af TerrificFalcon » 23. feb 2015 01:30
20 spillere burde gerne være det korrekte antal, og det er en sand skam. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det her spil er blevet overset - det er en solid franchise, spillet er blevet anmelderrost til skyerne (særdeles velfortjent!), det ligger lunt i svinget med nomineringer til de allermest præstigefyldte Game of the Year-priser, særligt for lyd og bedste spil, det føles innovativt, forfriskende og er en sand juvel.
Der er ingen tvivl om, at jeg giver meget credit til B-spil, som er charmerende på grund af deres særlige egenskaber, innovativt design og unikke eksperimenter, på trods af diverse mangler og dårlige designvalg. Hvis jeg skulle lave en liste over spil man burde spille på Xbox 360 - ikke nødvendigvis de bedste spil, men dem, som alle bør opleve - så er der ingen tvivl om, at spøjse spil som Defiance, Sine Mora, Diabolical Pitch og meget andet ville indgå.
Hvis jeg skulle lave en tilsvarende for Xbox One, så ville Alien: Isolation være på listen, og jeg bliver edderfandeme glad hvis det er smidt af listen om fem år, for vi går sgu en god tid i møde, hvis der kommer mange spil, som er bedre end Alien: Isolation. Det har alle førnævnte kvaliteter - unik oplevelse, føles innovativt og deslige; det har bare ikke manglerne. Det er et A-liste produkt som kan fås til en overraskende billig pris i forhold til at det har en lang historie med skidegodt gameplay og en stemning der bare ikke bliver dårlig.
Hvad er det, der afholder folk fra det her? Er det fordi at Colonial Marines var et skodspil? Jeg ved det virkeligt ikke, men prismæssigt er spillet ved at være på det niveau, hvor det efterhånden burde være obligatorisk at hoppe en tur til Sevastopol.