Kameo: Elements of Power

Rare har det med at hoppe fra platform til platform, som vi andre skifter sokker. Vi kan starte med Conker, som allerførst udkom til hedengangne Nintendo64, for siden igen at opstå på vores elskede Xbox.





Project Dark Zero skulle oprindeligt have været udgivet på samme konsol som originalen, men Rare rykkede i stedet titlen fra Nintendo64 til Xbox, og flyttede det til sidst til Xbox360. Kameo har ligeledes haft en omtumlet historie. Rare valgte af en eller anden mystisk grund (som nok inkluderer en ordentlig pengesum fra Microsoft?) at skubbe Kameo til 360’eren, selvom spillet var over 90% færdigt. Men Rare har jo en lang og respekteret spilhistorie bag sig, så mon ikke at de ved, hvad de gør?

Kameo er en lille prinsesse-fe, som lever lykkeligt med sin familie. Men da dronningen vælger at skænke Kameo evnen til at transformere sig, bliver den ældre søster så jaloux, at hun frigører Thorn, troldenes hersker som har været fanget i sten i årtier. Nu er det så op til Kameo at redde sin familie og hele kongedømmet fra troldenes hævn.




Kameo er et action adventure uden lige. Med evnen til at transformere sig til i alt 10 forskellige ting, skal man igennem flere baner som indeholder ligedele action og quests. Det foregår typisk sådan, at du kommer til et nyt sted eller rum, ondulerer fjenderne, løser den quest som måtte være der og fortsætter til et nyt sted. Eller sådan synes det at være, lige indtil man sidder på ryggen af sin trofaste ganger og rider ud på en gigantisk slagmark, som er fyldt med fjender. Det er her man virkeligt ser 360’eren spille med musklerne. Kameo ser utrolig godt ud og mange som prøvede spillet sagde at spillet lignede en Disney-film, da spillet har et meget farverigt miljø med en masse karikerede figurer, som bærer deres eget tegnefilms-look. Især de mange forskellige figurer du kan transformere dig om til, har deres egen stil. Samtidig føles de forskellige figurer ikke ens, hvilket betyder at spillere kan finde deres helt egen favorit, alt efter hvilket tempo de vil spille med. De forskellige figurer veksler fra alt mellem en lille ildspyende drage, over en boksende ukrudtsplante til en blålig sne-abe. Man kan dog sagtens skifte figur med et let tryk på controlleren, hvis situationen kræver, at man har brug for en anden figur. Det får man også brug for, da nogle fjender kræver en speciel strategi for at kunne klares. Vi havde mulighed for at forsøge os med tre figurer, og de komplimenterede hinanden godt. Derimod synes selve Kameo lidt tam og nyttesløs i forhold til hendes morph-dyr.





Med Xbox360 følger der jo en opdateret udgave af den originale S-controller. Den er blevet lidt mindre endnu, hvilket man lige skal vænne sig til, men flytningen af de sorte og hvide knapper ud som shoulder-buttons virker eminent. Vi havde fuld kontrol over Kameo, og spillet har en integreret hjælpefunktion som hjælper en til at holde styr på de mange komboer og kommandoer. Derimod virkede kameraet ikke optimalt, da man styrer sin figur på den venstre analoge styrepind, og selv skal styre kameraet med den højre. I kampens hede virkede dette ikke optimalt, og pludselig får man en blind vinkel hvilket ødelægger spillets fine tempo. Her så undertegnede meget gerne implementeret et automatisk styret kamera.




Spillet var den titel som i Joanna Dark’s lejlighed kørte bedst med en stabil framerate og meget få fejl i den bane vi prøvede. Spillet har utroligt flotte teksturer, utroligt flotte farver og fantastiske effekter, som holdt os tryllebundet gennem den ene bane. Om man spillede Co-op i splitscreen eller kørte sit eget show, havde ingen indvirkning på ydelsen. Dog syntes baggrunden at mangle det sidste twist, og spillets figurer og objekter havde heller ikke helt knivskarpe linjer, men den flinke mand fra Microsoft forklarede os, at spillene kun var omkring 80% færdige, så vi håber at Rare endnu engang kan levere et grafisk imponerende spil.

Skiftet til 360’eren har betydet, at Rare fik en del mere maskinkraft mellem hænderne, og det har de udnyttet til fulde. Hvor udgaven til den originale Xbox kunne rumme ca. 25 figurer på skærmen ad gangen, red vi på hesteryg i 360-udgaven ud på en slagmark, fyldt med fjender så langt øjet rækker uden at maskinen så meget som sænkede farten en eneste gang. Ifølge Rare skulle spillet kunne håndtere over 3500 figurer på skærmen på én gang, hvilket virkelig åbner op for nogle gigantiske slag. Derudover var Co-op ikke en del af planen før skiftet.





Undertegnede var skeptisk inden mødet med Kameo, men efter en aften i selskab med Kameo, er spillet røget på undertegnedes eksklusive ønskeliste til launch-dagen. Kameo virkede mere end 80% færdigt, og spillet ligner allerede nu en succes. Rare’s vidunderbarn er omsider blevet voksen og næsten intet synes at kunne gå galt nu. Det må det ikke. For Kameo kan være det spil, som trækker mange nye spillere til, da det til dels appellerer til den yngre befolkning, men også nok skal give de inkarnerede spillere kamp til stregen.