UFC 2

Ultimate Fighting Championship er gået hen og blevet en ualmindelig populær sport, som efterhånden også har vundet indtog rundt omkring i de danske hjem. UFC2 er den anden udgivelse under EAs officielle licens med UFC, som de som bekendt snuppede fra det hedengangne THQ.

Den første UFC-udgivelse fra EA var som sådan ganske fin, og på mange områder var den bedre end hvad THQ tidligere havde kunne præstere. Der var dog også en række irritationselementer, som jeg personligt ikke var så glad for, blandt andet at det var enormt svært at vende tilbage til kampen, hvis man først lå med ryggen imod gulvet med en dygtigere modstander ovenpå sig.




Lige når man starter spillet første gang, bliver man ret hurtigt kastet ud i en kamp imellem Robbie Lawler og Rory Macdonald. Mesteren Robbie Lawler har fået prygl i kampen, og man overtager styringen af ham i den sidste omgang, hvor man så skal prøve at vende udfaldet, så Robbie kan trække sig ud som mester. Efter denne kamp kommer man frem til menuerne, hvor man kan vælge, hvilken spiltype man så vil hygge sig med.

UFC 2 har selvfølgelig ligesom de fleste andre spil i samme genre en mulighed for at gennemføre en karrieredel. Som så mange gange før, får man mulighed for at generere en unik karakter i den rimelig omfattende karaktergenerator. Her er der et utal af muligheder for at give sin kæmper et helt unikt udseende og eksempelvis krydre det med op til 100 lag af forskellige tatoveringer. Efterfølgende skal man så først igennem reality tv-programmet "The Ultimate Fighter" i et forsøg på at få en billet til det rigtige UFC. Derefter skiftevis træner man sine færdigheder og kæmper imod modstandere fra den vægtklasse, som man nu engang har valgt, at ens kæmper skal være i. Målet er naturligvis at blive UFC Champion, men der er et godt stykke vej derop, og jeg vil påstå, at det er de færreste der kommer så langt, uden at have tabt et par kampe undervejs.

Spillet byder også på en række nye spiltyper, som eksempelvis "Knockout mode", Live Events og så selvfølgelig Ultimate Team, som EA altså også prøver at få UFC-fans til at hoppe med på. I Knockout mode er ens energi i stedet blevet ændret til en slags pointsystem, hvor modstanderen mister et point, hver gang man rammer ham. Det er muligt eksempelvis at spille "bedst ud af 3", og egentlig så finder jeg denne spiltype ganske underholdende, selvom kampene som regel er ret kortvarige.




Live Events er ret godt fundet på, her har man mulighed for selv at kæmpe kampene, som bliver kæmpet rigtigt weekenden efter. Man kan endda spille på kampene, så man kan optjene coins, hvis det resultat, man har satset på, også bliver det ,som kampen ender med i den virkelige verden. Det jeg godt kan lide ved Live Events er, at man bliver tvunget til at kæmpe med andre kæmpere, end man måske normalt ville - og så kan man se de samme kampe i tv bagefter.

Som sagt gør Ultimate Team også sit indtog i UFC 2, og da jeg fandt ud af det, var jeg meget spændt på, hvordan de havde lavet det. For dem, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med Ultimate Team, så er det en spiltype, der i forvejen har stor succes i andre af EAs spil som FIFA og Madden NFL. Det går i det store hele ud på, at man skal købe nogle pakker med kort - ligesom man kender det fra fodboldkort i den virkelige verden - og så skal man ellers bruge disse kort til at styrke ens hold med eksempelvis nye spillere fra de pakker, man køber. Pakkerne købes for coins, som man enten kan optjene ved at spille kampe, lave gode handler, eller købe dem for rigtige penge. Den sidste mulighed har vist sig at være en overordentlig god forretning for EA, hvilket selvfølgelig også er årsagen til, at vi ser det i flere og flere spil.




I UFC 2 adskiller Ultimate Team sig lidt fra de andre spil. Her starter man med at lave sit Ultimate Team hold, som kan indeholde op til fem forskellige kæmpere fordelt på fire forskellige vægtklasser. I starten valgte jeg bare at tilføje en enkelt kæmper, da man altid kan tilføje flere senere. Ligesom i karrieredelen kan man selv designe kæmperen, eller man kan ganske enkelt vælge at importere sin karakter fra karrieredelen - dog uden at eventuelle optjente færdigheder og attributter kommer med. Der er ikke mulighed for at vælge en af de kendte kæmpere fra det rigtige UFC.

Målet er nu at avancere fra Division 1 til at komme så højt op som muligt, og det gør man ved at kæmpe imod en række andre kæmpere. Kampene kan enten foregå ved at kæmpe online imod rigtige spillere, eller ved at kæmpe imod computerstyrede modstandere. Når man vinder, så rykker man op af ranglisterne, og når man taber, så mister man point.




For at gøre sin kæmper bedre undervejs skal man benytte de førnævnte kort. Man starter ud med at få foræret 30.000 coins, som svarer til, at man kan købe 6 Premium pakker, hvor man forhåbentlig er så heldig at få nogle gode kort. I UFC 2 er Ultimate Team lavet lidt anderledes end i de andre spil. Her er det nemlig ikke kæmpere fra UFC, som gemmer sig pakkerne, i stedet er det forskellige færdigheder som spark, slag, takedowns, submissions og ikke mindst "boost“-kort, som gemmer sig i pakkerne. Kortene er desuden ofte brugbare i bestemte vægtklasser, hvilket godt kan være lidt irriterende, hvis man ikke lige har en kæmper i den vægtklasse.

Et andet irritationsmoment er, at man efter en kamp mister "Fitness", og den eneste måde at oplade sit Fitnessniveau på igen, er ved at bruge et Fitnesskort - og ja du gættede rigtigt, dem kan man kun få fra de kort, man køber med coins. Vælger man ikke at fylde sin kæmpers fitnessniveau op før en kamp, så er man meget dårligt stillet, og chancen for at man taber er større.




Onlinedelen fungerer ganske godt, men ligesom i så mange andre spil, risikerer man naturligvis at løbe ind i spillere, der har brugt lidt mere tid på spillet end en selv. Spiller man online i Ultimate Team, vil dette nok tilpasse sig et stykke tid efter launch, hvor de bedste spillere vil ligge i de højere divisioner, og det vil nok resultere i en mere balanceret onlineoplevelse.

Helt generelt er jeg ikke den store fan af, hvordan de har valgt at lave Ultimate Team i UFC 2. Det er synd, at det ikke er et hold af kendte kæmpere, man skal sammensætte og kravet om, at man skal anvende fitnesskort hele tiden, synes jeg er uholdbar. Det er absolut ikke i Ultimate Team, at jeg kommer til at bruge min tid i UFC 2.

Uanset hvilken af singleplayer-spiltyperne man vælger, er der mulighed for at justere på sværhedsgraden - en ting som hurtigt viste sig at være en god ide i starten. Lige netop her synes jeg, at spillet lider under nogle af de samme problemer, som det første spil, blandt andet så oplever jeg gang på gang, at det er mig, der har modstanderen helt ude i torvene, men ham der får genopladt sin energi hurtigst. Gang på gang har jeg følt, at jeg har domineret hele kampen, men alligevel siger kommentatorerne, at jeg er bagud, og så ender jeg med at tabe, enten på et pludseligt knockout eller fordi dommerne mener, at det skulle være den anden, der vandt.

Vejen til rent faktisk at vinde kampene er, at man prøver at være lidt tålmodig og time sine angreb korrekt, så man ikke får brugt for meget energi på at sparke og slå huller i luften. Kan man lave kombinationer af slag og spark lige efter hinanden, så er det også en fordel. Derudover er både parader og ikke mindst kontraangreb super vigtige, for at man kan få succes.




Grafisk er spillet helt suverænt flot. Der er et væld af flotte detaljer, og man kan endda se ting som svedperler på kroppen af kæmperne under kampene, det samme gælder selvfølgelig, hvis man får sin modstander til at bløde, så ser det også virkelig realistisk ud. Mellemsekvenserne, både når man ser kæmperne gå ind til den ottekantede ring og imellem runderne i kampen, er rigtig godt lavet.

Det eneste, der godt kunne have været bedre ved det grafiske, er en lille smule flueknepperi fra min side, men hvis der er nye blodpletter på gulvet i ringen, og kæmperne ligger og gnider rundt i det, så bliver det ikke tværet ud, det ville ellers lige have givet spillet et hak opad i realismen. Der er dog ingen tvivl om, at spillet er virkelig flot.

Som det ofte gør sig gældende med spil fra EA, så er lydsporet også virkelig godt. Menuerne er krydret med et ganske fornuftigt soundtrack, og så har de selvfølgelig de rigtige kommentatorer til at kommentere kampene, hvilket helt sikkert er med til at hæve stemningen i spillet.

Holdbarheden i spillet afhænger i høj grad af, hvor meget fan man er af UFC og MMA-spil generelt. Både karrieredelen og Ultimate Team delen synes jeg ret hurtigt går hen og bliver alt for trivielle. Man træner, så kæmper man, så træner man igen, og sådan fortsætter det - men det er jo nu engang sådan spil i denne genre traditionelt set er opbygget.

Alt i alt synes jeg, at UFC 2 er ganske underholdende og der er tilstrækkeligt med ændringer til at denne efterfølger er berettiget. Det er dog frustrerende, at kampene virker lidt tunge i det og knapt så hurtige, som man ser det i rigtige UFC-kampe, man føler ikke, at man helt har den frihed der skal til, for at kampene bliver rigtig fede at se på.

Køb spillet hvis du er stor fan af UFC, eller hvis du bare godt kan lide denne genre og gør dig klar til at uddele nogle seriøse øretæver.