af Larsen » 23. nov 2020 10:45
Hej alle. I går oplevede jeg et mærkeligt problem med min Xbox Series X. Det er nogle dage siden, jeg har haft den tændt, og da jeg så launchede Gears 5 var den meget langsom til at indlæse fra første menuskærm, og den virkede til at være lidt forvirret over, hvilken profil der var logget på - har kun én. Men spillet kom i gang efter noget tid, og så tænkte jeg ikke mere over det.
Bagefter startede jeg Dead Cells, og så blev den pludselig mærkelig igen. Den ville synkronisere data, og loadbar'en var utrolig langsom til at blive fyldt. Men jeg kom i gang med spillet, og tænkte igen ikke over det.
Så blev det tid til Forza Horizon 4. Igen ville den synkronisere data som med Dead Cells, men den her gang, da den var færdig, crashede den bare og gik ud i Xboxens hovedmenu. Prøvede at starte spillene op igen, og problemet var det samme igen og igen med alle tre.
Efter lidt frustration besluttede jeg mig for at resette maskinen og starte forfra. Men nu blev alt værre, den ville først ikke hente spil, senere kunne den ikke engang få forbindelse til Game Pass eller shoppen. Nu har jeg en maskine uden spil, som ikke kan få forbindelse til shoppen, og som ærlig talt virker lidt wonky og hakkende, når jeg kører rundt i menuen.
Det eneste, jeg har lavet om, er at jeg har taget netværkskabel ud og kører nu over wifi. Men har testet forbindelsen, og den er fin. Er det noget, nogen af jer er stødt på eller kan forklare?