Historien i Halo Wars 2 udspiller sig 28 år efter slutningen på Halo Wars og kort tid efter historien i Halo 5: Guardians og starter med, at besætningen på UNSC skibet Spirit of Fire vågner op fra den cyro-søvn, som de har befundet sig i de sidste 28 år. De finder ud af, at de befinder sig lige ved siden af The Ark, den enhed der har produceret Halo-ringene, men har ikke kendskab til at krigen imellem menneskene og The Covenant rent faktisk er slut. I stedet er der nu kommet en ny fjende, som man nu bliver nødt til at tage kampen op imod.
Der er i alt 12 forskellige missioner, som kan spilles på fire forskellige sværhedsgrader, enten alene eller sammen med en kammerat over spillets co-op mulighed. Uanset hvilken måde man vælger at gennemføre det på, er det samme historie og samme mellemsekvenser, som man kommer til at opleve, hvilket jeg synes er ret lækkert. Efter man har gennemført hver mission, bliver man tildelt en medalje, alt efter hvor godt man har klaret den - der måles blandt andet på hvor hurtigt man har gennemført den, hvor mange fjender man har besejret og lignende målepunkter.
Ligesom alle andre spil i denne genre handler en mission typisk om, at man skal opbygge en base, opgradere den, opsamle ressourcer, bygge enheder og ligeledes opgradere dem, for så at angribe fjendens base i et forsøg på forhåbentlig at besejre dem. Der er dog lidt variation, idet ikke alle missionerne rent faktisk følger dette koncept til punkt og prikke. Der er nemlig et par missioner, hvor man skal gennemføre en bane udelukkende ved hjælp fra de enheder, man starter ud med og uden at man har mulighed for at producere flere. Dette stiller krav til at tænke lidt mere taktisk og passe godt på sine enheder.
Der er to forskellige ressourcetyper, som man skal opsamle eller producere i Halo Wars 2. Dette gøres ved at man bygger nogle bestemte bygninger, som producerer dem - og nogle gange kan man være heldig at finde kasser med dem rundt omkring på kortene. Disse ressourcer kan så bruges til at opgradere sine bygninger, opgradere sine enheder eller producere nye enheder til at angribe fjenden med. Enhederne er selvfølgelig dem, som man kender fra de øvrige Halo-spil, eksempelvis Warthoggen, Spartans, Scorpio tanks og en lang række andre, som alle har hver deres svage og stærke sider.
En af de ting, der irriterer mig en smule ved spillet er, at der ikke er flere forskellige slags bygninger, og at nogle af dem kun kan opgraderes en enkelt gang. Derudover er det kun muligt at bygge et begrænset antal bygninger til hver base, og de mulige byggepladser bliver hurtigt fyldt op. En anden begrænsning er antallet af enheder man kan producere - det maksimale antal jeg har været oppe på er 120, det lyder måske af meget, men nogle enheder tæller eksempelvis for 4, og så er man ret hurtig nået op på det maksimalt tilladte. Det er meget normalt, at antallet af enheder er begrænsede i RTS-spil, men jeg sidder alligevel tilbage med en fornemmelse af, at de helt store episke kampe, hvor skærmen er fyldt med enheder, udebliver.
Et af de største problemer ved at lave et RTS-spil til konsollerne er uden tvivl, at styringen skal laves så simpel som muligt, men samtidig uden at give afkald på de mest nødvendige elementer som gruppering af enheder, hurtig navigation på kortet og lignende. Dette formår Halo Wars 2 heldigvis at gøre lige så godt som det vi så i det første spil, og selvom det naturligt nok tager lidt tid at vænne sig til de forskellige knapkombinationer, så har man mulighed for at komme godt i gang ved at prøve de to træningsmissioner.
Spillet byder også på muligheden for at spille online imod andre - eller imod computerstyrede fjender. Der er 8 forskellige multiplayerbaner, som man kan spille de tre forskellige spiltyper; domination, strongholds og deathmatch på. Inden hver kamp vælger man en leder, som giver forskellige fordele i kampens hede. Multiplayerdelen gør brug af dedikerede servere, og spillet forsøger først at finde modstandere i nærheden af en selv og udvider kun søgningen, hvis det ikke lykkedes. I de kampe jeg prøvede, fungerede det rigtig godt, og jeg ser frem til at spille endnu mere online, når der kommer flere folk på i forbindelse med at spillet udkommer.
Det er også blevet til en ny spiltype kaldet Blitz. Blitz går kort fortalt ud på, at man kæmper om at erobre flest områder og dermed opsamle points, men i stedet for at man producerer enheder på sine baser, så bruger man spillekort, som så udløser den enhedstype, som er vist på kortet. Ideen kan godt minde lidt om det man eksempelvis kender fra det super populære spil til bl.a. PC, Heartstone. Der er mulighed for selv at sammensætte disse decks, som så skal bruges i kampene, og hvis det ikke er nok med de bonus-kortpakker man får i forbindelse med at man spiller spillet, så kan de også købes for rigtige penge. Ligesom vi kender det fra for eksempel FIFA-spillene, så køber man kortpakkerne i blind-pakker, så man først ved hvad man får, når man lukker dem op. Jeg synes at Blitz er et friskt pust til genren, men havde egentlig hellere set, at der var blevet brugt mere energi på finpudsning af spillet.
Blitz findes også i en Firefight version, hvor man både kan spille alene og med venner imod horder af computerstyrede modstandere.
Det grafiske indtryk af spillet er et af de andre problemer, som spillet lider under, og jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at jeg er rimelig skuffet over det. Årsagen til dette er, at selve spillet slet ikke virker så finpudset som det nok burde have været, detaljegraden på både omgivelserne og enhederne halter bagud i forhold til hvad vi ellers har set på Xbox One og det er synd. Dertil kommer, at nogle af mellemsekvenserne, som fortæller selve historien, er helt vildt flotte og detaljerede, hvor andre af dem nærmest ikke ser ud som om, at de er blevet lavet færdige inden udgivelsen. Ingen af delene har dog betydning for gameplayet, men jeg synes godt at man kunne forvente mere.
Lydsiden er ganske fin, dog uden at jeg på noget tidspunkt sad med den fornemmelse, som man uden tvivl kender hvis man har spillet de rigtige Halo-spil, altså der hvor hårene nærmest rejser sig på armene og man ved, at NU skal der til at ske noget der er virkelig fedt.
Når det kommer til holdbarheden af Halo Wars 2 synes jeg, at den er ganske fornuftig - historien tager ikke så lang tid at gennemføre, men hvis man kan lide multiplayerdelen, så kan man godt ende med at bruge en hel del tid. Hvis man bare køber spillet fordi man er Halo-fan og gerne vil have historien med, så skal man nok forvente et sted imellem 8 og 12 timer, alt efter hvilken sværhedsgrad man vælger at spille på.
Selvom alt i spillet ikke er en dans på roser, så var jeg godt underholdt i forbindelse med gennemførslen af historiedelen, og da jeg holder meget af real-time strategy-genren, så var Halo Wars 2 både et spil som jeg har set enormt meget frem til, og som jeg fortsat forventer at komme til at bruge en del tid i selskab med. Jeg synes dog godt, at det kunne have været mere finpudset end det er tilfældet, men nu er grafikken jo ikke altid det vigtigste.
Halo Wars 2 er i øvrigt en del af Microsofts Play Anywhere program, så hvis man køber spillet digitalt på Xbox Store, vil man både kunne spille det på Xbox One og på en PC med Windows 10, men kun betale for spillet en gang. Halo Wars 2 udkommer officielt den 21. februar, men hvis man har forudbestilt Halo Wars 2 Ultimate Edition, så kan man allerede spille spillet den 17. februar.
Facebook
Twitter
