FIFA 09

Et uundgåeligt event i den årlige gaming-kalender, er det tidspunkt, hvor årets fodboldkonge skal krones. 2008 er ingen undtagelse og endnu engang er kombattanterne Konamis Pro Evolution Soccer og Electronic Arts’ FIFA. Vi har taget et kig på FIFA09.

Man kan ikke sige virtuel fodboldbane, uden automatisk at tænke på EA’s FIFA serie. Franchisen har i årevis brilleret ved at være den af de to primære fodboldtitler, som kunne mønstre det største lineup af licenser og dermed utvivlsomt den største overflademæssige realisme. Meningerne er dog mere spredte når først bolden er givet op og alverdens internetfora har således været vidne til heftige debatter om, hvorledes det er FIFA eller PES der i det givne år kunne præsentere det bedste gameplay.

FIFA-serien har gennemgået noget af en forvandling siden den første gang satte sit støvleaftryk på next-gen konsollerne med 2006 udgaven af Road to World cup. FIFA07 blev således markedsført som det første reelle next-gen spil, hvor spilmotoren var opbygget fra bunden. Dog krævede et sparsomt udvalg af ligaer samt en bunke af gameplaymæssige fejl sine ofre, og FIFA07 blev aldrig den succes, som udviklerne havde lagt op til. Dette blev dog ændret med 2008 udgaven af FIFA, som for alvor slog sig fast som den første reelle FIFA udgivelse til next-gen konsollerne. Der var et kvantespring til forskel på gameplayet fra FIFA07, liga- og spillerantallet var udvidet og en række nye gamemodes så dagens lys. I FIFA09 har man forsøgt at bygge videre på denne udvikling.






EA’s pressefolk har under markedsføringen af FIFA09 lovet, at over 250 ændringer ville være at finde i årets udgave og man kan bestemt føle forskellen. Fysiksystemet er kommet mere i fokus, hvilket for alvor påvirker nærkampene, uanset om disse er skulder til skulder eller i hovedstødsdueller. Kampene i selve kampen bliver dermed mere intense og man føler nærmest, at der er en mindre krig om samtlige løse bolde. Endvidere har EA piftet boldkontrollen en anelse op, så følingen er bedre og driblingerne kan gøres skarpere.

Boldfysikken er ligeledes blevet ændret og boldens bane opfører siog således markant anderledes end i 2008 udgaven. Dette giver både anledning til gigantiske jubeludbrud og løftede øjenbryn, for det er naturligvis altid lækkert at banke en bold i nettet fra store afstande, men ligeledes virker det en kende underligt, at en, ifølge spilleranimationen, rolig ydersideafslutning ender med at man sender bolden i kredsløb om månen. Dog skal det siges, at dette ikke er noget gennemtærende problem og at disse udsving sjældent forekommer.






Overordnet set har kampene fået et bedre feel, dog uden at man tager samme spring fra FIFA08 til FIFA09, som man gjorde fra 07 til 08 udgaven, hvilket nok også er for meget at forlange. Styringen føles strammere og mere præcis og kampene går hurtigere. Medspillerne er blevet mere intelligente og opsøger i langt højere grad hullerne i forsvarskæderne, mens de ligeledes er bedre til at sætte den altafgørende aflevering ind på det rigtige tidspunkt. Faktum er dog, at årets mest markante ændringer ikke skal findes på selve banen, men i de enormt mange muligheder, som FIFA09 tilbyder spilleren når bolden ikke er i spil.

Der virker som om, at udviklerfolkene hos EA har været så tilfredse med kampene på grønsværen, at man har taget sig tid til at kigge på de andre faktorer, der bl.a. har gjort Pro Evolution Soccer spillet utrolig populært, nemlig den simulationsmæssige del. Der er tilføjet flere muligheder på managerfronten, og man har nu i langt højere grad mulighed for at påvirke holdets taktisk i alt fra hvilken angrebsstrategi der skal spilles, til hvor højt pres man skal lægge på modstanderen. Derudover har man nu også mulighed for at koordinere holdets følsomhed overfor tværpasninger på banen, idet man kan bestemme hvor meget spillernes placering skal afgøres af bolden.






Disse tiltag bevirker, at FIFA09 så småt begynder at funkle når man kigger på spillet som simulator, specielt fordi udfaldene af kampene kan være kilometervis fra hinanden, alt efter hvilken taktik man spiller med. Det er klædeligt for FIFA-serien, fordi fokus nu i langt høj grad placeres på den taktiske tilgangsvinkel til kampene, præcist som i virkeligheden. Man kan endvidere gemme sine forskellige taktikker således de kan hentes frem med et tryk på D-pad’en under kampene og afslutningsvist kan man uploade sine taktikker, således andre brugere kan hente dem og få gavn af dem.

Foruden dette tiltag har EA viderebygget på det populære be a pro koncept på flere fronter. For det første er konceptet nu udvidet, således man kan spille en sæson-mode, hvor man overtager en eksisterende spiller på et givent hold, eller opretter sin egen spiller, og tager turen hele vejen fra den spæde start hos reserverne, til gudestatus på såvel klub- og landshold. Dette har man fire sæsoner til, og samtidigt med at man får noget kamperfaring, kan man opbygge sin spiller evner via de erfaringspoint der hentes undervejs.






Endvidere kan man nu spille op til 10 spillere samtidigt i be a pro, hvilket betyder, at du, samt ni kammerater, overtager styringen over alle markspillere på holdet, hvilket kan resultere i nogle drabelige onlinekampe, og ikke mindst nogle vanvittige jubelscener, når samtlige spillere bryder ud i hver sin personlige jubelscene. Selvfølgelig giver denne gamemode mere online-lag en normalt, men slet ikke i sådan et omfang, at kampene bliver umulige at gennemføre, som man ellers kunne have frygtet. Be a pro 10 vs. 10 gamemoden opfølges herudover af endnu et nyt koncept, kaldet FIFA clubs.

FIFA clubs fremstår i alt sin enkelthed som en klan-funktion i FIFA. Du overtager en trup og du og dine kammerater udfylder herefter positionerne på banen og kæmper med andre brugeroprettede klubber om hæder og ære. Et glimrende tiltag for dem, der ynder at spille fast sammen i be a pro. Der vil være mulighed for at oprette sin egen liga og invitere andre hold til denne, og holdejerne kan ligeledes styre en række trænermæssige opgaver som f.eks. holdsætning, taktikker og sågar spejde efter afløsere på transfermarkedet, det vil sige blandt andre klubber.






Afslutningsvist har EA implementeret en Adidas Live Season feature, hvor man kan købe sig adgang til liveopdateringer fra de største ligaer i verden. Via Live Season kan man downloade form-updates, således at spillerne i FIFA09 bliver påvirkede af spillernes præstation i den virkelige verden. Hvis Rooney f.eks. banker et hattrick ind i weekendens kampe, så vil hans form være opadgående i FIFA09.

De nye gamemodes bliver bestemt modtaget med kyshånd, og for den nye FIFA09 spiller kan det overvældende udvalg af måder, hvorpå man kan bruge tiden, virke voldsomt overvældende. Altså på den fede måde. Det skal også nævnes, at de ”gamle” gamemodes som f.eks. den almindelige sæson-mode stadigvæk er at finde, og er man ikke den store tilhænger af be a pro konceptet er det stadigvæk muligt at spille en eller flere sæsoner igennem på den gamle måde.






Skulle man sætte fingeren på noget, så er det utvivlsomt spillets AI, som til tider tager nogle voldsomme udsving på grønsværen. Dette er specielt mærkbart i be a pro season delen, hvor såvel med- som modspillere ofte laver nogle ualmindeligt dumme boldtab eller uprovokerede fejlafleveringer, uanset hvilken sværhedsgrad der spilles på. Dette kan være frustrerende, hvis man f.eks. spiller som angriber og gang på gang ser forsvaret smide bolden væk, uden en reel mulighed for at gøre noget ved det.

FIFA serien har igennem de sidste par år udmærket sig ved en fantastisk høj detaljegrad og 09 udgaven er ingen undtagelse. Grafikken er pænere end nogensinde før, animationer er flydende og virkelighedstro, mens stadions er korrekt gengivet, hvilket ikke mindst kommer til syne når man befinder sig i midten af dem via be a pro delen. Derudover er det endnu engang imponerende at se, hvordan EA har formået livagtiggøre de enkelte spillere, ved at kopiere tendenser fra virkeligheden ind i spillet. F.eks. står C. Ronaldo på hans karakteristiske måde inden han sparker en dødbold og Ronaldinho bevæger sig elegant og yndefuldt som i virkeligheden. Eneste mangel til forskel fra tidligere spil er spillernes personlige jubelscener, som er blevet erstattet af det fra World Cup 2008 udgaven kendte celebration system, hvor man selv kan sammensætte spillerens jubelscene.






Lydsiden er igen primært baseret på vores allesammens fodboldhyggeonkler, Martin Tyler og Andy Gray, som følger den flotte FIFA08 præstation op med endnu en solid kerne af kommentarer, som ikke blot drejer sig om kamphændelserne, men også tager en informativ vinkel, når de fortæller om spillere og stadions historier. Det er virkelighedstro og gør dem mere realistiske. Herudover krydres kampene med kendte sange og råb fra de mange tilskuerskarer og man vil kunne nikke genkendende til flere af dem såsom når Old Trafford bryder ud i ”glory glory” og Anfield i ”We won it five times”. Soundtracket er solidt og i bedste FIFA ånd, så alt i alt er der ikke mange kritikpunkter på en lydside, som dog har sit primære omdrejningspunkt i 22 spilleres jagt på én bold.

Som allerede nævnt, så bringer FIFA09 online moden 10 vs. 10 i spil. Det er et forfriskende pust at kunne være så mange på ét hold, til trods for at det nogle gange kan blive en anelse forvirrende at skulle holde styr på så mange kommandoer på én gang. Foruden denne mode kan man, som i de tidligere udgaver, kaste sig ud i enkelte kampe, enten via quick og custom gamemodes, eller via de mange geografisk baserede spillobyer.






Onlineoplevelsen er for det meste et flydende og problemfrit bekendtskab, som kun sjældent oplever et decideret lag og generelt set byder på præcis den samme grafiske linje som singleplayerdelen. Det tilbagevendende kritikpunkt er igen i år de mange quitters, som tilsyneladende drages af FIFA-serien, men at klandre EA for dette er vel næppe retfærdigt.

Lad det være sagt med det samme; FIFA09 leverer den forventede vare med bravur. Der er timevis af underholdning at hente i singleplayerdelen alene og endnu mere underholdning at finde i de afvekslende online kampe, uanset om det er de gode gamle 1 vs. 1 kampe eller om man tager kammeraterne med i be a pro’s forunderlige univers. Gameplayoplevelsen er bestemt på vej i den rigtige retning og spillet på banen føles strammere og mere virkelighedstro end før, til trods for at præstationen skæmmes af nogle til tider graverende AI blundere.






Kombinerer man ovennævnte med de nye manager muligheder og de mange nye modes og tiltag, så har man en komplet fodboldoplevelse, som sagtens vil kunne stå distancen til det næste FIFA spil udgives i 2009, eller alternativt til kærligheden kastes på Pro Evolution Soccer, som vi på Xboxlife.dk stadigvæk har til gode at anmelde. Men spændende bliver det – for fodboldkrigen er jo blot skudt i gang.