Heldigvis indeholder Conflict: Vietnam også de ovenstående gameplay elementer, og er man først grebet af spillet, så kan man tage sig i at sidde dybt koncentreret og stirre på skærmen, alt i mens man styrer sit lille 4 mands team rundt i de forskellige, og tit, klaustrofobiske lokationer.
Spillet er det tredje i den roste Conflict serie. Hvor man i de to første spil, befandt sig i Irak, så er brændpunktet denne gang flyttet til Vietnam i 1968, hvor man i løbet af 14 missioner, kommer ud for så forskellige opgaver, som f.eks rekonosering, forsvar af base, indtagelse af vigtige strategiske punkter, flygte fra en fangelejer osv. Man kommer også ud for at skulle betjene det tunge maskingevær ombord på en helikopter, samt ditto gevær på en Gun Boat.
Conflict: Vietnams primære omdrejningspunkt, er dog stadig taktisk team baseret action nøjagtigt som i de to foregående spil. Ja spillet KAN betegnes som en 3rd person shooter, men man er stadig nødt til at tænke taktisk, og forstå vigtigheden i at tage hånd om sit team, og være klar på at påtage sig de forskellige team members roller selv, når muligheden og nødvendigheden byder sig.
I spillet styrer man et team bestående af i alt fire soldater.
Ragman: squad leader god til lette automatrifler og shotgun
Junior: sniper også god med automatriffel
Hoss: heavy weapon M 60 og LAW (antitank våben)
Cherry: Field medic god til at heale og god med M 16 riffel
Man kan til enhver tid selv bestemme hvem man vil bevæge rundt på banen, men det er ligeså vigtigt at tage hånd om sine teammates, og give dem forskellige ordrer. Man kan f.eks beordre dem til at angribe fjendtlige stillinger, demontere booby-traps, bevogte et område og skyde på fjender der forsøger at trænge ind. Faktisk er det i flere missioner en direkte nødvendighed, at placere sine teammates de rigtige steder, for hvis man ikke gør, så ender det hele i tårer, vrede udbrud og slåen i sofaen (tro mig).
Det er også vigtigt at bemærke vigtigheden i at administrere sit team ordentligt. I løbet af missionerne, så finder man rundt omkring fjendtlige våben, ammunition og health packs. Disse ting er det tit nødvendigt at fordele mellem sine folk. Det er ikke rart hvis en mand går ned, og man først skal til at tage en health pack fra ham, for derefter at heale ham; Det kan tage for lang tid, og det betyder tit forskellen på død og overlevelse, at man har check på kontrollen.
Vigtigt at bemærke er det, at for at en mission kan gennemføres, så skal hele ens team overleve. Når en soldat bliver skudt, og har mistet sin energi, så er han ikke død med det samme. Hans status skærm bliver rød, og man har nu et stykke tid til at finde ham og heale ham, inden han dør helt. Det er ikke så svært som det lyder til, for man har et pænt stykke tid til at nå at heale ham, inden han kradser af, og man kan følge hans tilstand på en måler, som stille tæller nedaf. Ligeledes bliver faldne kammerater markeret med rødt på ens radar, og det gør dem nemme at finde.
Vil man have en pause fra singleplayer delen, så kan man teame op med 3 venner, og spille missionerne i coop. Det er rigtig sjovt, og forlænger spillets levetid betydeligt, da man unægteligt vil prøve at bruge forskellige taktikker med forskellige venner. Coop delen fjerner også en del af presset, da man ikke længere selv skal tænke på at administrere sit team - det har man folk til nu. Som i de to foregående spil, så indeholder Conflict: Vietnam ikke en Xbox Live del.
Det er som sådan ikke nødvendigt at kende til de to forrige Conflict spil, men hvis man har spillet dem før, så er man straks hjemme i spillets kontrol, og har lidt nemmere ved at komme i gang med spillet.
Der er dog en udmærket tutorial i starten, og da man ikke kan skippe den, så er det et godt sted at starte for nye spillere.
Ikke alt i spillet er dog lyserødt. Jeg savner noglegange, at spillet savede ved hjælp af checkpoints (a la Halo). Ligesom i de to foregående spil, så har man to saves pr. mission. To saves generer mig egentligt ikke, da det er en kærkommen ting, i stedet for ubegrænset quick-saves som har det med at ødelægge et spils tempo og flow. Bagsiden er dog, at det noglegange kan være svært at regne ud, hvor det er et godt sted at save, og nogle missioner er rimeligt store. Nogle gange ville jeg have foretrukket 3 saves istedetfor 2. Sværhedsgraden har tillige fået et lille løft opad, og det kan noglegange være irriterende at fjender bliver ved med at respawne, lige indtil man passerer et usynligt punkt, hvorefter de ikke længere respawner. Det er dog ikke altid at der bliver brugt respawning, men nogle af de gange det sker, så kan det være et irritations moment.
Teknisk, så er Conflict: Vietnam en god oplevelse. Grafikken er blevet piftet op siden de to forrige spil, men hvor f.eks 2eren kørte med 60 fps, så har man låst frameraten på 30 fps i det nye spil. Om det er fordi spillets miljøer er blevet lidt grafisk pænere, skal jeg lade være usagt, men rart er det dog, at jeg faktisk ikke har oplevet nogen rigtig slowdown i løbet af min tid med spillet, og det er en god ting. Spillet kører stadig på Renderware motoren, så der er ikke lavet den helt store Xbox optimering af grafikken. Dog er miljøer osv meget nydelige at se på.
Lyden er ligeledes god, sine steder endda rigtig god. I en mission regner det meget, og det lyder fedt med regn i surroundlyd, blandet med atmosfærisk musik og kugleregn det er næsten som at være med i filmen Apocalypse Now.
Summa summarum er, at jeg vil anbefale Conflict: Vietnam til dem som interesserer sig for taktiske team shootere, og for fans af de foregående spil.
Hvis man er nyankommen, hvad angår Conflict spillene, så prøv spillet først og find ud af om det er noget man kan lide.
Facebook
Twitter
