Army of Two

Co-op har længe været betragtet som en ekstra feature. Det forlænger levetiden i spil og giver et markant underholdningsløft at gennemføre sit yndlingsspil med en kammerat, hvad enten det er i split-screen eller over Xbox Live. Dette har tilsyneladende inspireret EA under udarbejdelsen af Army of Two, som ikke alene byder på heftig co-op action, men også viderefører konceptet til hidtil usete højder.

Rios og Salem er lejesoldater – lejesoldater af den støbning, der ikke interesserer sig for formålet eller risikoen ved de missioner de påtager sig, så længe betalingen er god, og da forbryderiske, private militærfirmaer spreder kaos verden over, er de to venner de eneste, der er i stand til at sætte en stopper for volden og korruptionen. Sammen bliver de kastet ind i alverdens brændpunkter og slagmarken skifter fra Afganistan til Somalia endda et ukampdygtigt hangarskib, så grundstenen for nogle heftige kampe er i hvert fald lagt.

Spilgenren er third person shooter, ligesom f.eks. Gears of War og selve spillet består af en singleplayerdel, en co-op del og multiplayer. Til forskel fra Gears of War, hvor co-op nærmest fungerer som en ekstra feature, så er samarbejdet mellem Rios og Salem det bærende punkt i Army of Two. Du har brug for din makker og omvendt, og man overlever ikke mange sekunder uden støtte. Dette giver en god realistisk fornemmelse af, at man ikke er alene i kampens hede, uanset om man spiller med en virtuel makker eller med en kammerat over Xbox Live.





Et ord man meget hurtigt lærer i Army of Two er ”AGGRO”, for netop dette fænomen er igennem hele spillet den faktor der bestemmer, hvorvidt man forlader slagmarken som krigshelt eller i en trækiste. AGGRO betyder kort og godt, hvor meget opmærksomhed man tiltrækker sig fra fjenderne, og man kan løbende følge dette via et såkaldt ”AGGRO-meter” som er placeret i toppen af spillerens skærm. Hvis man har meget AGGRO vil fjenderne rette deres ild mod dig, og omvendt set er man stort set usynlig, hvis det er ens medspiller som har AGGRO. Dette giver nogle glimrende, taktiske muligheder, da man for alvor kan udnytte sin medsammensvorne til at tage alt opmærksomheden, mens man langsomt flankerer fjenden og pumper ham fuld af bly.

AGGRO kan styres på flere måder. Hvis man f.eks. styrter frem med skarpladt våben som en anden Rambo, så vil man meget hurtigt skabe AGGRO som resulterer i, at ens spilfigur lyser op i et rødt skær for at signalere, at nu er al opmærksomheden rettet mod dig. Et andet alternativ er, at dirigere din medspiller. Med et enkelt klik på d-pad’en kan man vælge imellem, om din makker skal holde sin position, gå side om side med dig eller løbe til en fremadrettet position og trykker man på den samme ordre to gange, så vil ordrefeltet blive rødt, hvilket indikerer, at din makker tager en mere aggressiv tilgang til tingene, hvilket resulterer i, at opmærksomheden, og dermed AGGRO’en, bliver rettet mod ham. At have meget AGGRO er dog nødvendigvis ikke en dårlig ting, da det kan åbne for ”overkill” som er en tilstand, hvor man er usårlig overfor fjendtlig ild.

Der er et væld af forskellige muligheder for at udnytte sin makker i kampens hede. Blandt andet kan man danne et synkron-sniperteam, som kan dræbe dobbelt så mange fjender som hvis man forsøgte alene, man kan bruge hinanden til at nå afsides beliggende platforme, man kan bytte våben i kampens hede, stå ryg til ryg hvis man er omringet og man kan sågar komplimentere sin makker ved at smide håndtegn eller give ham en lammer hvis man ikke er tilfreds med hans indsats. Ligeledes skal man sørge for at rydde banen for fjender, mens man modtager medicinsk behandling efter at være blevet skudt ned.





Dette teamwork er uden tvivl Army of Two’s største force. Der er mildest talt et utal af måder at slippe helskindet ud af en kampsituation og det fungerer intet mindre end fremragende, uanset om man kæmper på egen hånd i singleplayer eller med en kammerat via Xbox Live. AI’en er stærk hos såvel din makker, som dine modstandere og derfor føler man på ingen måde, at makkeren bliver degraderet til ligegyldigt påhæng eller en decideret forhindring, som man har oplevet det fra andre spil.

Efterhånden som man løser de forskellige opgaver, vil man blive belønnet med masser af kolde kontanter og disse kan undervejs bruges til at købe nyt udstyr som f.eks. våben, uniformer eller masker og man kan ligeledes købe opgraderinger til de våben man ejer. Dette er en lækker feature da nogle våben egner sig bedre til den pågældende mission end andre og det giver en større grund til at sigte efter de sekundære missioner, også selvom disse ikke er vitale for den primære mission. Skulle man fare vild undervejs, så kan man benytte sig af en GPS via et enkelt tryk på ”back” knappen og dermed få overblik over, hvilken rute man skal vælge.

Der er enkelte irritationsmomenter som f.eks. styringen, som kan virke en anelse upræcis til tider, f.eks. i områder hvor man skal give kommandoer ved tryk på A-knappen. Dog er dette ikke noget der tilnærmelsesvist ødelægger helhedsbilledet af en meget habil gameplayoplevelse.

Grafikken er solid, flot og flydende, uden dog at være banebrydende. Lyseffekter fungerer rigtig godt og banerne samt bygninger og natur er generelt smukt designet. Der er gjort meget ud af at udvikle de forskellige miljøer så de passer til det samarbejdsprægede gameplay. Enkelte gange kan man opleve framedrops, men dette er gudskelov sjældent under ildkampene og dermed sættes der ikke en dæmper på de tempobetonede skuddueller. Ligeledes er persondesignet godt og de to hovedpersoner samt deres fjender ser realistiske og naturtro ud.

Når man én gang har stiftet bekendtskab med et makkerpar og deres mildest talt frustrerende interne samtaler i Conflict Denied Ops, så kunne man frygte for lydsiden i Army of Two, men til forskel fra førstnævnte spil holder hovedpersonerne i Army of Two bøtte når der ikke er noget at sige. Dette gør stemmeskuespillet langt mere tåleligt og man føler i højere grad at der er tale om to rigtige personer, og så gør det ikke noget at jargonen er med en humoristisk undertone – så alt i alt har man ramt plet med at få de interne samtaler til at være tilpas humoristiske og tilpas krigsveteransprægede til at bibeholde spillerens interesse. Stemningsmusikken er tilpasset de krigslignende situationer og lyden af dine våben er god og eksplosionerne lyder som de skal – så der er rig mulighed for at få testet surroundsystemet når patroner og granatsplinter flyver om ørerne på spilleren.





Det skal dog slås fast med syvtommersøm, at Army of Two absolut opnår den største spilværdi, såfremt man har en kammerat ved sin side eller via Xbox Live og da spillet bruger co-op som et omdrejningspunkt vil man opleve en virkelig fed fornemmelse af, at man er et sammenspillet team. Det kan bestemt anbefales at man gennemfører spillet med en ven, uanset hvor mange gange man har kørt historien igennem i singleplayer, for oplevelsen er markant anderledes og følelsen af teamwork overgår langt de fleste co-op titler på markedet p.t., hvilket primært skyldes AGGRO, som uden tvivl er en genial feature til spil som netop Army of Two.

Onlinedelen i Army of Two indeholder udover det førnævnte co-op system også muligheden for at danne team med en kammerat og kæmpe med et andet hold bestående af to spillere. Til forskel fra mange andre multiplayerspil er der i højere grad tale om, at man skal udføre nogle gøremål for at vinde kampene, det er med andre ord ikke nok bare at pløkke sin modstander i smadder for at vinde men i stedet skal man fokusere på for eksempel at redde allierede eller at nå et bestemt område først. Til at nå disse mål kan man bl.a. benytte sig af køretøjer som tanks, hvilket er nødvendige, da man udover de to menneskelige modstander også kan risikere at skulle kæmpe mod bots. Dermed bliver multiplayerkampene mere strategiske, hvilket er en nødvendighed når man kun kan være op til fire spillere i hver kamp. Desværre er der p.t. kun fire multiplayermaps og det er en skam, da der bestemt er gode oplevelser at hente i multiplayerdelen. Eneste ubetingede minus er, at mens undertegnede prøvede kræfter med multiplayerdelen, oplevede man hyppigt at blive smidt af serverne – men om dette er et generelt problem eller blot en periodisk brøler vides ikke på nuværende tidspunkt.





Alt i alt er Army of Two et solidt forsøg på at gøre co-op en genre for sig selv og ikke bare en ekstra bonus i et spil. Konceptet er brugbart igennem hele spillet, som med sine kun 6 missioner desværre virker en anelse kort. Der kan dog kompenseres for dette ved at tage turen igennem endnu engang med en ven, eller alternativt med en anden ven end den man gennemførte med første gang. Så hvis man er fan af third person shooter genren og sætter pris på en god gedigen gang co-op, ja så er der slet ingen tvivl om, at Army of Two er en titel man skal eje!