Tom Clancy's Ghost Recon 2

Skrevet af: Martin Olsen (Cramzor) - 23. november 2004 - kl. 19:50
Del denne artikel:
0 0
Tom Clancys gruppe af elite soldater, kaldet The Ghosts, er tilbage og er parat til at redde verdensfreden endnu engang. Men kan Ghost Recon 2 stå distancen? Vi har taget et smugkig på spillet, som rammer de danske butikker på fredag.


Det er 2 år siden det første Ghost Recon spil udkom til xbox. Dog blev det aldrig den helt store succes. En af grundene var nok, at spillet stod i skyggen af det populære spil, fra selv samme Tom Clancy, nemlig Rainbow Six. Men det er fortid nu, og Tom Clancy er på banen med Ghost Recon 2, som skal prøve på at træde ud af skyggen, og vise det er andet bare et alternativ til Rainbow Six





Historien
Spillet foregår i år 2007, og der er igen ballade i Asien. For som nogle måske husker, så var det i Rusland og de baltiske lande at Ghost Recon 1 slog sine folder. Men denne gang er det i Nord Korea den er gal, og den amerikanske regering har sendt bud efter den del af hæren, som bliver kaldt The Ghosts. En gruppe af elite soldater som har speciale i at indtrænge fjendernes territorium, lydløst og uset. Motivet for USA’s indtrædelse i Nord Korea er, at en gal general forsøger at komme i besiddelse af nogle atomvåben og overtage verdensherredømmet. Nu er det så op til The Ghosts at stoppe galningen i tide.


Gameplay



Som spiller skal man styre denne omtalte gruppe af soldater. Der er 4 i gruppen, med hver deres egenskaber, og man har kun kontrol over en af gangen. Men kan frit vælge hvem af de 4, man vil styre. Som en ny ting i Ghost Recon 2, har man nu mulighed for at vælge, om man vil se spillet fra soldatens øjne, eller man vil se det fra 3. persons synsvinkel, kaldet ”over the shoulder view” i spillet. Begge synsvinkler er nyttige på hver deres måde, og der vil være tidspunkter hvor det er en stor hjælp at kunne skifte mellem dem.

Der findes 15 campaign missioner i spillet, og det er nok til at beskæftige de fleste i ca. 15 timer. Banerne i Ghost Recon 2 er, ligesom sin forgænger, nemlig rigtigt store og er med til at gøre spillet mere frigjort.

Som spiller har man kommandoen over resten af sin gruppe, som man kan give ordrer via råb, håndtegn og radiokommunikation. Denne funktion kan man styre ved at trykke på y-knappen, og så får man en lille menu frem. Her han man bl.a. mulighed for at beordrer sine tropper til at rykke frem på fra forskellige vinkler eller beordre dem til at indstille skydningen. Dog har man ikke mulighed for at beordrer dem til at søge dækning, hvilket kan gå hen at blive et problem. Den forbedrede AI kan muligvis kompensere for dette. Den er nemlig kraftigt forbedret, så ens mænd selv handler ud fra situationen. I det hele taget, så er der lagt stor vægt på, at det er den strategiske fremgangsmåde som er vejen frem.

En anden forbedring i forhold til sin forgænger er, at der er kommet et nyt mode i campaign delen. Dette kaldes for ”the lone wolf” og går ud på, at du spiller alle missioner igennem helt alene. Her har man altså ikke sine 3 venner til at bakke en op, men til gengæld har man et langt større arsenal af våben med sig. Vel at mærke våben man ikke har, når man spiller som gruppe. Disse våben er nogle som USA’s forsvarsministerium har planer om at tage i brug inden for de næste 6 år, og derfor har disse ikke været set i virkeligheden før. Red Storm har fået hjælp af nogle af udviklerne, og de har hjulpet dem med at lave våbnene så virkelighedstro som muligt. I blandt disse er bl.a. et med et kamera monteret på. Dette gør det nået nemmere at vide, hvornår man skal komme frem fra sit skjulested. Alle de nye våben og redskaber går ind under navnet Future Force Warrior Project.





Grafik
Red Storm har arbejdet hårdt på at gøre grafikken i GR2 overbevisende. Målet med GR2 er at skabe et realistisk billede af, hvordan det er at være en soldat i slagmarken. Derfor skal grafikken også være af høj standard. Netkodningen er forbedret markant, så det ikke længere lagger, når flere personer skyder på samme tid. GR2 har også en slags ”fog of war” funktion, som gør det svært at se rigtig langt, når man befinder sig i koreas jungler. Dette kan, for nogle, skabe lidt problemer med at se fjender som er forholdsvis langt væk fra en. Men omvendt er det også med til at gøre det mere realistisk.

Dog har grafikken sine mangler. For det første er der ikke noget blod med i spillet. Dette kan godt gøre det besværligt at vurdere, om man har ramt sin modstander eller ej. For det andet er der et mindre problem med frameraten, som har det med at falde lidt. Men dette vil ikke være ødelæggende for spil oplevelsen.





Lyd
Vil man have at et spil skal være realistisk, og samtidig overbevisende, så hænger grafik og lyd unægteligt sammen. Lyden i spillet er god og solid, og der er lagt stor vægt på, at kommunikationen mellem ens tropper fungerer. Både når der bruges almindelig råben, og når radioen tages i brug. I en krigszone, som spillet må siges at omhandle, vil der være en konstant lyd af råb, skudaffyringer og eksplosioner. Lyden er god til at give en stemning af krig, men til tider kan det godt være lidt for overvældende.

Multiplayer
Her er der ikke sparet på noget. Det er et faktum, at multiplayerdelen bliver en mere og mere vigtig faktor for et spil i dag. Missionerne kan spilles af op til 4 spillere via split-screen, system link eller Xbox Live. Over Xbox Live er der virkelig noget at komme efter. Her kan du nemlig vælge mellem 7 forskellige coop modes at spille missionerne i, eller du kan spille mod andre spillere. Xbox Live delen kan klare op til 16 spillere på samme bane ad gangen. I ”head-to-head” delen er der 10 forskellige slags modes, på 8 forskellige maps. Det vil også være muligt at hente nye maps efterhånden som de bliver udviklet. En af de nye modes er ”seek and destroy”, som går ud på at alle starter som almindelige soldater. Den første som dræber en anden, vil få adgang til alt udstyret fra ”The Lone Wolf” modet, og derved være de andre langt overlegen. De andre vil naturligvis gå sammen om at nakke ”the lone wolf”, så det vil være en slags alle mod 1 mode. Der vil så være point for hver gang men dræber en modspiller.

Konklusion

Ghost Recon 2 ser ud til at være et godt og stabilt krigsspil. Dog er det ikke alle, som vil have tålmodighed til at planlægge det perfekte angreb, som er den bedste måde at gribe spillet an på. Spillets holdbarhed er stor, da der er mulighed for at spille som gruppe og alene. Multiplayer delen er også stor med en masse forskellige co-op modes og head-to-head modes. Det ser ud til, at Ghost Recon 2 vil hæve seriens niveau på alle punkter og i hvert fald er en god ide til et julegaveønske.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support