Da UFC oprindeligt startede ud tilbage i 1993 var stilen langt hårdere end den er nu. Sporten, eller blandingen af de forskellige sportsgrene, blev i ringen bistået af nærmest et ikke-eksisterende regelsæt, og kampene var derfor ganske voldsomme - en ting, der uden tvivl var med til at fastholde de første blodshungrende fans. Som tiden er gået, er der kommet mere fokus på sikkerheden i UFC - der er kommet en del nye regler til, og boksehandskerne er blevet lidt bedre foret - men kan dog stadigvæk uden tvivl gøre skade. I løbet af de seneste par år er UFC og MMA (Mixed Martial Arts) gået hen og blevet mere og mere mainstream, og eventene formår da også at fylde nogle af de absolut største arenaer op til randen over hele verden. UFC turneringstypen er stærkt inspireret af Vale Tudo, en kampform som oprindeligt kommer fra Brasilien.
Spillet indeholder en række forskellige spillemodes, hvor den mest omfattende selv sagt er karrieredelen, hvor man starter ud med selv at oprette en karakter. Det er lidt belastende, at hvis man fra hovedmenuen har valgt \"Create a fighter\", så er der ikke mulighed for at anvende denne kæmper i karrieremode, så man må derfor i gang med at oprette en helt fra bunden igen. Selve \"create a fighter\"-delen indeholder et kæmpe antal af forskellige muligheder for at individualisere sin karakter, der er ganske enkelt mulighed for at modificere alt lige fra hudfarve, vægt og kampstil til øjen- og hårfarve.
Når man ellers er tilfreds med den karakter, man har skabt, så er tiden inde til at træne sig op til den første kamp, som man får tilbudt. Man starter selvfølgelig som amatør og får så senere tilbudt at komme op i den professionelle del af UFC. Træningen er fordelt på flere forskellige træningsmuligheder, lige fra de fysiske ting som styrke og kondition til kamptræning, som man bruger til at opbygge sine attributter, således at man eksempelvis slår eller sparker hårdere, bliver bedre på gulvet eller forsvarer sig bedre indenfor en lang række forskellige områder. Der er også mulighed for at træne imod en ven over Xbox Live samt mulighed for at lære specielle tricks i deciderede træningscamps. Lige som i så mange andre kampspil i denne stil har man x antal dage til sin rådighed, som man så selv kan vælge at fordele ud over de forskellige træningsmuligheder. Skulle træningen blive lidt triviel, når man bevæger sig igennem karrieren, er der også mulighed for at bruge automatisk træning - dette giver dog væsentligt færre færdighedspoint, end hvis man gør det manuelt, til gengæld tager det knapt så lang tid.
Imellem kampene får man tilbudt forskellige muligheder for at deltage i interviews, prøvetræninger og UFC-kongen Dana White\'s videoblog. Dette tager dog tid fra din træning, og man får ikke rigtigt noget ud af det, derfor fristes man til at sige nej hele tiden. Det betyder dog ikke, at de holder op med at spørge dig, om du vil medvirke - og lige netop dette er ret irriterende, da man skal igennem en smule navigation for at sige nej til det.
Når man færdig med træningen kommer man til selve kampene. Til at starte med er modstanderne relativt nemme at gå til, men sværhedsgraden stiger stille og roligt, efterhånden som man kommer længere og længere ind i karrieren, heldigvis får man jo også selv opbygget bedre og bedre færdigheder, så det hele hænger ganske godt sammen. I starten af karrieren får man i øvrigt mulighed for at vælge imellem fire forskellige sværhedsgrader - det er ikke muligt at skifte sværhedsgrad, når man først er gået i gang.
Derudover er der \"Title mode\", hvor man skal kæmpe 8, 10 eller 12 kampe i træk for til sidst at blive verdensmester. Der er mulighed for at vælge imellem fire forskellige sværhedsgrader, men man kan igen ikke skifte sværhedsgrad, når man først er gået i gang. Taber man en af kampene på sin vej mod verdensmesterskabet, så kan man bare vælge \"retry\" og så forsøge at kæmpe mod den modstander, man lige har fået bank af igen. Når man har gennemført \"Title mode\", bliver der desuden låst op for \"Title Defence mode\", hvor skal forsvare titlen i en række hårde kampe - i modsætning til Title Mode er der her ikke mulighed for at tage \"retry\", når man først har tabt. I både \"Title mode\" og \"Title Defence mode\" har man mulighed for at kæmpe med en karakter, som man selv har oprettet.
En anden spiltype, kaldet \"Ultimate Fights mode\", giver dig mulighed for at genopleve legendariske kampe og selv vælge, hvilken en af kæmperne, som man vil slås som. Hvis man vælger ham, der vandt den rigtige kamp, så gælder det selvfølgelig om at vinde igen - vælger man taberen, så skal man gøre alt hvad man kan for at ændre udfaldet af den originale kamp og undgå et nederlag. Det er dog ikke altid nok bare at vinde kampen, da hver kamp har en række udfordringer, som skal gennemføres for rent faktisk at vinde udfordringen - det kan eksempelvis være, at man skal vinde på points, vinde i en bestemt runde eller undgå at blive skadet. Inden hver af kampene præsenterer en køn pige de to kæmpere dette er ganske flot lavet og er med til lige at hæve stemningen lidt.
Uanset hvilken spilmode, man vælger at kaste sig ud i, så er teknikkerne de samme. Man kan vinde over sin modstander på flere forskellige måder, eksempelvis ved at knock-oute ham, stoppe ham pga. en skade eller ved submission. Selvom spillet indeholder en omfattende tutorial, hvor man detaljeret kan lære de forskellige angreb og forsvarsmetoder, så er specielt submission en virkelig frustrerende måde at tabe på og endnu sværere at blive god til. Helt generelt får man det indtryk, at hvis en modstander har fået dig ned på gulvet, så er det yderst sjældent, at man får lov til at komme helskindet op igen, og som oftest ender det med, at man taber ved kvælning eller overvridning af et led. Dermed også sagt, at hvis man vil være rigtig god til UFC 2010, så er det nødvendigt at bruge meget tid på at sætte sig ind i, hvordan man klarer sig på gulvet for at undgå at tabe på denne måde.
For dem, som har prøvet forgængeren UFC 2009 Undisputed, vil der ikke være de store forskelle. Der er kommet lidt bedre grafik, kommentatorerne er blevet forbedret, og så er der kommet et par nye kampstile til som eksempelvis karate. Det mest interessante for selve gameplayet af de nye ting er den nye \"sway\" mulighed, hvor man får bedre mulighed for at rykke rundt for at undgå at blive ramt af angreb fra modstanderen.
Til tider har man også mulighed for at se simulerede kampe, hvor det altså er computeren, der styrer begge modstandere. Dette er virkelig flot lavet, og der er rig afveksling i kampene og deres udfald - man fristes ligefrem til at sige, at det næsten er lige så underholdende som at se de rigtige kampe på TV.
Tidligere på året meldte Electronic Arts ud om, at man fremover skulle indtaste en kode for at kunne spille online i deres spil. Der vil så følge en kode med det enkelte spil, som kun kan bruges en gang - sælger man spillet til en anden, skal den nye ejer betale et beløb for ligeledes at kunne spille online. Det lader til, at THQ har fået samme ide, for før man kan spille online i UFC 2010 skal man netop indtaste den medfølgende kode - dermed er THQ - hvis ikke den første - så iblandt de første, der tvinger spillere verden over til at anvende en kode for at opnå det fulde udbytte af spillet.
Når man har indtastet sin kode, er man klar til at begive sig ud i utallige kampe over Xbox Live. Desværre er det ret svært at finde en modstander, og når man så endelig gør, er der en god chance for, at der er problemer med forsinkelser / lag - og lige netop timingen er en del, der bare skal sidde lige i skabet i kampspil. Heldigvis kan man vælge at forbindelsen imellem dig og dine modstandere skal være prioriteret - dvs. at man fortrinsvis kommer til at spille imod folk med god netværksforbindelse. Derudover ville det have været en god ting, hvis der var et ranksystem på plads, der kunne sørge for, at man til at starte med kun møder modstandere, der er i nærheden af ens eget niveau. I skrivende stund har jeg i mine første kampe mødt to personer, der var på henholdsvis level 60 og level 79 - man starter selv på level 1. Udfaldet af kampene vil jeg lade op til læseren at gætte på. Men det er ikke ligefrem opildnende, når man i starten af sin onlinekarriere møder folk, der tydeligvis har brugt en masse tid på onlinedelen af spillet, og dette kan selvfølgelig skræmme en del nye spillere væk.
Det grafiske er blevet forbedret en del siden den forrige udgivelse, som også var ganske flot. Der er uden tvivl blevet lagt en del arbejde i de forskellige skademodeller, og ting som sved, blod og skaderne er blevet rigtig flotte. Spillet kører desuden helt flydende uden mærkbare problemer - til gengæld er der en del ventetid i forbindelse med indlæsningen af de forskellige kampe, men man kan jo ikke få det hele.
Der er over 100 forskellige officielle kæmpere med i spillet, og deres udseende er gengivet helt ned til mindste detaljer som tatoveringer, højde, vægt og kampstil. Inden de fleste af kampene kommer der en virkelig flot præsentation af de forskellige kæmpere - der er tale om genbrug af videooptagelser fra de rigtige kampe, og dermed er realismen før kampene også på plads - men føler næsten, at man skal til at se en god omgang UFC, forskellen er bare, at man nu selv kan tage del i løjerne dog uden at risikere at få ondt i hovedet dagen efter.
Lydsiden er i starten meget fed, kendingsmelodien fra UFC kører hele tiden, når man er i menuerne, og kommentatorerne under kampene er hurtige til at fortælle om, hvad der sker i buret, og det hele virker ret fedt lavet. Desværre bliver man ret hurtig træt af at høre på den samme musik om og om igen i menuerne, og de kommentarer, som kommentatorerne siger, bliver også ret hurtigt trivielle. Man skulle mene, at det ville have været så nemt for THQ lige at smide et par ekstra numre i soundtracket, men sådan er realiteten desværre ikke.
Alt i alt er UFC Undisputed 2010 en ganske god efterfølger til UFC 2009, dog uden at der er specielt mange nyheder eller forbedringer på selve gameplaydelen af spillet. En af de ting, som UFC 2009 fik en del kritik for, var, at hastigheden i spillet var rimelig langsom, det virkede mest af alt som et wrestlingspil. Tempoet lader til at være kommet lidt op her i UFC 2010, men dog uden at være overvældende.
Facebook
Twitter
