Ultimate Marvel vs. Capcom 3

For under et år siden udkom det tredje kapitel i kampspilserien, der bygger på et samarbejde mellem Marvel og Capcom. Nu er Capcom klar med en opdateret udgave, der retter mangler og tilføjer nye figurer og spiltyper.

Ultimate Marvel vs. Capcom 3 minder på de fleste områder om sine foregængere. Man vælger sig et hold på 3 fra en blanding af Marvel helte og Capcom figurer. 48 forskellige figurer er det blevet til, 12 nye sammenlignet med Marvel vs. Capcom 3, inklusive at man nu selv kan spille som bossen i en bonus spiltype. Jill Valentine og Shuma-Gorath, der begge blev udgivet som en betalt udvidelse til Marvel vs. Capcom 3, fungerer stadig som udvidelse til Ultimate Marvel vs. Capcom 3.




Ultimate Marvel vs. Capcom 3 har opdelt sit indhold i offline og Xbox Live grupper. Sammenlignet med andre kampspil er spiltyperne ganske typiske. Offline gruppen indenholder arkade mode. Historie delen er hverken særligt dyb eller på nogen måde nyskabende, men det er heller ikke hvad man normalvis forventer af et kampspil. Ud over arkade mode, indeholder offline mode også en versus mode, der er kampe mellem to spillere lokalt, training der giver en justerbar modstander at øve sine kombinationer på og ”mission”, hvor man vælger sig en figur og derefter skal udføre bestemte kombinationer af angreb i stigende sværhedsgrad. Denne spiltype lærer spilleren bestemte kombinationer, man kan bruge i kamp.

Xbox Live indeholder leaderboards, rangerede og urangerede kampe, samt en lobby spiltype. Lobbyen tillader at op til 8 spillere samles. Kun to kan kæmpe ad gangen, mens resten kan vælge at iagttage kampen, imens de venter på deres tur. Når kampen er gået i gang, kører spillet rigtigt godt. Jeg har endnu ikke oplevet mærkbart lag og selvom jeg har fået mere tæv end jeg har vundet, har jeg ikke følt at mit nedlag var pga. forsinkelse i netværket.




Det grundlæggende kampsystem, med light/medium/heavy/launcher angreb, udførelsen af specialangreb, dash bevægelse, supermeter og grundlæggende komboer, er fælles for alle karaktererne. Derudover har de forskellige karakterer også unikke egenskaber, som hvordan deres specialangreb fungerer, hvilke angreb de kan assistere med, hvor hurtigt de bevæger sig, deres manøvredygtighed i luften, rækkevidden på deres angreb, skaden de gør osv. Kampsystemet laver en god blanding mellem et fælles grundlag og unikke egenskaber, der gør karaktererne nemme at gå i gang med og giver dem deres eget særpræg og stil. Pheonix Wright og Frank West, der begge er nye karakterer, er i blandt de mest unikke. De har begge noget tilsvarende et level system, der hver gang det stiger, giver dem nye egenskaber.

Den grafiske side er pæn, med letgenkendelige karakterer og flydende animationer blandet sammen med overdrevne effekter, der kan fylde hele skærmen til tider, alt imens spillet blæser solidt af sted med 60 billeder pr. sekund. Karaktererne har en tegneserieagtig stil over dem, der komplementerer både Marvels tegneseriefigurer og Capcoms spilfigurer. Der foregår så meget på skærmen på samme tid, at banerne kan blive overskygget af effekterne og fordi at overfladen man kæmper på er ens i alle baner, fremstår banerne meget ens. Et problem lydsiden heller ikke hjælper med. Lydeffekterne fra angreb der rammer og karakterenes udbrud er fine nok, og man kan endda vælge mellem engelske eller japanske stemmer til de enkelte karakterer individuelt. Musikken er derimod meget neutral og giver ikke banerne et karakteristisk præg, der kunne være med til at adskille dem og give dem et mere unikt præg.




Jeg kan godt lide at Ultimate Marvel vs. Capcom 3 har en nogenlunde simpel, grundlæggende opbygning. Når man får et hit, er der et vindue hvori man kan lave et opfølgende slag inden han kan blokkere igen. Timingen for de næste slag i Ultimate Marvel vs. Capcom 3 behøver ikke være voldsomt præcis. Hvad jeg ikke så godt kan lide, er at kampsystemet handler meget om at junglere modstanderen. Det er givetvis en smagssag, men at modstanderen får et enkelt slag ind, hvorefter han kan kæde en kombination sammen, der tager fuld liv fra ens figur, er for mig ikke tiltrækkende ved at kampspil. Fordi angrebene i Ultimate Marvel vs. Capcom 3 er nogenlunde lette at udføre og er kombinations baseret, er det også meget venligt overfor ”button mashing”. Et fænomen hvor man uden omtanker trykker løs på tasterne og flår tilfældigt i pinden. Jeg fik indhentet en modstander med en hel figur, da jeg var langt bagefter og gjorde det i afmagt, fordi jeg alligevel regnede med at ville tabe. Det er i sig selv ikke et kæmpe problem, fordi man langt fra kan nå til tops med denne ”taktik” og den fjerner også noget af erfaringskløften, når man spiller lokalt med knap så kyndige venner, men hvor problemet opstår er i indlæringskurven. Prøver man at sætte sig mere ind i kampsystemet, vil man i en lang periode i starten forsøge at spille mere forsigtigt og her vil man mærke at ens effektivitet falder voldsomt. At nogle spil har en stejl indlæringskurve er fint, men at mærke at man starter med at blive betydeligt dårligere og der går betragteligt tid, før man overstiger tilfældigt spilleri, kan være nedbrydende for, om spillet holder en fanget.




Det hjælper heller ikke at Ultimate Marvel vs. Capcom 3 er utroligt dårligt til at lære fra sig. Der er hverken en funktion, der lærer en at spille, eller blot forklarer de forskellige systemer og muligheder man har til rådighed. I mit forsøg på at få den fulde forståelse for spillet sad jeg og så diverse vejledninger på Youtube og det var først herigennem, at jeg opdagede hvordan man lavede en ”aerial exchange”. Det er ikke en top teknisk taktik eller noget, det er en helt standard mekanik der er indbygget i spillet. Forklaring af basale taktiske elementer, som prioritering af angreb, junglering, placering i forhold til modstanderen etc. kunne også godt være blevet forklaret i en vejledning eller spiltype. Hvad man derimod lærer er kombinationer, der er langt fra det samme at lave på stående kludedukker, som det er på modstandere i en rigtig kamp. Der kunne også være mere fokus på defensive taktikker og hvordan man undgår skade mere effektivt. Kampene kan godt se meget kaotiske ud, når der bliver lavet de vilde kombinationer og super tricks, så at prøve at få styr på hvad der gik galt imens man spiller, kan godt være en svær opgave. Alene en replay funktion ville have hjulpet, men den er intet sted at finde.

Uanset hvad ens holdning er til en standalone opdatering af Marvel vs. Capcom 3 så kort tid efter det oprindelige udkom, så er der både utroligt meget indhold i pakken og så alligevel, er der utroligt lidt indhold. Antallet af figurer er højt og varieret, der er mange forskellige baner og online mulighederne er solide. Til gengæld efterlader spiltyperne meget at ønske. Mere variation, bedre læreredskaber evt. en replay funktion. Der skulle være benyttet flere muligheder for at give nybegyndere værktøjer og motivation til at blive bedre. Ultimate Marvel vs. Capcom 3 kan være et underholdende spil og det er bestemt af høj kvalitet, men det mangler indhold, der burde have været der allerede i sidste udgave.