SÆSON 2 ER KLAR TIL AT STARTE !!!
Jeg har taget de inputs der var kommet og blandet dem sammen og forsøgt at tilgodese dem alle i mindre eller højere grad. Kort sagt ønskede folk, at vi rykkede til en ny klasse og havde større interval mellem runderne. Der blev specifikt ønsket mere Wales, Monaco og Sverige, men også ønsket minus snebaner, hvilket betyder minus Sverige. Der blev desuden ønsket minus Finland. Jeg har forsøgt at balancere tingene så der er mere af noget og mindre af noget andet, imens noget er helt udeladt.
Følgende er blevet resultatet:
- Der køres fra på onsdag den 27/4 kl. 12.00, hvor event 1 åbner.
- Der køres med 5 dage pr. event for at tilgodese dem med et stramt skema.
- Klassen er ændret til 1970'erne.
- Fortsat 4 stages pr. event.
- Der udvides til 8 events, hvilket giver mulighed for flere ture på nogle locations, ligesom Finland er helt udeladt.
- Sæson 2 slutter den 6/6 kl. 12.00.
Løb nr. 1 bliver en tur til Monaco, hvor temaet bliver tørvejr, men måske med lidt skyer og tåge.
Løb nr. 2 bliver en tur til Grækenland, hvor en hel døgncyklus vil blive oplevet.
Løb nr. 3 bliver en tur til Wales, hvor temaet bliver regn og skyer.
Løb nr. 4 bliver en tur til Tyskland, hvor der vil være ok vejr, men med en smule regn.
Løb nr. 5 bliver en tur til Sverige, og bliver sæsonens korteste løb, idet alle 4 stages er korte.
Løb nr. 6 bliver en tur tilbage til Monaco, hvor løbet denne gang vil være præget af både sne og regn.
Løb nr. 7 bliver en tur tilbage til Wales, hvor det vil være tørt, men skyet.
Løb nr. 8 bliver den store finale. Her køres sæsonens længste løb med 4 lange stages. Desuden bliver det en blandet pose bolsjer, som vil byde på fire forskellige lande (Grækenland, Tyskland, Monaco, Wales) samt flere forskellige tider på døgnet og vejrforhold blandet sammen i en stor, lækker sæsonafslutningsgryde.