Vanquish

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 26. oktober 2010 - kl. 20:11
Del denne artikel:
14 0

Vanquish er det nyeste actionbrag fra japanske Platinum Games – og vi er vendt forpustet tilbage med en anmeldelse af spillet. Læs med her.

Hvordan kan man lettest beskrive Vanquish? Jo, det letteste er nok, at tage udgangspunkt i Gears of War. Først skifter man de stereotype amerikanske soldater ud med to stereotype japanske actionfigurer. Derefter skifter man Beserkers, Boomers og Corpsers ud med Gorgies, Romanovs og Chicanes (som er robotter) – og endeligt skruer man voldsomt op for mængden af action, tilføjer enorme eksplosioner og en håndfuld kiksede onliners, så er man tæt på at have Vanquish. Og alligevel ikke. Vanquish er mere end bare en Gears of War klon.


Vanquish kommer fra japanske Platinum Games, som er bygget på resterne af Clover Studios, en af Capcoms tidligere underafdelinger. Clover Studios blev lukket i marts 2007, men genopstod ikke så længe efter som Platinum Games og indgik året efter en aftale med Sega om, at udvikle fire spil for den legendariske japanske gigant. Det første spil var det ultravoldelige sort/hvide actionspil Mad World til Nintendo Wii og tidligere på året så vi actionbraget Bayonetta til Xbox 360 og Playstation 3 – og nu er det fjerde spil i aftalen, Vanquish altså udkommet.

Spillet er det første fra Shinji Mikami (skaberen af Resident Evil) under Platinum Games og han beviser endnu engang, at han er en af Japans bedste spildesignere. Denne gang har Mikami skabt en hæsblæsende sci-fi shooter, som udspiller sig i en nær fremtid. USA og Rusland kæmper om Jordens sidste ressourcer og filmen knækker helt, da Rusland med magt overtager den fredelige amerikanske rumstation Providence, hvis eneste opgave er, at indsamle energi fra solen. Fra rumstationen har russerne udslettet San Francisco fra verdenskortet, ved at sende en kraftig stråle bestående af en portion opsamlet solenergi fra basen og ned mod jorden – og truer med, at New York står for tur næste gang.


Det vil amerikanerne naturligvis ikke finde sig i, så præsidenten sætter krigsveteranen Robert Burns ind i forsøget på, at befri rumstationen fra den russiske besættelsesmagt og dræbe alle fjendtlige styrker. På opgaven er også den storrygende DARPA agent Sam Gideon, som sættes ind for at redde Dr. Francois Candide, der er manden bag rumstationen og som var ombord på denne, da den blev angrebet. Du tager rollen som Sam, der sammen med Burns, nu skal redde USA fra den totale udslættelse.

Gameplayet i Vanquish er hæsblæsende og der er fuld knald på hele tiden. Man kæmper mod massevis af fjender, man kaster sig fra dække til dække og bosskampene er særdeles intense. Hvor gameplayet i Gears of War meget bestod i, at løbe fra dække til dække og bekæmpe fjenden derfra, er gameplayet i Vanquish centreret langt mere omkring fart og rytme. Man kommer nemlig ikke langt, hvis man sidder stille bag kasser og andre ting, da fjenderne kommer både forfra, fra siden og ofte også oppe fra, så dække kan bruges i hektiske situationer, men sidder man stille for længe, er man død.

I løbet af spillet får man adgang til otte forskellige våben og to typer af granater. Der er f.eks. de obligatoriske våben som shotguns, maskinpistoler, bazookaer og snigskytterifler, men heldigvis også sjovere våben som Lock-On Laseren, der sender små målsøgende raketter mod flere fjender ad gangen og Disk Launcheren, som sender en skarp snurrende tallerken afsted mod fjenden.


Alle våben kan opgraderes løbende, enten ved at samle dedikerede opgraderingskits op, eller ved at samle et våben op, som man allerede har fuld ammunition til og gør man det tre gange, optjener man en opgradering. Det er ikke alle våbnene som er lige effektive – jeg fandt f.eks. aldrig rigtigt ud af, hvordan jeg fik det optimale ud af Disk Launcheren og nogle våben virker meget kraftige i forhold til andre, så man finder hurtigt frem til sine favoritvåben og arbejder på at få dem opgraderet mest muligt.

Sam er udstyret med en såkaldt ARS dragt, som er udstyret med et par kraftige boostere, der gør ham i stand til at glide ekstremt hurtigt hen over jorden, hvilket er meget rart i kampsituationer. Bliver dragten beskadiget tilstrækkeligt meget, går den automatisk i AR-mode, hvilket betyder, at Sam nu bevæger sig i super-slowmotion hvilket giver ham mulighed for at søge dække, undvige fjendens kugler eller, hvis man er lidt frisk, at sætte et afgørende angreb ind. Man kan også selv aktivere AR-moden, ved at glide hen over jorden på knæene og skyde mod fjenden (hvorefter slowmotion bliver aktiveret) og det giver nogle dejligt vanvittige, ja nærmest grinagtige, over-the-top actionscener, som kun japanere kan lave dem.


Vanquish ser rigtigt godt og meget stilfuldt ud. Det hele er meget high-tech og rent at se på og de klare lyse farver giver et hele et meget specielt og dejligt klinisk look. I de mest hektiske actionsekvenser er der eksplosioner overalt, bygninger og broer falder sammen og de enorme kamprobotter smadrer alt i omgivelserne – ofte unden at grafikken hakker det mindste. Det er meget imponerende at se på. Fjenderne, som langt det meste af tiden er robotter fra den russiske hær, er slet ikke så kedelige som de måske kunne lyde. De er alle flot designet og de enorme boss-robotter, er virkeligt imponerende lavet og lækkert animeret

Designet af vores to hovedpersoner; Sam og Robert Burns, er dog noget svagere. Burns er en stor firkantet mursten med et kæmpe våben og en stemme som et tordenvejr og bortset fra hans hvide bedstefar-skæg, minder han om de fleste hovedspersoner i de fleste vestlige actionspil. Sam er dog en noget atypisk hovedsperson; han ryger massevis af cigaretter og med hans ARS dragt på, ligner han en kikset udgave af Robocop – dog er dragten i sig selv rigtig fed. Jeg bryder mig bestemt ikke om hovedpersonernes design, der stikker noget af, i forhold til et ellers meget lækkert designet spil.


Lydsiden er ganske fin, uden at imponere. Soundtracket består af japansk elektronisk musik og selv om det ikke er noget jeg normalt ville vælge at lytte til, så passer det fint til spillet og det hurtige beat forstærker de i forvejen allerede hektiske actionsekvenser. Stemmeskuespillet er desværre som man ofte ser i denne type spil; kikset og klichéfyldt og man kan hurtigt komme til at krumme tæer, når Sam og Burns fyrer deres kiksede oneliners af.

Der har været meget snak om, hvor lang tid det tager at gennemføre Vanquish. Spillets fem kapitler er inddelt i knap 30 mindre missioner, som kan tage alt fra 2 minutter til 20 minutter at gennemføre, alt efter hvor grundig man er og hvor meget man bruger boosterne på ARS dragten. Jeg gennemførte spillet med en effektiv spilletid på 5 timer og 22 minutter. Sjovt nok tæller spillet kun den tid som man rent faktisk spiller og altså ikke den tid der også går med at modtage briefinger, se på de mange mellemsekvenser eller andre ting, som ikke lige er decideret gameplay. Jeg vil tro, at jeg i alt gennemførte spillet på mellem 7 og 7,5 timer alt i alt og det er faktisk en meget passende længde for et spil som dette, da det ellers godt kunne gå hen og udvande den hektiske action en smule. Som det er nu, er det friskt og underholdende hele vejen igennem – og så indeholder det en af de bedste ”rulletekster” jeg længe har set.


Vanquish er et virkelig godt actionspil – med en tyk streg under action. Det føles friskt og spændende hele vejen igennem og det fungerer bare som det skal. Det mangler dog lige det sidste for at komme helt op og ringe og det klichéfyldte karakterdesign og stemmeskuespil, trækker lidt ned, for man sidder og krummer tæer og bliver lidt irriteret over det mod slutningen. Men er du ude efter et actionspil med fin grafik, en knivskarp styring og et vildt over-the-top gameplay, så tag et kig på Vanquish.
Gameplay:8.5
Grafik:8.5
Online:-
Holdbarhed:6.5
Overall 8.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.