EA Sports signer Lionel Messi til FIFA

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 24. november 2011 - kl. 12:40
Del denne artikel:
19 0

EA Sports har i dag meddelt, at de har signet superstjernen Lionel Messi som frontfigur til FIFA spillene.

Lionel Messi har tidligere været frontfigur til Konamis Pro Evolution Soccer, men nu har EA Sports snuppet superstjernen, som fremover vil promovere FIFA spillene.

Aftalen betyder, at Messi vil være ”EA Sports Football Ambassador” og han vil være omdrejningspunktet for al markedsføring og reklamekampagner og han vil være at finde bl.a. på spilæsker og til social media events rundt omkring i verden.

Matt Bilbey, Vice President and General Manager of Football hos EA Sports siger: ”Vores FIFA franchise er verdens bedst sælgende sports-franchice og Lionel Messi er verdens bedste fodboldspiller, så denne aftale er et ægte partnerskab mellem superstjerner. Med Messi på vores team, har vi verdens bedste og mest spændende fodboldspiller til at hjælpe os med at bibeholde vores globale føreposition i mange år frem.”

Messi tilføjer: ”Jeg ønskede at være en del af holdet bag verdens bedste fodboldspil og blive assosieret med EA Sports navnet. EA Sports er et brand, der deler mine værdier for kreativitet, excellence og socialt ansvar”.

Som en del af aftalen, vil EA Sports arbejde sammen med Leo Messi Foundation og dermed støtte sociale, sundheds- og uddannelsesmæssige initiativer for børn rundt omkring i verden.

Se Messi/EA Sports annonceringstraileren her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support