af Lord Beef Jerky » 18. nov 2014 09:32
Jeg ville virkelig gerne elske Destiny, for jeg elsker hele princippet bag og har respekt for processen af spillet. Desværre var resultatet en klinisk og kold verden, som er virkelig kedelig at slæbe sig igennem, de øjeblikke man spiller alene. Co-op er dog i langt de fleste tilfælde med spil, hvad man gør det til, og her kan det være ganske sjovt. Multiplayerdelen er bygget op således, at det ikke giver meget mening at gå i gang med, før du har investeret 20-30 i singleplayer/co-op delen. Som helhed var det en enorm skuffelse for mit vedkommende, og ville nok kvittere med 5/10.
COD har på den anden side en virkelig velfungerende singleplayer. Hvert kapitel byder på nye udfordringer, og føles så langt fra de tidligere kapitler, at det tilrider føles som at spille et nyt spil. Multiplayerdelen er præcis som forventet - intens. Mange har oplevet store problemer med lag, og nu to patches inde, er det blevet lappet for nogle og forværret for andre. Personligt har jeg kun haft de her lagproblemer i måske et par øjeblikke i hver 10. kamp, men jeg forstår sgu godt frustrationerne. Personligt er jeg bare glad for en tilbagevenden til det system vi kender fra Black Ops kombineret med en videreudvikling der minder lidt om Titanfall. Jeg siger 7/10.