At have en livlig fantasi har nu aldrig været en dårlig ting, med mindre du hedder Alan Wake. Den plagede forfatter lider af noget langt værre end skriveblokering; han er fanget i sin egen historie uden mulighed for at undslippe.
American Nightmare er ikke en to'er til Alan Wake fra 2010. Det skal ses som et mellemspil, der leger med forskellige elementer af Alan Wake universet. Spillet udspiller sig som en episode af 'Night Springs' - en tv-serie kraftigt inspireret af 'The Twilight Zone' som man kunne følge i det første spil.
'The Twilight Zone' og 'Night Springs' er begge skæbnefortællinger, der ofte handler om hvordan en person opdager at de er en del af et mareridtslignende univers, hvor de uden mulighed for at undslippe bliver manipuleret af mystiske kræfter. Som for eksempel historien fra det første Alan Wake om manden, der opdager at han kun eksisterer i en anden persons drømme.
Alan Wake er fange i sit eget univers, efter han valgte at ofre sig selv for at redde sin kone, Alice. Efter en flot filmet introsekvens, finder vi ud af at Alan har et alter ego, eller nærmere en ond tvilling, Mr. Scratch, som mildt sagt er en psykopat af rang.
Mr. Scratch har fundet en vej ud af mørket og over i den virkelige verden, for at overtage Alan Wakes liv og samtidig på denne måde spærre Alan inde i The Darkness for altid. Alan må naturligvis forhindre dette og over tre baner kæmper han sig igennem monstre, for at finde en måde at stoppe Mr. Scratch på.
Spillet minder meget om det oprindelige udgangspunkt, da der er ikke ændret på det grundlæggende setup, som efter lidt tilvænning fungerer udmærket. Men i forhold til tidligere er der ikke så meget gys, men til gengæld virkelig meget action. Du er ikke meget mere end ét minut inde i spillet før Alan må tage sin første kamp med mørkets monstre, også kaldet Taken.
Med så megen fokus på actiondelen, er det også en fornøjelse at mærke hvordan Alan's måde at bevæge sig på er blevet optimeret. Han bevæger sig lidt hurtigere og mere dynamisk, undvigemanøvrene fungerer rigtig godt og så skader det jo ikke at der er tilføjet en samling nye våben til hans arsenal, blandt andet en sømpistol, der gør det godt som gør-det-selv mandens svar på en maskinpistol.
Noget jeg synes trækker lidt ned, er at sværhedsgraden er blevet lidt lettere uden mulighed for at ændre på den. Man skal stadig bruge sin lygte på Taken før man kan gøre dem skade, men der skal ikke meget lys eller særlig mange skud til, før de giver op. I modsætning til det første spil, oplader din lygte sig selv så hurtigt at det sjældent er nødvendigt at skifte batterier og samtidig ligger der så meget ammunition rundt omkring at jeg aldrig oplevede at løbe tør. Det er selvfølgelig fint, når du bliver angrebet så ofte som det rent faktisk sker, men efter min mening var en af styrkerne ved det første spil, den desperation man oplevede når man var trængt op i en krog og hverken havde batterier eller kugler tilbage.
Til gengæld har Remedy fundet på et par gode idéer til monstre og du render på et par stykker der både er opfindsomt lavet og ganske udfordrende at få bugt med, for eksempel Splitters der deler sig i to hver gang du angriber dem.
Som før, kan du samle manuskriptsider sammen, der giver bedre indblik i historien, men nu kan de også give dig adgang til bedre våben. Jo flere sider du har samlet, jo større ildkraft kan du få. Siderne kan for eksempel give dig adgang til en effektiv combat shotgun eller en magnum pistol.
Historiemæssigt befinder vi os dybt inde i Alan Wake's univers; en historie, der foregår i en fiktiv tv-serie, som en del af en anden historie. Der bliver tilføjet meget til universet, men samtidig lider fortællingen også af de samme skavanker som et'eren. Der er nogle ulogiske plothuller undervejs og stemmeskuespillet veklser fra en rigtig god Matthew Porretta som Alan Wake, til de lidt mere dilettantiske bi-personer.
En klassiker indenfor computerspil, er at holde budgettet nede ved at genbruge baner enten ved at spejlvende dem eller bruge nogle andre farver. Det forholder sig desværre også sådan i American Nightmare, men jeg kan desværre ikke skrive så meget om det uden af afsløre handlingen, men må konkludere at Remedy godt kunne have gjort lidt mere ud af holdbarheden på spillet; det bliver simpelthen for repetativt undervejs.
Den særegne humor er dog intakt og Alan's indre dialog er ofte ret sjov, oveni i det er der nogle ganske skræmmende filmklip at se på de fjernsyn man kommer forbi, der hurtigt overbeviser én om at Mr. Scratch ikke er nogen rar fyr. Grafisk ligger vi tæt op af det første spil, uden at være helt lige så gennemarbejdet omkring skygger og lyssætning. Jeg så dog nogle grimme eksempler på Screen Tearing (hvor billedet ligesom forskubber sig fra hinanden i typisk to dele) undervejs, specielt omkring de personer man møder.
Lydmæssigt følges stilen fra det første spil, med dæmpet eller ingen baggrundsmusik, som ofte er med til at give en klaustrofobisk stemning inden du bliver angrebet. Der er dog en del musik med og både Kasabian og de fiktive Old Gods of Asgard, der spiller en central rolle i spillet.
En ny ting for Alan Wake er tilføjelsen af arcade baner, hvor du skal bekæmpe bølger af Taken - lidt i stil med Gears of War's Horde. Du kan samle våben ind, der kan hjælpe dig og dine indsamlede manuskriptsider fra hovedhistorien kan også hjælpe dig her. Du skal kæmpe i 10 minutter, så står solen op og du har vundet, men det kan ofte være lettere sagt end gjort og Arcade delen sætter en fed streg under Alan Wake's nye fokus på action. Det eneste jeg kunne savne er en multiplayer mulighed, som desværre ikke er tilstede - det havde ellers været oplagt at lade Alan kæmpe side om side med en anden person, hvilket også havde givet spillet lidt større genspilningsværdi.
Men alt i alt er Alan Wake's American Nightmare en titel der giver god valuta for pengene. Var du glad for det første spil, vil du uden tvivl føle dig godt underholdt i de 5-6 timer hovedhistorien varer og så er arcadedelen så god, at man kan vende tilbage flere gange for lige at få de tre stjerner på alle baner. Spillet lever på de fleste punkter op til sin forgænger, der er dog nogle enkelte fejl og mangler, men til en pris af kun 1200 MSP synes jeg man får rigtig meget for pengene.
Facebook
Twitter
