Transformers 2: Revenge of the Fallen

Anmeldt af: Jesper Thuesen - 11. august 2009 - kl. 16:25
Del denne artikel:
2 0

Optimus Prime er tilbage for at redde jorden fra Megatron og hans kumpaner.

De gigantiske tegneserierobotter angriber endnu engang jorden i filmformat, og hvor der er spillefilm er der naturligvis også filmspil.

Activision har sammen med et væld af forskellige samarbejdspartnere, heriblandt hasbro, Dreamworks, Paramount og udviklerstudiet Luxoflux sat sig som mål, at levere endnu et filmspil til den efterhånden forhadte genre. Det er de gigantiske transformers som denne gang er omdrejningspunkt.

Transformers 2: Revenge of the Fallen omhandler naturligvis filmen af samme navn, hvor alt åndede fred og ro, sidst vi så noget til vores helte. Under den idylliske overflade lurer farerne dog i form af Megatrons allierede, de onde decepticons. Til at redde menneskeheden står de godsindede Autobots dog heldigvis klar og endnu engang er disse ledet af superrobotten Optimus Prime.






Selve gameplayet er god gedigen third person platforms/shooting action dog med hovedvægten på shooting. Til forskel fra de fleste run and gun spil, har man dog muligheden for at kaste sig i nærkampe og klatre op af samtlige bygninger, men derudover er det primært en god gang tju-bang action i bedste Michael Bay stil.

Man styrer naturligvis de gigantiske transformer robotter og man kan fra start selv bestemme om man vil tage det godsindede parti med Autobots eller istedet være en badass med de onde (og langt sejere) decepticons.

Hver robot har forskellige egenskaber. I robot-mode kan man skyde med to former for våben, angribe med næverne eller benytte sig af et specielt våben som varierer fra robot til robot. Dette gør mængden af health, artillerikraft og hastighed også, så der er meget forskel på om man kæmper med store eller små robotter.






Derudover er der mulighed for at skifte over til robotternes køretøjsmode, som lader dig skifte til alt fra jetfly til kampvogne, alt efter hvilken robot man styrer. Disse har naturligvis ligeledes styrker og svagheder, og enkelte missioner er sågar bygget op til f.eks. de luftbårne transformers.

Missionerne er typisk seek and destroy, med enkelte afbræk hvor man skal smadre eller beskytte bygninger og personer, alt efter hvilken side man har valgt. Der er stort set ingen varians og de eneste alternativer er sekundærmissionerne som giver points der kan bruges på opgraderinger, eller diverse pick-ups som stopper tiden, således man bedre kan arbejde sig til en bedre level-tid med dertilhørende medaljer og yderligere points.

Samtlige transformers kan ved brug af spillets få comboer opbygge overdrive. Når denne måler er fuld, kan man gå i overdrive-mode, hvor robottens våben bliver ekstra effektive mens man samtidigt er usårligt. Dette er uhyre effektivt ved eksempelvis boss-kampe.






Altsammen er dette en hæderlig opskrift til en mellemgod portion gaming. Desværre bliver det bare ikke til mere en mellemgodt. Alt for mange steder har man ladet sig nøje, i stedet for at prøve, hvilket blandt andet kommer til udtryk i en ekstrem skrabet grafisk side, som hverken imponerer eller prøver på at imponere.

Det er ikke særligt next-gen, der er mangel på detaljer til trods for at miljøerne til tit er flotte og velvalgte, og så er specielt de menneskelige figurer komplet detaljeløse. Robotterne derimod er hæderlige og specielt transformationen mellem robot og maskine ser rigtig godt ud.

Lydsiden er som sådan okay, hvis man ser bort fra et fejlslagent forsøg på at indføre intenst stemmeskuespil. Robotterne er godkendte, men de menneskelige hovedpersoner er intet mindre end pinlige at høre på, hvor specielt den mandlige hovedperson falder ud i sådan en grad, at man ofte fanger sig selv i at grine, eller simpelthen slukke for hans uendelige kværuleren.






Til gengæld har udviklerstudiet implementeret en online del for op til otte forskellige spillere, og når man først har fået grebet om de forskellige robotter og deres styrker, er der gemt en god portion underholdning i en ellers middelmådig oplevelse på onlinesiden, som er ganske velfungerende, specielt hvis man bevæger sig i et team man kender.

Der er diverse gamemodes og en god stak baner at arbejde i, og man finder naturligvis også gode gamle deathmatches både individuelt og holdbaseret. Dog er der ikke den store forskel på singleplayergameplayet, så hvis man alt i alt ikke bryder sig om det generelle gameplay, så redder online ikke oplevelsen.

Desværre er Transformers 2: Rise of the Fallen endnu et fejlslagent forsøg på at lave et velfungerende filmspil. Bevares, det ER bedre end det første transformers spil, men det er sådan cirka også det eneste positive der er at sige om spillet, som mest af alt minder om et forsøg på at markedsføre et storslået filmprojekt mens det er muligt.
Fakta
Transformers 2: Revenge of the Fallen

Transformers 2: Revenge of the Fallen

PlatformXbox 360
UdviklerLuxoflux
UdgiverActivision
Spillere1-8
Udgivelsesdato28-06-2009
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 12 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:5.0
Grafik:6.0
Online:7.0
Holdbarhed:5.0
Overall 6.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.