Fra den legendariske spildesigner, Dave Jones, skaberen af Grand Theft Auto og Lemmings, kommer nu et helt nyt koncept, en storby i stil med GTA-serien, men i stedet for at køre rundt i biler og slå på ludere, så handler det i stedet om at hoppe fra hustag til hustag, mens man løfter biler og kaster dem i alle mulige retninger.
Gameplay
Velkommen til Pacific City, en by i kaos. Tre bander har overtaget byen og delt den i tre. Regeringen kan intet gøre, politiet er sat ud af spillet og intet kan forhindre banderne i at ødelægge byen.
Dog er der en sidste desperat løsning; en genmodificeret soldat, som har evner udover alle grænser. Denne supersoldat er dig, og du skal rydde op i Pacific City, før byen ikke står til at redde.
Crackdown er et tredjepersons actionspil, hvor du får en kæmpe storby at løbe rundt og lege i. Det første man vil tænke på, når man ser Crackdown, er GTA-serien, men udover storbyen og bilerne, så har Crackdown ikke mere tilfælles med GTA-serien, for så snart man starter spillet, indser man, at det er markant anderledes.
Gameplayet i Crackdown består af, at man skal fjerne lederne af de tre bander i byen. Men for at angribe lederne skal man først ordne hans generaler. Under hver leder er der 7 generaler, som man skal fjerne.
Hver general kontrollerer et specielt område, så der er en rekrutteringsgeneral, en våbengeneral og en masse andre typer. Hver gang man dræber en general, bliver resten af banden påvirket, så hvis man fjerner rekrutteringsgeneralen, vil der ikke komme nye rekrutter og dermed færre fjender at tage sig af hos de andre generaler.
Ideen med at fjerne ledernes forskellige fordele er en rigtig god ide, og når man har fjernet alle generalerne bliver det en hel del nemmere at fjerne lederen.
Men hvor der var mulighed for at lave nogle kreative bosskampe med hver general, så bliver potentialet ikke udnyttet ordentligt, for kampene mod de forskellige generaler bliver utroligt trivielle meget hurtigt.
At løbe ind, dræbe nogle fodsoldater og skyde generalen bliver hurtigt meget kedeligt. Der er ingen forskel på de forskellige generaler, man skal altid kæmpe sig igennem nogle rum og dræbe nogle fjender, hvorefter man er kommet ind til generalen, og så er man i gang med at jagte den næste.
Det hjælper ikke på motivationen, at historien i Crackdown er ikke-eksisterende. Man skal fjerne de tre bander, men udover dette er der ingen historie i Crackdown overhovedet. På trods af den manglende historie og de lidt trivielle bosskampe, så er Crackdown dog ualmindeligt underholdende.
For når man hopper fra hustag til hustag, løfter biler og kaster dem i hovedet på fjenderne, så forsvinder al kritik som dug for solen, for Crackdown er utroligt underholdende. At løbe rundt og hoppe op på bygninger, hoppe ud over hustage og skyde efter alt og alle. Det hele føles utroligt naturligt, og man kan ikke undgå at sidde og smile, når man løfter en bil, kaster den tværs igennem gaden og rammer nogle fjender, alt imens har man hopper 20 meter op i luften og sender raketter i alle retninger for at dræbe alle fjenderne i nærheden.
Crackdown har en utrolig høj underholdningsfaktor, og det bliver endnu bedre, når man går online og spiller co-op. For sammen med en ven kan man gå sammen og være to superagenter, der kæmper sig igennem spillets singleplayerdel. Man har hele byen tilgængelig og kan hjælpes ad med at fjerne de forskellige bander fra Pacific City.
Dog er alt ikke rosenrødt, når man spiler co-op. Co-op over Xbox Live er fyldt med problemer; under vores spiltests oplevede vi, at fjenderne pludselig forsvandt, enkelte bosser forsvandt og fjender havde det generelt med at forsvinde, når man skød på dem, men så snart man vendte ryggen til dem, så kom de frem igen.
Det er store irritationsmomenter i spillet, og det tager en del af glæden ud af co-op. Men hvis man kan se bort fra de problemer, så bliver underholdningen fordoblet, når man hopper online. At være to om at angribe de forskellige bander og arbejde sammen om at rense byen er utroligt sjovt, når man kan se, hvem der kan komme hurtigst ind til en general og sende ham i graven.
På trods af det trivielle gameplay og problemerne i co-op, så har Crackdown stadig en ting i sig, som gør at det stadig er godt. Nemlig den enormt høje underholdningsfaktor, som det simple gameplay byder på. Dette gør, at man godt kan overse spillets fejl, for underholdningsfaktoren er utroligt høj i Crackdown.
Grafik
Grafisk ligner Crackdown noget, som er taget direkte ud af en tegneserie. Når man løber rundt i Pacific City minder det om, at man er inde i en levende tegneserie. Den grafiske stil er cell-shadet, men hele verdenen er ikke komplet cell-shadet, der er også ting, som er modelleret i rigtig 3D.
Blandingen er unik og giver Crackdown et meget specielt udseende rent grafisk. Den grafiske stil virker til spillets fordel, og det simple look giver spillet et meget tegneserielignende look.
Men det simple udseende giver også Pacific City et meget kedeligt udseende, det hele virker for fladt, og det grafiske udseende ender med at virke knap så imponerende, som det ellers kunne.
Det simple look gør også, at det bliver muligt at se utroligt langt. Drawdistancen i spillet er utroligt stor; når man kravler til tops i en af spillets høje bygninger, er man i stand til at se stort set hele byen. Det er et imponerende syn at kunne se hele byen, når man står på den højeste bygning i spillet, og kunne kaste sig ud over bygningen uden at blive forstyrret af nogen form for loading i spillet.
Den store drawdistance er dog ikke det eneste imponerende i spillet. Crackdown byder også på nogle rigtig imponerende partikeleffekter, for når man fyrer en raket af, og når en bil eksploderer i tusind stykker, flyver der partikeleffekter udover det hele, og det er et imponerende syn at se, hvordan spillet kan håndtere det hele uden nogen form for slowdown.
Lyd
Lyden i Crackdown er ikke ligefrem imponerende. Når man løber rundt i Pacific City og gør det af med de mange fjender i spillet, består dets lydside kun af de forskellige lydeffekter i spillet.
Effekterne i spillet er ganske gode; når skud flyver om ørene på en, så lyder det realistisk. De forskellige effekter lyder alle rigtige, og lyden af ens agent, der lander på jorden efter at have hoppet ned fra en høj bygning, lyder virkelig som om det gør rigtig ondt at lande på jorden efter et frit fald på 100 meter.
Dog forsvinder alle de gode lyde, så snart man hopper ind i en bil, for så starter spillets radio, og musikken, der kommer ud af radioen, er simpelthen forfærdelig.
Det er et miks af gamle afdankede pop- og dancehits samt lidt gammel hiphop.
Musikken passer ikke ind i spillets kontekst, og man begynder stille og roligt at undgå at køre i bil, fordi musikken er forfærdelig.
Holdbarhed
Crackdowns singleplayerdel er en meget kort oplevelse; efter 8 timer er man færdig med at redde Pacific City fra de mange bander. Men efter man har reddet byen, kan man løbe rundt i byen og samle grønne orbs, som gør en i stand til at hoppe højere og løbe hurtigere. Der er naturligvis også hemmelige orbs at finde, som er rigtig godt gemt.
Udover disse er der også nogle små løb, man kan deltage i, både til fods og i bil. Alle disse små ting hjælper til at gøre Crackdown til en længere oplevelse, og for perfektionister er der masser af timer at få til at gå med at samle grønne orbs.
Overall
Crackdown er et sjovt spil. Essensen af spillet er at more sig, og det leverer Crackdown på alle fronter, men gameplayet er ikke særlig dybt, og det afspejler sig i spillets længde og de trivielle bosskampe i spillet.
Dog har Crackdown stadigvæk en underholdningsfaktor, som ikke er set i et godt stykke tid, og det gør, at man kan finde underholdning i Crackdown i løbet af ingen tid.
Facebook
Twitter
