ekstra spells og meget andet du kan låse op for, hvilket andre spil også burde tilbyde.






Pointene bruges også til at opgradere Harry Potter, dette gøres automatisk, men der er absolut ingen forskel at mærke. Opgraderingssystemet er en gimmick og nok den mest unødvendige feature. Spillet bliver hurtigt monotont og frustrerende, og den eneste egentlige positive side er muligheden for at udforske Hogwarts helt frit.

Skuffende er det bestemt også, at du aldrig får adgang til den forbudte skov, Hogsmeade, eller ministeriet for magi. Det er synd, at Electronic Arts ikke formår at overfører de helt igennem fantastiske idéer til spillet. Der er nemlig uanet potentiale, som aldrig bliver brugt. Fodsporene og kortet er fantastiske redskaber, der vil hjælpe dig på vej til Voldemort.

Grafik
I dag forventer man sig meget af grafikbilledet, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at Fønixordenen ikke er på niveau med så mange andre førstepartsspil til Xbox 360. Det skal dog også være sagt, at Electronic Arts har gjort et enestående stykke arbejde ved at genskabe Hogwarts ned til mindste detalje og derved fange stemningen og kaste dig ind i et Harry Potter univers.

Hogwarts ligner præcist den skole, vi ser på det store lærred, og det er med skarpe teksturer og effekter. Lys og skygger ser fænomenalt ud, og især når du får den store udsigt ser det ubeskriveligt godt ud. Portrætterne er i levende live, ting flyver rundt og eleverne render rundt på gange og i gårde. De kan gå ind i nye rum, hvilket du for øvrigt også kan uden en eneste loading skærm. Du skal aldrig nogensinde vente, og det kører flydende derud af med en solid framerate det meste af vejen.






Animationerne er også på sin plads, men der, hvor det tekniske kommer en smule på afveje, er ved filmsekvenserne, der gør brug af in-game motoren. De hakker frem og tilbage, når kameraet skal vise dig, hvilken person der snakker, selvom de alle er at finde på samme skærm. De noget mere CG prægede sekvenser er dog imponerende godt skruet sammen.

Hogwarts imponerer, og det er også spillets store kerne, men selvom EA Games har skannet de forskellige skuespillere ind, så ser de stadig noget matte ud til trods for, at de stadig ligner deres modstykke.

Lyd
Generelt ligger lydbilledet ganske højt i spil med licens, men Order of the Phoenix formår kun at leverer en halv så god fornemmelse. Vi får endnu engang det pragtfulde musiktema fra Harry Potter, og det er som taget ud af spillefilmen. Der er ikke en eneste skramme på denne kant, men man sidder og smågriner, når man høre filmens velkendte rollebesætning ligge stemme til deres digitale jeg. Kvaliteten er helt i bund, og det er som om skuespillerne slet ikke fik besked om, hvad der foregår i scenen de indtaler. De råber op, hvor der ikke skal råbes og generelt ligger alle stemmerne på et meget lavt niveau i filmsekvenserne.






Når du render rundt på skolen, skal du også ligge øre til linier hist og her, og det gør det ikke bedre, at der er et fåtal af disse, hvilket gør dig frustreret, så man ville ønske der var en mulighed for at slukke for alle personers stemmer. Dette kan dog ikke lade sig gøre, så du må lytte til et ’Hi’, ’Hi Harry’ hundrede gange - du må simpelthen bide det i dig. Det er lige før de danske stemmer - der til undertegnede overraskelse – er at finde på skiven, gør det en tand mere overbevisende.

Der er ligeledes tekniske problemer, da musikken overdøver stemmeskuespillet med høje toner. Det gør det derfor umuligt for dig at høre, hvad der bliver sagt, hvis du ikke har slået underteksterne til. Til gengæld løfter både musik og effekterne op på det slemme stemmeskuespil.

Holdbarhed
Harry Potter and the Order of the Phoenix satser fuldt ud på en fri singleplayer oplevelse, og det er ikke med megen succes. Til trods for, at du selv kan vælge dine missioner og rende rundt på Hogwarts, så føles spillet uendeligt trivielt uden den store variation af opgaver, ligeledes gør en masse back-tracking livet surt for dig.

Spillet kan gennemføres på små otte timer, hvilket gør hele oplevelsen kort, men det er godt for produktet, da det bliver trivielt i længden. Er du meget for at udforske og låse op for spillets mange geniale ting, så kan du få en hel del timer til at gå med det. Men er du ikke fanatiker af Harry Potter universet, så er der bestemt ikke meget at komme efter.






Overall
Harry Potter and the Order of the Phoenix ser genialt ud på papiret, men formår aldrig at levere varen fuldt ud. Du vil aldrig kunne finde rundt i historien, hvis du ikke har læst bogen, og de forskellige missioner gør brug af de samme spells. Det hele bliver trivielt og frustrerende grundet spillets børnesygdomme.

Men er du vild med Harry Potter skal du ikke snyde dig selv, da spillet fanger stemningen fra filmene og sætter dig ind i det hidtil mest detaljerede og nøjagtigt gengivet Hogwarts til dato. Er du ligeledes interesseret i at udforske slottet for dets hemmeligheder og åbne op for hemmelige lækkerier, så vil du få mange timer ud af spillet.

Har du en barnlig sjæl eller et barn i husstanden, vil der komme megen glæde ud af titlen, da der er mulighed for danske undertekster og stemmeskuespil, og de gør det helt igennem acceptabelt. Ligeledes bliver det aldrig for udfordrende, da spillets geniale kort, fodspor og hjælp fra Ron og Hermione hjælper dig godt på vej.

Men hvis du ikke har læst hver bog to gange, så er spillet nok ikke noget for dig.