Way of the Samurai 3

Anmeldt af: Sebastian R. Sørensen - 25. april 2010 - kl. 18:25
Del denne artikel:
14 0

Scenen i Way of the Samurai 3 er sat i det gamle Japan, hvor man som herreløs samurai starter sit eventyr midt imellem stridende klaner og opskræmte landsbyboere.

Scenen i Way of the Samurai 3 er sat i det gamle Japan, hvor man som herreløs samurai starter sit eventyr midt imellem stridende klaner og opskræmte landsbyboere. Titlen er en kombination af hack´n slash, rollespil og en åben verden, hvor der er over 20 forskellige afslutninger på historien bestemt ud fra ens valg gennem spillet.

Spilserien Way of the Samurai har for første gang fundet vej til Xbox 360 med sin blanding af action og rollespil placeret i en åben spilverden. Way of the Samurai 3 er et singleplayerspil, som foregår i året 1560 i den fiktive japanske landsdel Amana, hvor de to stridende klaner Fujimori og Ouka kigger hinanden an. En tredje fraktion udgøres af de fredelige beboere i den lille landsby Takatane, som lider under tyrannen Fujimori Shuzen’s brutale styre. Fujimoriklanen sidder på magten, og Oukaklanen har en idé om, at det skal der ændres på. Dette er kort fortalt udgangspunktet for de forskellige mulige historier i Way of the Samurai 3.






Efter en stemningsfyldt kampsekvens starter spillet på en slagmark, hvor man lettere omtumlet vralter rundt som en forslået samurai mellem lig og andre rester fra et stort slag. Det første man møder er to ligrøvere, som spørger, hvordan man har det. Spillet starter nu med, at man skal vælge imellem forskellige svarmuligheder, hvilket allerede her bestemmer ens videre retning i historien. Hovedhistorien i Way of The Samurai 3 bestemmes ud fra, hvem man opsøger, og hvad man vælger at snakke med dem om. Summen af alle disse valg kan lede til over 20 forskellige afslutninger på spillet. Selv små forskelle i dialogen eller rækkefølgen, hvormed man snakker med forskellige personer, påvirker historien markant. Der er derfor lagt op til, at man skal gennemføre spillet igen og igen for at opleve forskellige historier med forskellige slutninger.






Spillet foregår i en verden, hvor man frit kan gå rundt og undersøge, hvilket overfladisk minder lidt om sandkassetitler som Fallout 3 og Just Cause. Til forskel fra disse spil er verdenen i Way of the Samurai 3 dog meget lille, og allerede indenfor de første par timers spil har man været rundt omkring det hele. Udover at være arealmæssigt meget begrænset, så føles verdenen Amana noget livløs, og der mangler både sjæl og stemning. Det giver heller ikke den store udfordring at rende rundt og undersøge verdenen, da man kun i meget begrænset omfang kan interagere med omgivelserne. Der er enkelte steder, hvor man kan smadre et par potter og kasser og finde lidt tørret fisk, ris og radiser, men udover disse lidt skrabede måltider, er der ikke meget at komme efter. Grafikken i Way of the Samurai 3 er nede på niveau med udgivelser til sidste generation af konsoller, og det gør ikke noget godt for atmosfæren i spillet.






I hovedhistorierne i spillet kan man tilslutte sig hver af de to rivaliserende klaner samt samarbejde med bønderne. Man kan udføre missioner for begge klaner og endda likvidere deres ledere, når man får lov at møde dem. Rent historiemæssigt virker næsten alt åbent, og ens handlinger har konsekvens for den videre historie med det samme. Udover hovedhistorien er der forskellige sidemissioner fordelt rundt omkring i Amana. Disse er et kapitel for sig, og har det formål, at man optjener penge ved at klare opgaverne. Pengene kan senere bruges på indkøb og diverse opgraderinger. Den første sidemission, som man støder på, er meget beskrivende for standarden af de resterende sidemissioner. En gammel dame har mistet sit undertøj på en nærliggende slagmark, og den kære samurai bliver nu bedt om at hjælpe med at finde det. Efter man har rendt rundt på slagmarken og fundet en pose med undertøj, skal man passe på, at kragerne ikke tager den ud af ens hænder, hvilket absolut ikke giver nogen mening. Efter man er vendt tilbage til damen med undertøjet, får man så en håndfuld mønter for indsatsen. Det mest skræmmende er næsten, at kommer man tilbage til damen senere, så kan hun godt have mistet sit undertøj igen. Dette minder mere om et job for de sociale myndigheder end et indslag i et samuraispil. Der findes enkelte missioner, som i det mindste giver bare en smule mening, som eksempelvis at skulle banke en tyv, men ellers er sidemissionerne kedelige og uden noget ordentligt indhold.






Som samurai er man selvfølgelig bevæbnet med et katana – et klassisk japansk tohåndssværd, og de uundgåelige kampsekvenser foregår ved en omgang gedigent hack´n slash. Man kan vælge, hvilken side af sværdet, man har lyst til at bruge. Den ene side har den velkendte effekt, hvor fjenderne ender som hakkekød, hvorimod den anden kan bruges til at give folk en lærestreg uden at dræbe dem. Et af de gode elementer i spillet er, at man kan lave sit eget sværd med hjælp fra en lokal smed. Dette kræver, at man samler forskellige sværddele op rundt omkring i Amana, hvorefter man kan få smeden til at lave sig et nyt våben. Det samme kan lade sig gøre med spyd, men det føles nu engang lidt forkert at rende rundt bevæbnet med et spyd, når man nu er koldblodig samurai. Gennem kampe opgraderes ens våben, og man kan bruge samme våben i flere gennemspilninger af spillet, hvilket er et plus for titlen. Overordnet fungerer kampene ganske fint. I enkelte slag, hvor der er mange fjender omkring én, kan kameraet godt hoppe lidt frem og tilbage, men det er heldigvis ikke sådan for alle kampene.

Lydsiden af spillet er generelt ganske fin. Der er japansk musik i ørerne og acceptabelt stemmeskuespil i cut-scenerne. Med hensyn til stemmeskuespillet, så kan man i starten af spillet vælge mellem engelsk eller japansk. Begge sprog fungerer fint, hvor det japanske helt klart bidrager positivt til stemningen. Der er engelske undertekster på begge sprog, så det kan fint lade sig gøre at gennemføre spillet med japansk tale. Ved de fleste dialoger i spillet er stemmeskuespillet dog sparet væk. Der er i stedet for indlagt talebobler efterfulgt af underlige lyde fra personerne. Dette virker ikke særlig godt, og sammen med den ringe grafik dræber det stemningen i spillet. Når man snakker med en af de kvindelige figurer i spillet, kommer det nemt til at lyde som en omgang kvindetennis med små lyde i form af hvin i forskellige tonelejer.






Hvis man finder fornøjelse i idéen med de mange forskellige afslutninger på spillet, så er der en vis form for holdbarhed i Way of the Samurai 3. Jeg gennemførte spillet fire gange og oplevede en meget forskellig afslutning på historien hver gang. Første gennemspilning tog over ti timer, hvor de sidste kunne gøres på under to timer. Grafikken, lyden, sidemissionerne samt den meget begrænsede verden gør dog, at der ikke er meget at komme efter udover de forskellige afslutninger. En af de historier, som jeg oplevede, var faktisk nogenlunde og endte med en klassisk bosskamp og en afslutning, som gav mening. De andre blev derimod lidt rodet og endte på en lidt flad måde uden de store slutscener. Alt i alt sigter Way of the Samurai 3 mod fans af serien og denne genre af japanske spil, hvor der sikkert er mange flere sådanne fans i Japan end i Danmark. Min mavefornemmelse siger mig, at der ikke er mange danskere, som kommer til at ligge søvnløs i spænding efter en mulig Way of the Samurai 4 ud fra gennemspilning af denne titel.

Gameplay:6.0
Grafik:4.5
Online:-
Holdbarhed:6.0
Overall 5.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.