Singleplayerkampagnen i Family Guy: Back to the Multiverse indledes i et alternativt univers, hvor de græske universitetsbroderskaber styrer verden. Her, midt iblandt kegstands og toga parties skal Stewie og Brian finde én, der kan reparere deres "Multiverse Remote". Dermed er kampen fløjtet i gang og de to befinder sig hurtigt midt i en heksejagt af dimensioner, fordi de åbenlyst ikke er en del af broderskabet. Bevæbnet med strålepistoler, shotguns og brækbomber skal de nu, i tredjepersons-perspektiv, nedkæmpe fjender, løse opgaver og gøre nørdernes fest til det store hit, blot for at få en chance for at finde og standse Betram.
Kampagnen består at 10 separate parallelle universer, der alle er vidt forskellige. Ét er styret af handikappede, et andet af pirater og et tredje af selveste julemanden, der benytter sit værksted til våbenproduktion. Vi bliver i løbet af spillet præsenteret for mange af seriens kendte personer, såsom Glenn Quagmire, Cleveland Brown og den lettere psykopatiske borgmester, tidligere Batman og min personlige favorit, Adam West. Kampagnen er dog alt for kort og kan let gennemføres på et par timer. Der lægges dog op til at gennemspille banerne igen for at tjene penge nok til de mange våben og ekstra spilbare multiplayer-karakterer.
Family Guy: Back to the Multiverse byder også på et par multiplayer-spilmuligheder, men desværre kun i splitscreen op til 4 spillere. Ingen online multiplayer her. Ud over det normale deathmatch kan du og dine venner fornøje jer med "Multiverse Madness", som er en kamp mod bølger af fjender, der forøges i både mængde og styrke. "Capture The Greased-Up Deaf Guy" er et spin på Capture The Flag og går ud på at man skal nedkæmpe den indfedtede døve fyr, der render rundt med flaget, hvorefter det skal returneres til egen base for point. Sidste mode er "Infiltration", hvor et konstant skiftende punkt på kortet skal indtages og holdes for point. Så hvis du har venner nok, er der god variation at finde.
Spillets "Challenge Mode" giver dig syv forskellige opgaver i flere sværhedsgrader. Blandt andet skal du indsamle frække billeder af collegestuderende, redde fangede borgere i krøblinge-universet eller placere sprængladninger overalt i Julemandens værksted. Disse små opgaver giver dig adgang til flere karakterer, våben og alternative udklædninger og er en hyggelig tilføjelse til et ellers kort spil.
Der skal ikke være nogen tvivl om at spillet er for voksne: Humoren er underfundig og til tider grov, der lægges ikke fingre imellem når der gøres grin med stort set alt og der fokuseres enormt meget på seksualitet, hvilket specielt kommer til udtryk i ét af Lois' alternative kostumer, som blot består af undertøj. Quagmire står ofte og lurer ved vinduerne, mens Meg gør sig til overfor de collegestuderende, iført et udfordrende kattekostume.
Spillet præsenteres i såkaldt cell shading grafik for at bibeholde seriens todimensionelle look, selvom spillet er i fuld 3D. Karakterne er flotte og animationerne flydende. Lyseffekter og skygger er ganske fine, uden at virke overgearede. Der er ikke det store at udsætte på den grafiske side og cell shadingen sidder lige i skabet, ligesom frameraten er stabil og flydende. Hvis TV-serien var i 3D, så ville den se sådan her ud.
Stemmeskuespillet udføres af de samme skuespillere som i serien og deres erfaring kan mærkes i den legende lette følelse, hvorved replikkerne leveres. På intet tidspunkt virker en replik forceret eller malplaceret, men de gentagne catch frases, spillet igennem, kan dog godt begynde at gå én på nerverne, specielt fordi singleplayerkampagnen kun kan gennemspilles med Stewie og Brian. Våbenlyde og ambiente effekter krydres med små morsomheder, når man kommer i nærheden af personer på gaden. Hele lydbilledet er solidt skruet sammen.
Som nævnt er singleplayerkampagnen kort og hvis du ikke er beriget med venner eller familiemedlemmer, der kan forlænge nydelsen gennem multiplayer, så er charmen hurtigt overstået. Men hele spillet er alligevel gennemtænkt og velfortalt. De mange forskellige våben er kreative og morsomme, men man forfalder desværre hurtigt til en enkelt eller to favoritter.
For fans af serien er Family Guy: Back to the Multiverse en ganske naturlig følgesvend til samlingen af DVD'er, mens spillet næppe kan bære sig selv overfor folk, der ikke er bidt af den skøre familie. Den korte gennemspilningstid og fraværet af online multiplayer gør også glæden kortere. Men alt i alt et fornøjeligt spil, der ikke står som en skamplet på TV-seriens generalieblad.
Facebook
Twitter
