Velvet Assassin

Anmeldt af: Jesper Thuesen - 3. august 2009 - kl. 09:39
Del denne artikel:
1 0

Supersexet snigmorder i et 2. verdenskrigsspil... Ja hvorfor egentligt ikke.

Vi tager endnu engang turen tilbage til den seneste verdenskrig i et helt nyt stealth spill fra SouthPeak Interactive og Replay Studios.

2. verdenskrig fortsætter med at danne grundlag for computerspil selv over 60 år efter krigens afslutning og denne gang tager vi en tur sammen med den britiske spion Violette Summer. 2. verdenskrig fanatikere vil nok have fanget, at historien er baseret på den autentiske fortælling om den franske sabotør Violette Szabo, og spiludgavens Violette har bestemt også sine fysiske lighedspunkter med virkelighedens udgave.

Men nok historietime, i stedet skal vi tilbage til Velvet Assassin, hvor man i starten møder vores heltinde, hårdt såret i en hospitalsseng. Hvordan det er gået så galt ved vi ikke, men istedet får vi lov til at opleve hendes første missioner via flashbacks. Således tages vi tilbage bag fjendens linjer i forskellige miljøer i det enorme nazi-rige.






Til forskel fra de fleste spil, baseret på den gigantiske verdenskrig, så er Velvet Assassin langt fra run and gun men istedet et klassisk stealth spil, hvor man via snilde og lydløse taktikker, skal tage livet af de ondsindede tyske soldater, som man møder undervejs. Heldigvis er Velvet Summer ikke bare supersexet, hun er også ferm med sine få, men effektive våben.

Et hurtigt tryk på action-knappen sender den tyske soldat ud af krigen på én af de massevis af brutale henrettelsesmetoder, som spænder fra at simpelt snit i halsregionen, til en kniv i... ja lad os bare sige det værst tænkelige sted man kan tænke sig som mand. Brutalt men særdeles effektivt.

Men det fungerer dog ikke sådan, at man som snigmorder bare løber op til sin modstander og placerer en kniv i hans strube. Istedet skal man snige, snyde og lokke de tyske vagter til at begå fejl, for derefter at gøre denne fatal. Der findes et væld af metoder at gøre dette på, man kan skyde tønder med giftgasser eller brændstof, sætte ild til pytter af petroleum eller slå elektricitet til i de omkringliggende vandpytter. Sidst men ikke mindst er det særdeles effektivt at snige sig op på siden af en tysk soldat, hive sikringen ud af én af hans håndgranater for derefter at se til, når han sprænger sig selv og sine kammerater i stumper og stykker.






Når man bevæger sig i mørket er man forholdsvist fri fra at blive opdaget, medmindre dine tyske fjender kommer for tæt på dig. Denne sikring vises via en violet silhuet, som omkrandser vores heltinde. Til at lokke tyskerne kan man benytte en fløjte funktion, som fanger tyskernes opmærksomhed, hvorefter man kan lokke ham i den retning man måtte ønske.

I sjældne tilfælde får man fingrene i skydevåben, og disse kan bruges som en sidste udvej. De larmer og så finder man iøvrigt ud af, hvorfor Velvet Assassin aldrig blev et skydespil. Sigte funktionen er nemlig elendig. Styringen af det sigte er sløset, drøjt og upræcist, og derudover er der en underlig forsinkelse fra det tidspunkt du trykker på aftrækkeren, til skuddet bliver registreret.

Istedet for skydevåben kan man få fingrene i morfin, som giver dig en ekstrem effektiv, og iøvrigt supervigtig mulighed, når kampene bliver allermest hektiske. Morfin sætter nemlig tiden i stå, og lader dig spurte over afstande uden at blive opdaget, eller istedet løbe direkte i synet på en fjende, som så kan nedlægges uden besvær og uden mulighed for at man selv ender på listen over krigens mange ofre.






Undervejs vil man have mulighed for at samle forskellige samleobjekter, finde specielle objekter eller løse skjulte sekundærmissioner. Disse udløser en gevinst i form af erfaringspoints, som så kan veksles til opgraderinger indenfor morfin, health og forøget snige-hastighed. Der er massevis af disse, så man kan bruge et væld af tid, eller en fin guide, på at finde hver og én.

Velvet Assassin fungerer, men har én gigantisk fejl som er essentiel for spillets gameplay. Nemlig fjendernes AI, som mildest talt er elendig. Man forstår godt at tyskerne tabte krigen, når man kigger på vagternes håbløse opførsel i spillet, for at nævne et eksempel har jeg flere gange gennemgået den komiske situation, at en vagt går i panik over ikke at kunne finde hans soldaterkammerat, selv om han står med en støvle i munden på hans afdøde krop. Underholdende, men ikke voldsomt realistisk, og det ødelægger en del af den intense stemning, at vagterne har svært ved at agere realistisk på de forskellige situationer.

Grafisk set er Velvet Assassin lidt af en pærevælling. På den ene side er miljøerne gennemarbejdede, stemningsfulde og fantastisk flotte mens man på den anden side vil opleve en kantet og livløs figuranimation. Der er ingen mundbevægelser, bevægelserne er stive og det virker mest af alt som om, at man har puttet figurer fra den første Xbox ind i et fantastisk next gen miljø.






Til gengæld er dialogerne dejligt opfindsomme, og så er det intet mindre end en fornøjelse at se et spil om 2. verdenskrig, hvor samtlige af fjendernes dialoger, såvel de korte som de lange, fungerer på klingende tysk. Heltinden har lidt problemer med at slå igennem for alvor til tider, men det opvejes af, at indgame lyden fungerer, hvadenten det er den rallende lyd af en soldat i sine sidste sekunder, eller om det er skridt på gulvet eller genklang af skud. Selve våbenlydene er dog ikke noget at råbe hurra for, dog er disse også ekstremt sjældne, så det er ikke noget man som sådan irriteres over.

Velvet Assassin er et spil i den gode ende af 6-8 timer. Det er fint for et nutidigt singleplayerspil, men man skal ikke forvente, at der efter første gennemspilning er noget at komme tilbage efter, medmindre man vil på jagt efter achievements i form af de mange gemte skatte.

Til gengæld fungerer spillet for det meste, selvom fjendernes AI er meget, meget skidt, og så leverer Velvet Assassin en alternativ fortælling om 2. verdenskrig, hvor glorificeringen af de allierede er udskiftet med en mørk og makaber historie, hvor man bl.a. kommer ind på krigens mere dystre episoder med blandt andet afstraffelse af tyske soldater og ikke mindst krigens største tabu, jøde udryddelsen, som har lagt grund til nogle af spillets mest effektfulde baner.

Velvet Assassin kan sagtens anbefales, men man skal leve med, at mulighederne ikke er så store som i f.eks. Splinter Cell, og at de mest hærdede stealth fans, sandsynligvis vil kunne spurte igennem spillet. Når man har taget forbehold for dette, er der god grundlag for en fin historie og nogle gode oplevelser.
Gameplay:7.0
Grafik:7.0
Online:-
Holdbarhed:7.5
Overall 7.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.