af Smolle » 19. jan 2019 14:49
Jeg er i gang med Assassin's Creed: Black Flag og har efterhånden spillet det nogle uger. Jeg har nu adskillige gange (5+) oplevet, at spillet 'sidder fast' mens det prøver, at gemme. Spillet fortsætter egentlig som normalt, men ikonet i nederste højre hjørne, som viser at der er ved at blive gemt, forbliver på skærmen. Når dette sker, så bliver spillet ikke gemt og alt hvad jeg gør fremadrettet vil altså være spildt. Nu er jeg efterhånden ved, at være ret opmærksom på problemet, så så snart jeg ser, at ikonet ikke forsvinder inden for de sædvanlige 5-6 sekunder, så stopper jeg med, at spille.
Det er mega-frustrerende, især fordi det ikke virker som om, at der er noget som helst der kan løse det. Jeg har prøvet flere forskellige løsninger, både med at skifte internet fra wifi til kabel, gå helt af nettet, prøve at udløse nye saves i spillet, osv. En enkelt gang gemte spillet pludselig efter, at jeg havde været inde i "Kenway's Flåde", men det var vist mere et tilfælde end noget andet.
Jeg kan se på nettet, at der er flere der har problemer med save games i AC:BF, men har ikke kunne finde nogle løsninger. En populær løsning for PC-spillere ser ud til, at være, at slå UPlay Cloud Saving fra, men det kan man vist slet ikke på Xbox, ser det ud til? Er der andre der har nogle gode løsningsforslag?