Hele fire Conflict spil har set dagens lys siden Conflict: Desert storm ramte spilmarkedet i 2002, og nu gør serien sit indtog på next-gen. Endnu engang er det Pivotal Games, der har stået bag udviklingen af spillet, som denne gang er sendt på markedet af Eidos.
I den femte udgave af Conflictserien bliver spilleren sat i rollen som henholdsvis Lang eller Graves, to stk. koldblodige CIA specialagenter fra Special Activities Division, også kaldet SAD. Historien er som revet ud af en god, gammeldags amerikansk good versus bad-film; Lang og Graves har fået til opgave at forhindre en diktator fra den tredje verden i at skaffe atomvåben og dermed sætte hele menneskeheden i undtagelsestilstand. Undervejs bliver vores helte kastet ud på slagmarker som spænder fra sibiriske ødemarker til afrikanske landsbyer.
Ergo er det på ingen måde historien, der skal holde spilleren fastkilet til skærmen, da save the world genren snart er et så brugt koncept, at det vel næppe kan frembringe de helt store jubelscener hjemme i alverdens gamerstuer. I stedet har Pivotal Games markedsført Conflict: Denied Ops på, at spillet vil være særdeles velegnet til co-op samarbejde med en makker over Xbox Live samt at spillet skulle indeholde en spændende sammensætning af miljøer, som kan destrueres på den ene og den anden måde.
Conflict: Denied Ops er altså en strategisk first-person shooter. Gameplayet er bygget op omkring de to agenter og brugen af disse. Lang er bevæbnet med et kraftfuldt automatvåben, mens Graves benytter sig af en snigskytteriffel og dermed et mere taktisk approach til kampene. Ved et hurtigt tryk på B skifter man mellem agenterne og kan således udnytte deres stærke sider under ildkampene. Skulle man være så uheldig at blive skudt i knæ, vil man automatisk skifte til den anden agent, og man skal herefter redde sin allierede indenfor et bestemt tidsrum.
Spillet gør ligeledes brug af det velkendte point-and-order system, som vi kender fra f.eks. Rainbow Six: Vegas. På denne måde kan du styre din teammate i den retning, du måtte ønske. Desværre fungerer dette system mildest talt skidt i Denied Ops, for godt nok kan man dirigere sin kampfælle i skjul eller i et køretøj, men desværre medfører dette en række irritationsmomenter. For det første er din allierede ikke særlig effektiv og kan kun med nød og næppe nedlægge de fjender, der måtte komme i vejen, men det værste er, at efter man har givet ordrer, skal man konstant huske at kalde sin allierede tilbage ved at holde LT inde, i modsat fald bliver han blot stående, indtil man har givet en ny ordre.
Dette ville være til at leve med, hvis det udelukkende skulle gøres efter en given ordre, men så nemt slipper spilleren ikke. Nej faktisk skal man også gøre det, hvis man skifter agent, hvis man hopper ud af et køretøj og hvis man redder sin døende ven via heal-funktionen. Dette er mildest talt frustrerende, da man et utal af gange vil opleve, at man bliver skudt, hvorefter kameraet skifter til den anden agent, som på dette tidspunkt sandsynligvis befinder sig halvvejs tilbage på banen.
Et andet punkt, der med garanti vil irritere spilleren er, at man har et minimum, ja vel nærmest ikke-eksisterende arsenal af våben. Man må igennem hele spillet leve med enten at skulle spille med en snigskytteriffel, en pistol eller en virkelig tung maskinpistol. Disse våben bliver opgraderet med bl.a. granater og større ammunitionshylstre undervejs, men det ændrer dog ikke på det faktum, at det er en usædvanlig tam fornemmelse at være tvunget til at skulle bruge disse våben. Missionerne er de samme om og om igen, plant nogle tracers og sørg for at rydde et landingsområde for fjender. Det er lidt ærgerligt, da man langt hen af vejen føler, at man blot gennemspiller de samme baner konstant blot i nogle andre miljøer. Her kunne Pivotal godt have lagt lidt mere vægt på afveksling.
Den største skuffelse i Conflict: Denied Ops er dog uden tvivl grafikken, som mest af alt ligner noget fra den gamle Xbox. Bortset fra et par enkelte vellykkede eksplosioner her og der er miljøerne uden sjæl, og såvel textures som polygoner er urimeligt kedelige. De føromtalte eksplosive miljøer har ikke rigtigt nogen wow-effekt, da man foruden et par scriptede events stort set kun kan smadre papkasser, olietønder og enkelte større ting som f.eks. benzintanke. Det vil dog næppe tilfredsstille spilleren, da man ikke rigtigt føler, at ovennævnte er en inkarneret del af miljøerne, da de typisk fremstår så markant, at man lige så godt kunne have sat store shoot here skilte foran.
Animationerne er yderst mangelfulde og specielt under heftige ildkampe oplever man, at modstanderne reagerer noget underligt på diverse hændelser. Blandt andet sker der stort set intet, hvis man skyder en modstander i maven, faktisk fortsætter han ufortrødent sin færden. Men hvad fjenderne tilsyneladende har i råstyrke, mangler de så til gengæld, når man kigger på AIen, for de ondsindede soldater opfører sig ret besynderligt. Blandt andet løber de sjældent i dækning, hvilket ofte resulterer i, at de befinder sig midt i åbne områder som omvandrende skydeskiver.
Lydsiden følger den grafiske side. Baggrundsmusikken er gentagende og monoton, og lyden af dine skudsalvebringende kanoner er svag. Endvidere er der ét irritationsmoment, som man allerede efter 5 minutter er klar over bliver trættende i længde, nemlig dialogen mellem Graves og Lang. Faktum er, at ingen af dem kan holde mund i bare 1 minut ad gangen, og når de åbner munden er det typisk de samme replikker som bliver brugt gang på gang på gang. Det er mildest talt frygteligt irriterende, da den underliggende humoristiske tilgang meget hurtigt bliver kvalmende.
Underholdningsniveauet stiger en smule, hvis man får lokket en kammerat med til en gang co-op, men det ændrer ikke på, at selve spiloplevelsen er decideret skuffende. Hvis man i stedet beslutter sig for at hoppe online i en gang Multiplayer via Xbox Live, vil man endnu engang irriteres over manglen på valgmuligheder, for igen kan man kun vælge imellem enten Graves eller Lang, hvilket er ensbetydende med, at dit våbenarsenal igen består af en tung maskinpistol eller en snigskytteriffel.
Multiplayerdelen formår derfor aldrig rigtig at fange spilleren, og det bliver bestemt ikke bedre af, at der ofte er en del lag samt at specielt free for all deathmatch har mange fejl. Blandt andet vil man tit opleve, at man respawner midt i kampens hede, hvilket er irriterende, da man knapt når at spawne før man igen ligger i en blodpøl.
Conflict: Denied Ops skuffer stort set på samtlige områder. Singleplayerdelen er trist og uskønt at se på, og multiplayerdelen virker fejlfyldt og usammenhængende. Det er ærgerligt, da tanken om et to-mands samarbejde, som vi har set det fra Gears of War, ellers kan give timevis af underholdning over Xbox Live. Desværre er det eneste Conflict: Denied Ops leverer en tynd omgang skyderi og en del frustrationer, og dermed kan det på ingen måde leve op til de andre taktiske shooters, man finder på markedet lige nu.
Facebook
Twitter
