Mingelo teamet har højst usædvanligt op mod sæsonafslutningen udsendt en pressemeddelelse der vil løfte sløret for store forandringer på holdet.
Journalist P. Osten har i den forbindelse været inviteret indenfor hos det nye men stabile team.
På forunderlig vis er det lykkedes bil #8 forud for sæsonen at forhandle sig til fordelagtige bonus udbetalinger ved hhv. sejre og pole positions.
Med denne gevinst for næsen har teamet gang på gang høstet ekstra likvider på kontoen og i samme omgang skabt sig et komfortabelt - men ikke sikkert forspring til seriens øjeblikkelige nummer 2, bil nr. #77 fra teamet GJL med førstekører Benja. Velvidende at der ikke skal mere end den mindste åbning til, før han vil angribe og gå efter den samlede sejr.
Siden sidste løb har teamet haft umådeligt travlt med alt andet end det der foregår på banen. De har flyttet hovedkvarteret fra en ét værelses, der har huset både serviceområde, kantine, sovekabiner og alle andre nødvendigheder for at opretholde et motorsportshold.
Det nye hovedkvarter må siges at være et voldsomt skridt op, og bakker samtidig teamets mission op om at begå sig i den fineste del af motorsporten.
Teamets første ingeniør T. Andrem udtaler sig I forbindelse med flytningen: “Det har været en hektisk tid, men fremtiden ser lys ud. Vi har nu separeret værksted, garage, kantine, badfaciliteter og sovepladser. Tidspunktet er mere kritisk, da vi endnu har til gode at få startet op i E30’eren og justeret ind til Spanien. Det havde været at foretrække efter serien men omstændighederne tillod det ikke.” Det hele bliver fremlagt med en vis form for nervøsitet over sidste løb, til trods for at de uden pole position blot skal gennemføre løbet på en 7. plads for at sikre den samlede sejr. Bekymringer stammer fra implementering af ny trådløs kommunikationsforbindelse til bilens ECU og i den anden ende router i pitgaragen, hvoraf ingen af delene er testet når det gælder. Der hersker derfor en vis frygt for slet ikke at gennemføre i Spanien, da man ikke når at køre nogle reliability tests inden
Journalisten var forbi værkstedet og hilse på den sikkerhedsansvarlige konstruktør af bilens cockpit, S. Afety der arbejdede intenst på at være klar med en ver 0.1 til teamet inden sæsonafslutningen i spanien, selv udtaler han: ”Under det voldsomme tidspres og de nye omgivelser er det begrænset tid vi har brugt på ver. 0.1, tiden er gået med indretning af værksted og få fremskaffet de nødvendige remedier. Vi forventer dog at være klar til en pre-test af ver 0.1 cockpittet tirsdag aften, og i samme omgang vil vi gøre tilskuere og besøgende i pitten opmærksomme på sikkerhedsrisikoen i det nye cockpit. Det er udelukkende designet med funktion og position for øje, vi når ikke et safety review inden Spanien og der vil derfor være skarpe kanter og hjørner der endnu ikke er finpudsede.” Han afslutter interviewet med et grin: ”Med de mange bonuspenge tillod vi os endda at montere et hvidpigmenteret egetræsgulv i bilen, det er vidst ikke set før?”.
Til trods for samtykke om al fotografering forbudt, charmerede journalisten sig godt ind og lykkedes at få accept til et par skud af det nye setup, dog med voldsom sænket belysning så detaljerne næppe kan kopieres. Journalisten bemærket i samme omgang, at teamet mangler at få implementeret instrumentholdere inden Spanien.
Nedenfor verdenspremiere på WoodRacingSimRig ver. 0.1:
Edit:
Da journalisten bliver ledsaget ud af de nye lokaler, forbi garagerne kan han ikke undgå at spotte en ældre rallybil fra bilproducenten lancia af ukendt årgang og lettere bulet gemt væk under en halv pressening. Pønser holdet på at begå sig i flere typer motorsport?