Lego Lord of the Rings

Med deres fortolkning af Ringenes Herre trilogien, træder Traveller’s Tales et skridt væk fra deres hidtidige 'barnlige' produktioner og præsenterer et spil, der henvender sig til et ældre publikum end før. Dette står klart allerede få minutter inde i spillet, da min 4-årige søn erklærer at han ikke kan lide de der Legomænd. Og ja, Nazgûl er ikke til at spøge med og selvom der står Lego på afsenderen, er de sorte riddere stadig nogen uhyggelige størrelser som godt kan skræmme de mindste.




Har man små børn derhjemme, er dette måske noget man skal have i tanke inden man anskaffer sig Lego Lord of the Rings. På overfladen er det ganske vist et klassisk Lego spil, som vi efterhånden kender og elsker dem, uanset om man er til Star Wars, Indiana Jones eller noget helt tredje. Men på samme måde som filmene ikke er for små børn, er spillet heller ikke henvendt til de mindste, selvom det umiddelbart kunne se sådan ud. Nogle vil måske synes at Lego og Ringenes Herre ikke passer sammen, men det skal nok ses i lyset af, at den generation, der voksede op med Lego Star Wars og lignende, efterhånden er nogle store drenge og piger.

Lego Lord of the Rings, er skåret over den samme succesfulde skabelon, som resten af serien fra Traveller’s Tales. Det betyder mange afvekslende baner, masser af opgaver og i dette tilfælde, en stor åben verden, man kan bevæge sig frit i. Filmene bliver fulgt ned til mindste detalje og vi begynder således med det store slag hvor Isildur hugger Ringen af Saurons hånd og derfra går det slag i slag, med samlingen af Ringens broderskab og så videre.




Som altid viser Traveller’s Tale, at de behandler deres baggrundsmateriale med stor respekt - alene dét at bifigurer som Tom Bombadil og Radagast den brune er med, på trods af de ikke optræder i filmene, vidner om at de kan deres Tolkien. De mest puritanske Tolkien fans, vil helt sikkert rynke på næsen over at se Boromir blive skudt, først med en kost og sidenhen en banan - men har man et Lego spil i hånden, véd de fleste også at der følger en vis mængde plat humor med.

Som vi også så det i Batman 2: DC Super Heroes, taler figurerne i Lego Lord of the Rings. Denne gang er dialogen og soundtracket taget direkte fra filmene, hvilket efter min mening er et genialt træk, der giver spillet enormt meget stemning. I modsætning til tidligere, bevæger vi os nu rundt i en stor sandkasseverden, der omfatter det meste af Midgård. Dette er måske noget af det bedste ved Lego Lord of the Rings, for hvem har ikke drømt om at få lov til at udforske Kløvedal på egen hånd, eller nyde udsigten fra Minas Tirith? Via et kort kan man nemt og bekvemt rejse hurtigt rundt mellem de forskellige destinationer, og der er også mulighed for at holde øje med hvor man kan finde nye figurer, opgaver eller Mithril klodser, der kan bruges til at producere nyt isenkram, baseret på arbejdstegninger man også kan finde rundt omkring.

I det hele taget er der enormt meget at foretage sig i Lego Ringenes Herre. Og som altid i et Lego spil, er man langt fra færdig med spillet når hovedhistorien er færdig. Vil man f.eks. samle alle figurer, ligger der adskillige timers underholdning og venter. Som i andre sandkassespil, støder du på bifigurer undervejs, der har en lille opgave til dig. Det kan være en mand i Bri, der gerne vil have dig til at finde en gryde han tabte, da den sorte rytter forskrækkede ham.




De fleste af opgaverne skal løses i en af spillets mange baner, ofte er det ikke muligt før muligheden for frit spil er låst op, da hver figur jo har sin egen specielle evne. Legolas kan skyde med sin bue mod skydeskiver, Gollum kan klatre på lodrette vægge, Sam kan tænde bål og så videre. Der er 84 figurer man kan låse op for og ved frit spil vælger man som altid én figur og får derefter et samlet hold, der gerne skulle kunne løse de fleste situationer. Der er dog også muligt at vælge fra det samlede figurkatalog, ved at trykke på Y knappen.

Styringen er let tilgængelig og ikke meget anderledes, end de andre Lego spil. Grafisk ligner det også resten af serien, på godt og ondt. Banerne er veldesignede og man genkender let lokationerne fra filmene. Der er dog tendens til at billedet kan hakke lidt, når animationerne bliver for omfattende. Spillet lider også lidt under et til tider, særdeles levende, kamera, der gerne skifter vinkel som vinden blæser og på denne måde udsætter dig for nogle utilsigtede fald. Jeg bøvlede også lidt med styringen, når Gandalf skulle flytte rundt på objekter, lidt på samme måde som når man bruger Kraften i Lego Star Wars spillene – nogle af opgaverne virker nærmest umulige at løse på grund af drilagtig styring.




Som altid er der en fin to-spiller funktion, hvor den ene af spillerne kan hoppe ind og ud af spillet som man har lyst til. Den dynamiske opdeling af skærmen kan være lidt forvirrende, men der er heldigvis mulighed for at vælge den klassiske opdeling, tværs gennem skærmen.

Min indre fantasy fan, ville gerne rynke på næsen af Lego Lord of the Rings, hvad bliver det næste? Lego Godfather eller Lego The Matrix? Det er dog svært ikke at overgive sig til de charmerende klodsers eventyr, når det bliver eksekveret med så meget glimt i øjet som her. Det er ganske vist ikke for de helt små, men igen; store børn leger også med Lego.