Gears of War 3

Kan det leve op til forventningerne, eller er Epic for én gang skyld faldet igennem med et plop? Læs videre så finder du ud af det. Da der er så meget indhold i spillet, er anmeldelsen også blevet en del længere, end hvad vores normale anmeldelser er.

Historien i Gears of War 3 finder sted 18 måneder efter slutningen i Gears of War 2. Igen følger vi Marcus Fenix og hans mænd fra Delta Squad i den sidste kamp for menneskeheden imod de onde Locust samt en ny fjende, som har inficeret verden. På sin vej igennem det fjendebesatte land møder Delta Squad en masse udfordrende forhindringer, men også en række gamle venner, og man hører for første gang historien bag hele historien i Gears of War-triologien.




For dem, som ikke har spillet de to forrige udgivelser i Gears of War-serien, så er der mulighed for at se en lille film, som i løbet af ganske kort tid opsummerer, hvad der er sket i historien frem til nu. Det er ganske godt fundet på, men personligt synes jeg godt, at den kunne have varet lidt længere og måske gå lidt dybere, end det er tilfældet.

Spiludvikleren Epic, som står bag spillet, har lovet, at der i Gears of War 3 vil komme svar på alle de spørgsmål, som folk har haft til historien – og det er da også tilfældet. Det har ofte været en af de lidt ærgerlige ting ved de forrige udgivelser, at de har været lidt tynde på historien omkring det hele, men det bliver der altså rådet bod på nu. Det betyder også, at man flere gange igennem spillet ikke kan undgå at tænke ”nå ja, det er sådan, det hænger sammen – så giver det pludselig mening”, når man hører fortsættelsen på mange af de små og ofte dystre historier, som dukker op, efterhånden som man kommer længere og længere ind i spillet.

Ligesom det har været tilfældet med de andre Gears of War-spil, så oplever man et par gange igennem historien, at man skal vælge, hvilken vej, man vil gå. Det betyder, at Delta Squad kortvarigt bliver delt op i to hold, som så går hver sin vej - også den karakter, man har igennem spillet, skifter et par gange. Det er afhængigt af, hvilken del af historien, man er nået til. Hver af medlemmerne i Delta Squad har deres lille del af historien - specielt delen om Cole (The Cole Train) er ganske godt lavet og giver en masse svar. Dem, der har spillet Gears of War 2, kan sikkert også huske den sørgelige del af historie med Dom’s kæreste, Maria, der dør, også det får vi mere at vide om i Dom’s del af historien.




Der er mulighed for at spille igennem historiedelen af spillet på flere forskellige måder; man kan vælge at spille igennem den mutters alene og alligevel få backup fra de øvrige medlemmer af Delta Squad – som så blot er styret af computeren. Man kan også vælge at spille igennem det i co-op, og her er det nye ved Gears of War 3, at der nu er mulighed for at spille co-op med op til 4 spillere samtidig – altså en fordobling af det tidligere mulige antal i Gears of War 2.

Den sidste mulighed er at spille igennem historien i den såkaldte ”Arcade”-spiltype. Her er der smidt et par konkurrenceelementer ind i og med, at man nu får points for de fjender, man dræber og endda såkaldte ”multipliers”, der gør, at du får flere og flere point, efterhånden som du skyder fjenderne. Vil man have endnu mere sjov eller måske gøre det endnu sværere, så er der mulighed for at vælge op til 3 forskellige ”mutators”, inden man starter spillet. Disse mutators ændrer gameplayet på forskellige måder – eksempelvis kan man fjerne alt ammunition, så man udelukkende kan få det ved at samle andres våben op, eller gøre så fjenderne begynder at skyde på deres egne, hvis man skyder hovederne af dem. Det hele er krydret med nogle highscorelister, så du kan se, hvordan du klarer dig imod dine venner.




Uanset hvilken af de forskellige muligheder man vælger at gennemspille historien med, så er der til at starte med tre forskellige sværhedsgrader. Den fjerde og sidste sværhedsgrad, ”Insane”, bliver der først låst op for, når man har gennemført spillet en gang. Uden at have talt, så tror jeg, at det tog os omkring 10 timer at gennemføre spillet på den normale sværhedsgrad – så når Epic hævder, at det er den største kampagnedel nogensinde, så taler de faktisk sandt.

Når man er blevet færdig med at spille historien igennem, så er tiden selvfølgelig inde til at se, hvad spillet ellers har at byde på, og her er rigeligt at muntre sig med i rigtig mange timer. Den velkendte ”Horde”-spiltype er blevet opgraderet væsentligt. Det handler nu ikke kun om, at man skal skyde en masse fjender, der kommer i forskellige ”waves”. Nej nu er der blevet tilføjet lidt ekstra muligheder for taktik i og med, at man skal starte med at opbygge en kommandocentral, og derefter kan man opbygge forskellige forsvarsværker som pigtrådshegn og kanoner, som kan hjælpe med at forsvare imod de mange fjender, som angriber. Der er mulighed for at spille op til 5 personer sammen i Horde – og der kan hurtigt forsvinde mange timer på denne konto, det er super sjovt – ikke mindst på grund af de nye tiltag.

Den anden nye spiltype er ”Beast”, som ikke tidligere er set i Gears of War-serien. Her er man Locust og deres savlende venner, og det går ganske enkelt ud på, at man nu skal slå alle menneskerne på banen ihjel, før tiden løber ud. I Beast er der i alt 12 waves, og efterhånden som man slår mennesker ihjel, optjener man penge, som man efterfølgende kan bruge til at låse op for stærkere karakterer. COG fjenderne skal henrettes før de dør, men de normale mennesker kan man bare slå ihjel på normal vis.

Når man dør, så får man mulighed for at vælge en ny karakter (eller bruge den samme) – man kan blive ved med at dø og blive genoplivet, indtil tiden løber ud. Til at starte med kan man vælge imellem fem forskellige karakterer, nemlig ”Wild Ticker”, ”Ticker”, ”Wretch”, ”Savage Drone” og ”Butcher” – men efterhånden som man kommer længere ind i spillet, kan man vælge langt stærkere karaktere. De har selvfølgelig alle deres stærke og svage sider.

Selvom der kun er 12 waves i Beast, så er der uden tvivl gemt rigtig mange spilletimer her. Sværhedsgraden er nemlig væsentlig højere allerede i de første waves, end det er tilfældet med Horde. Når man dør, kan man vælge at starte fra samme wave, som man døde i og samtidig beholde alle sine penge og de karakterer, som man har låst op for. Vælger man derimod eksempelvis at slukke sin Xbox eller bare at gå tilbage til hovedmenuen, så er der ingen anden mulighed end at starte forfra på wave 1 i Beast – så det er altså en spiltype, der skal tages i et hug, hvis man vil nå til wave 12.




Der gemmer sig naturligvis også en helt normal multiplayer, dette foregår under spiltypen ”Versus”. Her er der mulighed for at spille eksempelvis Team Deathmatch, Execution, Capture the Leader og Wingman. Selvom de forskellige multiplayer-spiltyper er de samme som tidligere, så gemmer der sig alligevel en stor nyhed netop her. Der er nemlig lavet såkaldte ”dedikerede servere” til alt online multiplayer, så man nu slipper for mange af de kendte problemer med at spille online på Xboxen, som eksempelvis ”Strict NAT”, ”Host fordele” og lignende. Ja, det lyder måske lidt teknisk, men helt basalt skulle det gerne give en langt bedre onlineoplevelse end i eksempelvis Gears of War 2.

Der er mulighed for at spille multiplayer med op til 10 spillere samtidig, og hvis man eksempelvis spiller Team Deathmatch, og der ikke er mulighed for at samle 10 spillere, så bliver der i offentlige kampe indsat robotter på begge hold, så holdene altid har 5 medlemmer. Der er i alt 10 forskellige multiplayer-baner, og det er i øvrigt samme baner som bliver brugt i både Horde, Beast og de øvrige multiplayer-spiltyper. Dette betyder forhåbentlig, at når der engang kommer nye baner til spillet, så vil de være tilgængelige i alle tre spiltyper med det samme.

Uanset om man vælger at spille historien, Versus, Beast eller Horde, så opsamler man såkaldte XP, som gør, at man stille og roligt stiger i rang. Det er altså den samme rang, der er gældende, uanset hvilken spiltype man vælger at optjene sine XP i. Det ser umiddelbart ud til, at der er mulighed for at opnå Rang 100 som den øverste, men det tager uden tvivl også rigtig lang tid at nå derop. Ud over optjeningen af XP, så er der også mulighed for at optjene ”Ribbons” samt en lang række ekstra ting, som eksempelvis nye våbenfarver, nye karakterer og ting til sin Xbox 360 avatar. For at låse op for nye ting skal man gennemføre forskellige challenges – man kan se præcis hvad, man skal gøre, i en fin oversigt over de mulige gevinster, men der er nogle onde nogle imellem.

En af de ting som man godt kan savne lidt er nogle nye våben. Det meste af spillet ender man igen med at bruge standardvåbnet, den kendte ”Lancer” med påmonteret motorsav, en pumpgun, et par forskellige granater og så en lille pistol, når man løber tør for skud. Der er selvfølgelig også de vilde våben, som Hammer of Dawn, men problemet er bare, at der ikke rigtigt er nogle specielle ændringer eller tilføjelser til disse våben, som adskiller dem særligt meget fra Gears of War 2. Det ville have været rart med flere ekstra tilføjelser til våbenarsenalet – men vi får da trodsalt mulighed for at prøve kræfter med et par nye, blandt andet den såkaldte ”Retro Lancer”, som er et halvdårligt våben, der dukker op igen og igen igennem historien og en ”One Shot”, som viser sig at være yderst effektiv.

Eksempelvis er der ting man kun kan få, hvis man har gennemført både historien i Gears of War, Gears of War 2 og Gears of War 3. Andre ting har man kunne låse op for i forbindelse med, at man har spillet multiplayer-betaen. Ja og for at det ikke skal være løgn, så er der også en af dem, der kræver, at man har spillet Gears of War på PC. Så der er altså nok at give sig i kast med, hvis man har mod på at forsøge at få alle disse ting.




Der er gjort ganske meget ud af lydsiden i spillet, og den er med til at give den helt rigtige stemning. Epic er endda gået lidt længere denne gang ved at få den amerikanske rap-legende Ice-T til at lægge stemme til en af de karakterer, som man møder på sin vej igennem historien. Selv om det reelt er en mindre rolle han har fået og ikke en af hovedpersonerne, så er det alligevel sjovt nok, at der er kælet lidt ekstra for detaljer som dette. Et enkelt problem som er værd at nævne i forbindelse med lyden er, at man ofte oplever gentagelser – men det gør man selvfølgelig i mange spil. En anden lille ting er, at ens holdkammerater nogle gange siger ting som udtrykker, at der er voldsomt mange fjender, selvom der måske kun er en enkelt. Men igen, så er det absolut småting.

Den grafiske side af spillet er flot, men både omgivelserne og selve spillet ligner meget det vi så i Gears of War 2. Et af ”problemerne” med Gears of War-serien er lidt, at de er fastlåst i den samme type omgivelser, som er disse dystre, forladte bygninger, mørke grotter og diverse andre miljøer, som man kommer forbi. Men spillet er nu ganske flot uden at være prangende. En ny ting ved det grafiske er, at man kan smadre en hel del af omgivelserne – typisk er det dog primært kasser og andre ting, som fjenderne kunne finde på at gemme sig bagved.

Selvom vi reelt kun oplevede meget få fejl igennem spillet, så var der et par underlige ting omkring mellemsekvenserne, som der i øvrigt er mange af. I en enkelt af sekvenserne ændrede grafikken sig væsentligt fra det, som var i resten af spillet – dog uden at der var nogen forklarbar årsag til det. En anden fejl, som ofte var irriterende, var, at der bliver cuttet ret hårdt til mellemsekvenserne, så selvom der måske er gang i en ”in-game” dialog, og den ikke er færdig, så kan mellemsekvensen godt starte, hvis bare man er nået langt nok frem i banen.

Den sidste kommentar omkring det grafiske er jeg egentlig lidt ærgerlig over stadigvæk er tilfældet i den tredje del af Gears of War. Man føler sig stadigvæk lidt begrænset i selve miljøet i og med, at man ret ofte ikke kan gå uden for den vej, man går på, hvis der bare er en lille kant eller lignende. Dette var også tilfældet i de tidligere Gears of War spil, og det er synd, at Epic har valgt at låse spilleren så meget til lige præcis den vej, de vil have man skal gå igennem banen.




Når det kommer til holdbarheden af et spil som Gears of War 3, så får man virkelig noget for sine penge. Der er så mange muligheder for at spille igennem historien på forskellige måder, og hvis man bliver træt af det, så er der rig mulighed for at bruge endnu mere tid på de forskellige multiplayer-spiltyper. Personligt husker jeg tydeligt, hvor lang tid jeg endte med at bruge på at hygge mig med Horde i Gears of War 2 sammen med vennerne, og jeg er ikke i tvivl om, at det samme kommer til at gøre sig gældende med Gears of War 3.

Jeg indledte denne anmeldelse med at skrive, at du ville få svaret på, om Gears of War 3 kunne leve op til forventningerne. For at give et direkte svar på det, så er svaret ja – men med det sagt, så synes jeg desværre også, at historiedelen af spillet virkede som noget, jeg har oplevet før. Selvom det selvfølgelig er fortsættelsen på historien, så er der for lidt fornyelse og specielt manglen på de episke end-of-level monstre, som vi eksempelvis så i Gears of War 2, er der blevet sparet en del på, og det er synd. Der, hvor man kommer til at bruge meget tid, er de forskellige multiplayerdele af spillet, som i øvrigt også altid har været en af de stærke sider ved de forrige Gears of War udgivelser.




Så kort sagt: Historien i spillet er godkendt men mangler mere fornyelse i selve gameplayet - der er dog heldigvis alligevel en række nye muligheder, som eksempelvis arcade-delen. Multiplayerdelen af spillet har fået en masse lækre nye tiltag, og det er det friske pust, som får karakteren for dette spil til at ligge oppe i den høje ende af skalaen.

Nå ja, og så er følelsen, når man saver igennem en af fjenderne med den kædesav, som er monteret på Lanceren, noget som man aldrig bliver træt af. Det samme gælder de forskellige muligheder, der er for at henrette fjenderne, når de først ligger og kravler rundt på knæ – ondt, men yderst underholdende, stadigvæk!