Prince of Persia 2

I den første udgave af prinsens eventyr til Xbox, blev der lagt stor fokus på at løse gåder og løbe gennem forhindringer. I modsætning til sin forgænger, lægger Prince of Persia 2 stor vægt på kampene, frem for alt andet. Ubisoft lover faktisk, at der denne gang kommer et kampsystem, som er meget større og mere avanceret, end noget andet vi har set i genren. Der bliver bl.a. mulighed for, at bruge fjendens egne våben imod dem og at lave fantastiske akrobatiske bevægelser. I det hele taget bliver alle kampenes aspekter udviklet, fra hvad de tidligere var, hvilket betyder at prinsen ikke længere er den lille flittige fyr han var før, men mere en omvandrende dræbermaskine. Spillet er faktisk ændret så meget, at det nu ikke længere bliver klassificeret som et mildt aktion præget spil,



men der bliver derimod lagt så meget vægt på kampene, at det nu er mere action og mystik end noget andet. Men hvad sjov er der ved en prins uden en magisk daggert? En masse sjov hvis han stadig har egenskaberne til at trække tiden tilbage. Det var jo trods alt en af de store fordele ved det tidligere spil. Foruden de gamle egenskaber bliver der også mulighed for en masse andre former for tidsmanipulation, som f.eks. egenskaben til at gøre alle på nær dig selv langsommere.

Denne gang foregår det ikke på et slot med en tilhørende prinsesse, men derimod ude i det vilde, hvor prinsen desperat prøver at overleve. Det viser sig nemlig, at skæbnen (eller måske en anden specifik overmagt?) har lagt sine øjne på prinsen, og i dette tilfælde er vedkommende ikke i humør til at give den unge helt flere chancer. Tværtimod, da han brugte den magiske daggert til at spole tiden tilbage og redde sit eget skind, snød han på samme tid døden. Han bliver derfor jaget af alverdens monstre og gale mennesker, der alle har et formål: at få has på den korrupte prins.


Han er nemlig ikke længere den fine fyr han var da han sammen med prinsessen reddede slottet fra den onde sultan, men er derimod en mørkere, farligere og mere ligefrem person.
Da kongeriget og alle landets borgere blev reddet, var det meningen at den unge helt skulle dø, men han snød skæbnen og forblev levende. Deraf kommer sagnvæsnet ”Dahaka”, som indtil nu ikke har ladet en eneste person på dens liste overleve.
Den næste i rækken er tilsyneladende prinsen, som nu ikke har andre valg end at flygte. Han indser, at den eneste måde han kan forblive i live, er ved at lære sværdets brug fuldt ud. Men pga. Dahakas intense efterfølgelse, har den unge mand knap nok tid til at sove, før den endnu engang har fanget hans fært og er lige bagved. Så det er ikke sært at prinsen ligepludselig er blevet mental ustabil, da hans eneste overlevelsesmetode er ved at flygte, kæmpe og træne.

Denne gang bliver modstanderne ikke en horde af muterede sandkreaturer som jager uden en tanke om overlevelse eller frygt. Derimod kommer der en lang række forskellige fjender ind i spillet. Ikke mindst store bosser, korrupte tyve og mordere, dæmoner og alt hvad deraf kommer. Og selvom vi ikke kommer til at se noget til den smukke prinsesse Farah igen, kommer der denne gang en anden og mere unik biperson ind ved prinsens side, men hvem det er vides ikke endnu.






I modsætning til Sands of Time bliver der mere af at spole tiden langt tilbage end bare et par dage. Nu kan prinsen tage fra den ene tidsalder til den anden, for at ændre de hændelser der måske kan ske’ i fremtiden. Det vi normalt kalder ”The Butterfly Effekt” kommer til brug, hvilket betyder, at du ikke kan ændre noget i fortiden, uden at det har konsekvenser i fremtiden.




For at vende tilbage til det revolutionerende kampsystem, er der ikke andet at sige, end at det lyder utrolig interessant. Ubisoft lover denne gang, at den jernstang du har i din hånd, ikke er mere våben end den verden omkring dig. Det vil sige, at du nu har fri mulighed for at udnytte lamper, gardiner, murer, reb, stole, borde, lysestager og så videre til din egen fordel. Alt i alt skulle det give en langt mere intens og fri form for kampe og udfordringer end den forrige udgave. Førhen var den eneste person som fælder og skjulte mekanismer kunne ramme dig. Det er nu lavet så prinsen kan udnytte de forskellige objekter rundt omkring som f.eks. pigge i gulvet, og kødknive der svinger frem og tilbage, til sin egen fordel. Det er muligt at kaste fjender ind i objekterne, så de enten dør eller bliver slemt skadet.






En af de mere tankevækkende attributer der bliver tilføjet til Prince of Persia 2, er det store arsenal af bosser. I modsætning til Sands of Time hvor du aldrig var i tvivl om, hvem der var en speciel figur (da der ikke var mange variationer, når det kom til fjender), er fjenderne og bosserne nu alle lige store og grimme (på den positive måde), at man kunne komme i tvivl fra tid til anden, om man nu egentligt kæmper mod en ny almindelig fjende eller en mere betydelig person. En vigtig faktor er dog, at bosserne tit kan besejres ved hjælp af specielle egenskaber som f.eks. ved at svinge rundt om armen på vedkommende og levere et slag i hovedet, eller måske bruge fjendens våben til egen fordel.

Egentligt lyder det hele som et stort spilparadis, hvor der virkelig kommer gang i den med masser af action og denne gang mindre puzzles. Det spændende er så, om Ubisoft virkelig kan holde hvad de lover, og aflevere et mere eller mindre fejlfrit spil, som formår at fange spillerens opmærksomhed i stedet for at kede vedkommende ihjel med simple dog tidstrækkende opgaver.