Tour de France 2016 byder på forskellige muligheder når det kommer til spilfunktioner. Hovedmuligheden og omdrejningspunktet i spillet er naturligvis at gennemgå et fuldt Tour de France på ruten som den ser ud i år. Man vælger et hold og kan så løbende fra etape til etape skifte mellem hvilken rytter man foretrækker at styre som den primære rytter. Afhængig af de ryttere, man har til rådighed og etapens udformning, vil en eller flere af rytterne undervejs inden hver etape få udstukket et mål med etapen. Har man for eksempel en klassementsrytter på holdet kan målet være at slutte i top 20 på etapen. Er der tale om en af sværvægterne kan målet være højere. Andre ryttere kan få et mål om at overtage den prikkede bjergtrøje, vinde etapen, forsvare en trøje eller noget helt andet. Mellem etaperne optjener rytterne ligeledes restitueringspoint afhængig af deres succes. Dette hjælper dem fremadrettet med bedre form, selvfølgelig bedre restitution og dermed en øget chance for at fortsætte med at klare sig godt.
Under selve etaperne foregår begivenhederne fra et tredjepersons synspunkt, hævet over rytterne. Selve styringen og følingen med rytterne er rimelig begrænset i kvalitet, og man skal således ikke regne med, at oplevelsen kan sammenlignes med eksempelvis styringen i et bil- eller motorcykelspil. Styringen er god nok til at man kan manøvrere, og i svingene får man hjælp af pile, der skifter fra rød til grøn for at farten kan tilpasses svingenes skarphed. En række kontroller gør det ligeledes muligt ganske simpelt at lægge sig på hjul og følge rytteren foran, sætte sig i aerodynamisk position på nedkørsler, rykke cyklen fremad i spurter samt sætte et jævnt tempo, hvor kraftudladningen justeres, men fastholdes. Derved undgår man at skulle holde accelerationsknappen på det samme sted gennem længere tid. Det er naturligvis også muligt at angribe så længe der er kræfter til det.
Udfordringen ved Tour de France 2016 er at budgettere med sine kræfter, vælge sine angreb og strategier med omhu samt være tålmodig. Det er samtidig også det, der gør spillet underholdende, hvis man vel at mærke lærer at holde af spillets formål. At kalde det et simulationsspil er måske at gå lidt for vidt, men alligevel ikke helt når det kommer til spillets primære fokus og de succeskriterier der er. Hvis du regner med at få et spil mellem fingrene, hvor man bare kan træde i pedalerne fra start til slut og så er det det, så er Tour de France 2016 nok ikke for dig. Er du derimod typen, der sagtens bare kan sidde og holde en knap nede for at ligge på hjul, og kan du se charmen ved at skulle dosere kræfterne og prioritere dine angreb og vælge dem med omhu ud fra en betragtning om, hvad et realistisk mål er for den pågældende rytter, så kan det meget vel være, at du kan finde en portion kærlighed for cykelspillet. For selv om der ofte er en del ventetid eller transporttid, hvor man for eksempel som Contador bare sidder og venter på den sidste, afgørende stigning, og hvor man her bare sætter sig på hjulet af sine tre til fire bedste løjtnanter imens man opbruger deres kræfter og holder et vågent øje med Froome, Quintana, Valverde og alle de andre, indtil man endelig skal vurdere, hvornår man kan se sit snit til at sætte det store og forhåbentlig overraskende angreb ind, så er det faktisk også meget hyggeligt og tilfredsstillende når ens storstilede plan til sidst lykkes. Og det med at budgettere med sine kræfter er meget vigtigt. Man kan på ingen tid komme til at løbe tør for energi, hvis man ikke passer på. Hvis det sker så risikerer man højst sandsynligt at eksplodere og falde hele vejen gennem feltet. Apropos transporttid, så er det i øvrigt også muligt at spole tiden hurtigere frem. Hvis man vælger at benytte denne mulighed, så vil spillet automatisk returnere til almindelig tid næste gang en vigtig begivenhed finder sted. Det kan for eksempel være næste pointsprint, et angreb eller næste bjerg.
Med til at styre begivenhederne har man en række hjælpemidler og muligheder. Energien er delt op i to forskellige dele, nemlig en generel energi og en angrebsenergi. Det er vigtigt konstant at holde øje med de to målere, som kan fyldes langsomt op igen, hvis man ikke angriber eller hvis man generelt kører lavere tempo end hvad der presser rytteren. Desuden kan de fyldes op af energigel, som man har to af. Man får to nye i etapernes indlagte forplejningszoner. Derudover har man mulighed for at monitere ens kraftudladning, eller med et andet ord watt. Det måske vigtigste værktøj man har til rådighed, men også det værktøj der er sværest at blive rigtig fortrolig med, er holdkommunikation. Man kan til enhver tid pause spillet og kommunikere med sit hold. Både holdet, men også de ryttere man ligger ved siden af, hvis man for eksempel er deltager i et udbrud. Her er det muligt at udstikke forskellige instrukser til hele holdet eller enkelte ryttere. Instrukser kan for eksempel være at angribe, at køre et angreb ind, at lade være med at samarbejde med andre ryttere i et udbrud, at gå efter sprintpoint, at støtte en given holdkammerat eller meget andet. Der er faktisk rigtig mange muligheder, og det er sjovt at eksperimentere med holdkommunikationen. Jo mere tryg man bliver ved den, des mere brugbar indser man også den er. Til gengæld kan den godt især i begyndelsen være lidt forvirrende at kontrollere. Måden man manøvrerer rundt i holdkommunikationen og i øvrigt også i de andre informationsskærme vedrørende klassement, etapens stilling, udbrud og lignende, kræver lidt øvelse. Den byder til gengæld på rigtig mange gode muligheder og informationer, som alle er med til at højne følelsen af, at ens medindflydelse er ret stor. Selve spiloplevelsen med at skulle dosere kræfter, være tålmodig og kun angribe på de rigtige tidspunkter, er en ret unik spiloplevelse, som ikke ses i mange spil. Hvis jeg skal prøve at sammenligne det med noget andet, så er det bedste eksempel jeg kan komme i tanke om den oplevelse man har i nogle af de langtidsdiscipliner der er med i tidernes forskellige OL-spil, for eksempel længere løb, langrend, skøjteløb eller selvfølgelig banecykling. Forskellen er bare, at i Tour de France 2016 foregår det over en noget længere tidsperiode.
Jeg nævnte, at Tour de France 2016 byder på forskellige spilfunktioner. Således kan man udover Tour de France også øve sig i etapeløbenes kunst ved at køre de to klassikere, Critérium International og Dauphiné. Løbene er på henholdsvis tre og ni etaper, og de er således ikke en lige så stor mundfuld som Touren med dens 21 etaper. At kommentator og videosekvens fra podiet efter løbet i øvrigt præsenterer dem som om det er Tour de France er en lille skønhedsfejl til spillets finish, men også et gennemgående træk i spillets overordnede udtryk. Men det vender tilbage til. Efter at have gennemgået nogle løb vil nogle få bonusløb også blive tilgængeligt, for eksempel Tour de France 2015.
Det er også muligt at spille en karriere, hvor man skal bygge et hold op med økonomi under navnet Pro Team. Her opstarter man sit eget hold og vælger et navn. Herefter vil forskellige sponsorer opstille krav til holdet. Hvis man opfylder kravene vil bedre og rigere sponsorer blive tilgængelige. På den måde får man et større og større budget til at sammensætte sit hold ud fra. I begyndelsen kan man kun vælge ni ryttere af meget begrænset kvalitet. Men efterhånden vil man være i stand til at vælge stærkere ryttere for til sidst forhåbentlig at have sammensat det perfekte mandskab.
Derudover byder Tour de France 2016 på en række challenges eller udfordringer på forskellige mere eller mindre berømte nedkørsler. Her optjener man medaljer og konkurrerer på tid imod den globale online rangliste, ligesom man vil kunne konkurrere imod sit eget spøgelse. Udover at være et sjovt indslag og fint supplement til resten af spillet, så fungerer udfordringerne også som en rigtig god træningsmetode til kunsten at køre nedkørsler, hvilket faktisk er den del af selve gameplayet, der kræver mest decideret kontrol af rytteren i spillet. Der er også en træningsdel i spillet, som underviser nye spillere i basale og mere avancerede færdigheder samt giver god vejledning i alle de andre ting jeg har nævnt omkring energi, angreb, holdkommunikation med videre. Det er en rigtig god ide at gennemgå vejledningen som det første når man starter spillet op.
Tour de France 2016 er et spil, der mangler en del licenser. Jeg kan huske at alle ryttere i de tidlige spil havde mærkelige navne, som var genkendelige i forhold til deres rigtige modstykker. Nu har en lang række af rytterne heldigvis fået deres rigtige navne med, men langt fra alle. Til gengæld har Cyanide Studio givet spillerne muligheden for at ændre rytternavne. Således kan man med lidt manuelt arbejde ændre navnene så alle ryttere i feltet hedder det rigtige. Det er nok ikke alle spillere, der gider bruge tiden på den slags, men blive man ligesom mig voldsomt irriteret når navne i sportsspil ikke passer, så er det en fin mulighed at have.
Grafisk er Tour de France 2016 ikke noget særligt. Landskaber, bygninger og lignende er til tider rimelig flotte og afvekslende, men generelt har spillet sådan et kunstigt og ”dødt” udtryk over sig. Når det kommer til ryttere og publikum er deres udseende og animationerne af dem kantede og kunstige, ligesom der ingen variation er. Ofte ligner rytterne otte-dobbelte tvillinger når de kommer kørende. Rytterne og deres cykler kører især i skarpe sving med virkelig mærkelige animationer og helt bestemt på en måde, som man aldrig ville kunne få en cykel til i virkeligheden. Desuden bemærkede jeg flere gange en slags slør i kanten af rytterne, som om de stod en smule dobbelt. Her skal man selvfølgelig have for øje, at spillets primære fokus som nævnt er på det simulationsagtige gameplay og altså på selve opgaven med at administrere rytternes energi og strategi. Vi er blot efterhånden blevet vænnet til, at sportsspil som FIFA og Madden NFL fra EA, NBA fra 2K med flere er så smukke og virkelighedstro rent grafisk, at når man så ser et spil som Tour de France 2016, så minder det en om, hvordan sportsspil så ud for ti år siden. Om det er vigtig for spiloplevelsen eller ej skal jeg lade være op til den enkelte at bedømme. Det fjerner ikke som sådan noget fra formålet med spillet, men personligt kunne jeg godt have drømt om en lidt mere finpudset oplevelse rent grafisk. Til gengæld kører spillet flydende og uden problemer.
På lydsiden er den primære kilde kommentatoren, der løbende fortæller om begivenhederne. Han lyder til tider lidt automatisk, men har alligevel et stort nok udvalg af kommentarer til at der generelt er den fornuftig variation. De ting han siger passer det meste af tiden med de ting, der rent faktisk også sker. Dog som nævnt tidligere er det sjuske og med til at give et dårligt indtryk, at kommentatorer og videosekvenser er ens uanset om man kører Tour de France eller et af de andre løb. Det havde ikke krævet meget lige at ændre et enkelt reklameskilt eller navnet på løbet i kommentatorsporet. Desuden er der lidt lyd fra ryttere, der svarer på holdkommunikationen samt sporadiske heppende tilråb fra tilskuerne. Begge dele er ok til spillets formål, men uden at det dog fortjener større omtale. Musikken i spillet er intetsigende og ligegyldig, dog uden at blive decideret irriterende, som det ellers sommetider tilfældet i spil af denne type.
Alt i alt er Tour de France 2016 for mig en lidt mærkelig størrelse. På en side føler jeg, at vi har med et spil at gøre, der grafisk ikke lever op til generationen, et spil der har en halvskidt styring og et spil, der sommetider kan virke ret ensformigt. Samtidig har jeg dog også givet spillet en chance for at vise mig hvad det reelt kan. Og her overgiver jeg mig og må erkende, at jeg faktisk sagtens kan se det sjove og underholdende i at køre med et hold, analysere deres kompetencer, justere forventningerne og så få det hele til at flaske sig med en kombination af tålmodighed, budgettering med kræfterne og en smule strategi og taktik. Tour de France 2016 vil bestemt ikke falde i alles smag, men har man en kærlighed for cykelsport og Tour de France i særdeleshed, og har man de nævnte plusser og minusser med i sine overvejelser, så kan dette spil sagtens være et både hyggeligt og udfordrende bekendtskab og supplement til tv-tiden med Leth og Co. og de franske landeveje denne sommer.
Facebook
Twitter
