Burnout 4 Revenge

Criterion er stærkt tilbage i efterfølgeren til Burnout 3, og denne gang har de et par nye tricks oppe i ærmet.

Gameplay
Når man har sagt fart, må man også sige Burnout.

Burnout-serien skrev sig ind i spilhistorien som et af de mest underholdende spil. Konceptet i Burnout er simpelt. Man kører om kap med 6 andre, og den der kommer først vinder.

Lyder simpelt, men det går stærkt som bare pokker, og det er det, der er blevet Burnout-seriens varemærke med tiden. Det går urimeligt stærkt ned gennem gaderne, og man skal have 100 % fokus på, hvad man laver for ikke at støde ind i trafikken eller komme en tand for tæt på en bygning.




Et nyt koncept, som blev lavet i seriens 3. inkarnation, var ”Takedown”-konceptet. Det betyder meget simpelt: Hvis du kommer kørende, og en modstander kommer op på siden af dig, kan du prøve at presse ham ud i kanten af kørebanen. Formentlig kommer der noget trafik eller en bygning i vejen for din modstanders videre færden, hvilket resulterer i et takedown, som ledsages af en lækker lille kort sekvens, hvor man ser modstanderen ramme, hvad der stod i vejen, ledsaget af nogle store fede bogstaver der skriver ”TAKEDOWN!”. Man bliver så belønnet med en ordentlig omgang bonuspoint og noget speed boost.




I Revenge introducerer Criterion så deres ”Revenge” idé, som handler om, at hvis modstanderen laver et takedown på dig, så bliver han din rival, og derfor skal man selvfølgelig tage hævn. Hvis man tager hævn over ham, så får man et ”Revenge Takedown” og en spandfuld ekstra point. Men hvis det nu ikke skulle lykkes, så ens plan pludselig ender galt, og man selv bliver offeret for et takedown, så har Criterion givet endnu en mulighed for at få hævn.

For så snart ens bil bliver ude af stand til at køre, kan man med venstre analog-stik lave det, der hedder ”Aftertouch” og dermed skubbe bilen ind i en modstande, eller man kan med et let lille tryk på ”X” sprænge ens bil til atomer og tage modstandere eller civile biler med i eksplosionen, så man skaber en kæmpe kædereaktion, og man kan på den måde få sin velfortjente hævn.




Burnout er helt klart en arcade racer og helt klart en af de hurtigere af slagsen, men det forhindrer ikke spillet i at være helt og aldeles fantastisk sjovt, for når man sidder og spiller, får man hele tiden lyst til bare lige én ekstra omgang til og lige ét løb til, og sådan bliver det ved, indtil man kigger på uret og ser, at klokken er 3 om morgenen.
Et andet nyt tiltag til Revenge er ”traffic rush”, som er Criterions hævn på rush hour trafikken. Her skal du nemlig smadre biler i stride strømme for at holde dig kørende. Hver bil du smadrer, giver dig et par sekunder ekstra at leve i, så der skal ødelægges biler til den store guldmedalje.




Grafik
Grafisk er Burnout intet mindre end utroligt flot. Det hele flyver af sted med 60fps og med en enormt god detaljegrad. Bilerne har nogle utroligt flotte refleksioner og er selvfølgelig fyldt med en masse detaljer.

Specielt skadesmodellen må vække opmærksomhed, for hvis man tordner ind i en bygning, krøller forenden af bilen helt realistisk sammen, og hvis man næsten lige når udenom en bygning, og bagenden af ens vogn forsvinder, ser det også helt perfekt ud.

Når ens bil får fart på, kommer der også nogle utroligt gode og virkelig lækre blur effekter, for det går nemlig så stærkt, at ens omgivelser flyver forbi. Så jo hurtigere det går, desto mindre synsfelt får man. Speed boost effekten er ligeledes rigtigt fin med en god og ikke overdreven flamme, som ikke kommer i vejen for gameplayet.




De civile biler, man af og til støder ind i, besidder også ganske gode textures, men det er bymiljøerne, som virkelig stråler igennem. Alle bygninger, vejbaner og udsmykninger er utroligt gennemførte og bidrager med en enormt god stemning, uanset om man kører på åben vej, gennem en gade eller ned gennem en snusket baggade, så ved man altid, hvor man er.

Miljøerne, man kommer til at køre i vil være kopier af ægte byer, dog vil gaderne ikke være som vi kender, for motorvejsdesignere er åbenbart ikke gode banedesignere i spil, så Criterion tager inspiration fra de forskellige storbyer og laver banerne ud fra det.

Lyd
Lyden i Burnout er god. Der er ingen musik mens selve løbene foregår, men lydene fra bilerne er også mere end rigeligt og giver den helt rigtige hektiske stemning, som spillet skal have. Men en enormt god effekt er, at når det først begynder at gå stærkt, så bliver omgivelserne (ligesom grafikken) blurred rent lydmæssigt, så man nærmest kommer i trancelignende tilstand, hvilket gør at man fokuserer endnu mere på selve løbet.




Xbox Live
Burnout vil selvfølgelig være online, der vil være plads til op 6 personer på en gang, og så går den ellers for fulde drøn gennem gaderne, mens man prøver at slå ens venner/fjender af banen og komme først.

Konklusion
Burnout: Revenge ser ud til at levere alt det gode fra Burnout 3: Takedown og forbedre det, selvom man ikke troede, det var muligt. Hvis Criterion formår at leve op til det, vi har lagt hånd på, så kan vi meget vel ende med et af årets bedste spil. Spillet er sat til udgivelse i midten af september.