Split/Second Velocity

Anmeldt af: Morten Skou - 1. januar 2008 - kl. 01:00
Del denne artikel:
20 0

Black Rock Studio, som tidligere har stået bag en lang række spil som eksempelvis MotoGP og senest Pure, er endnu en gang med Disney i ryggen klar med en udgivelse med masser af fart i.

Black Rock Studio, som tidligere har stået bag en lang række spil som eksempelvis MotoGP og senest Pure, er endnu en gang med Disney i ryggen klar med en udgivelse med masser af fart i.

Split/Second er et såkaldt arcaderacerspil, hvor det i forhold til mange andre bilspil udelukkende handler om at køre bil. Alle fancy ting, som eksempelvis modificering af bilerne, er begrænset til et minimum, og derfor er det hele meget ukompliceret at gå i gang med.






Den store del af spillet foregår i sæson-spilletypen, hvor man skal igennem en række forskellige løb, som efterfølgende låser op for nye løb og biler. Det hele er bygget op, så man skal få fornemmelsen af, at det er et tv-show, man som racerkører deltager i, hvilket uden tvivl gør det lidt lettere at sluge de mildest talt alternative udfordringer, som man møder på sin vej.

Det, som gør Split/Second unikt, er nemlig muligheden for at oplade sit PowerPlay-meter ved at drifte og drafte så meget som muligt. Når man får ladt sit PowerPlay op, kan man anvende det imod de andre kørere på banen, eksempelvis ved at få bygninger til at kollapse foran eller ovenpå dem og generelt ødelægge omgivelserne - dog med den risiko, at det også går ud over en selv, for man kører jo på samme bane. PowerPlay giver ikke bare mulighed for, at man kan forsøge at smadre en enkelt modstander men også flere, hvis de kører tæt sammen. For at gøre det hele lidt mere spændende er det kun muligt at bruge de ødelæggende kræfter imod modstandere, som kører foran dig selv, dermed kan det pludselig være risikabelt at ligge forrest hele vejen.

Der er rigtig mange løb, når man skal gennemføre en sæson, faktisk hele 60 af slagsen. Heldigvis er der også en række forskellige løbstyper, som alle er med til at give en nødvendig afveksling. Adrenalinpumpende spiltyper som Detonator, hvor man skal køre alene igennem en bane på tid og alle forhindringer samtidig vælter ned over dig eller "Air Strike", hvor man skal undgå missilerne fra en helikopter, er uden tvivl skyld i, at man sætter sig helt frem i sofaen, når man kører. Spillet byder naturligvis også på mere normale spilmuligheder som almindelige løb og Elimination - dog igen med det tvist, at man har mulighed for at anvende PowerPlay.






Når man første gang sætter spillet i Xboxen og går i gang med det første løb, så må den første tanke, som kører igennem hovedet på en, uden tvivl være "fuck hvor går det her stærkt!!!" Fartfornemmelsen i spillet er nemlig helt fantastisk godt lavet, og det tager ærlig talt et par løb at vænne sig til det.

Der er mange forskellige biler med i spillet, men Disney har ikke ville bruge penge på at få de officielle licenser, hvilket selvfølgelig betyder, at det er fantasibiler, man tøffer rundt i. For de fleste af dem kræver det dog ikke særlig meget fantasi, før man kan gætte, hvilke rigtige bilmærker, der er søgt inspiration hos i de forskellige designs. I denne type spil gør det egentlig ikke det store, at det ikke er en Porsche eller Ferrari, man kører rundt i, det går nemlig alligevel så stærkt, og det er i bund og grund det, som denne genre handler om.

Onlinedelen giver mulighed for, at man kan spille op til otte spillere samtidig. Der er selvfølgelig mulighed for at køre de forskellige løb, og ligeledes er PowerPlay mulighederne til stede. Desværre er det lidt trist, at man først bliver nødt til at gennemføre en singleplayersæson for at få låst op for de vildeste biler - trist er det specielt, fordi der er frit valg på alle hylder, når det kommer til online bilvalg. Det betyder for det meste, at man kommer til at dyste imod folk, der har biler, der er totalt hurtige, imens man selv må nøjes med sin langsomme racer. Om det er på grund af ovenstående, at Disney har gjort det muligt at betale sig fra at låse op for alle biler og baner, ganske enkelt ved at købe dem over Xbox Live markedspladsen, vides ikke - men hvis man gerne vil hurtigt i gang med onlinedelen, så er der desværre nok ingen anden vej uden om.






For dem, som godt kan lide at ræse imod venner offline, er der en efterhånden kærkommen sjældenhed at finde i Split/Second. Der er nemlig mulighed for at spille op til to spillere i split-screen, og det er endda muligt at vælge, hvilken vej, skærmen skal splittes. Det er fedt at se, at der stadigvæk er nogen, som tænker på denne funktion i stedet for udelukkende at fokusere på onlineoplevelsen.

En af de ting, jeg synes er vigtige ved et bilspil af denne type, er uden tvivl lyden og soundtracket. I dette tilfælde er lyden af bilerne, som man kunne forvente, men soundtracket er sjældent hørt mere monotont og kedeligt - hvis man skal ræse derudaf i flere timer i træk, så skal der da være noget pumpende musik, der kan holde en kørende og ikke som det er tilfældet med Split/Second, hvor man efter ganske kort tid bliver irriteret over de evigt gentagende beats.

Som tidligere nævnt er fartfornemmelsen helt suveræn i spillet, og det har heldigvis ikke ødelagt den grafiske præstation. Det hele er nydeligt, og bilerne er pæne. Der er endvidere mulighed for at køre i to forskellige kameravinkler, nemlig et bag bilen og et, der sidder på den forreste kofanger.






Helt basalt, så holder Split/Second, hvad det lover, nemlig lettilgængeligt hæsblæsende adrenalinpumpende racerløb hele vejen fra start til slut. Det eneste negative er, at de måske har skåret lidt for meget ind til benet, men de fantasifulde bud på nye spiltyper er både modigt og heldigvis også vellykket. Split/Second henvender sig uden tvivl mest til dem, der bare gerne vil køre racerløb uden at skulle gå op i opgraderinger eller dæktype. Kunne man lide Ridge Racer, så er der en god chance for, at Split/Second falder i god jord.
Fakta
Split/Second Velocity

Split/Second Velocity

PlatformXbox 360
UdviklerBlack Rock Studios
UdgiverDisney
Spillere1-8
Udgivelsesdato21-05-2014
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 7
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:8.0
Grafik:8.5
Online:7.5
Holdbarhed:7.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.