Top Spin

Anmeldt af: Anders Pedersen (Anastacio) - 17. januar 2004 - kl. 22:46
Del denne artikel:
7 0

Endelig for Sega’s Virtua Tennis sig en værdig modstander i finalen! Hvis du kan lide tennis, og til den sags skyld også Virtua Tennis vil du elske Microsoft’s nyeste bud på et tennis spil kaldet Top Spin. Selv, hvis du ikke er til tennis vil der være en chance for, at du vil komme til at kunne lide det. Gameplayet er enkelt og sjovt så selv en nybegynder kan være med fra starten af. Og lad mig sige det med det samme, Top Spin vinder finalen, og sender Virtua Tennis ned, som nummer 2 på verdens ranglisten.




Sports spil har, som bekendt ingen historie og her er Top Spin ingen undtagelse. Men det ville jo heller ikke fungere godt, hvis der var inkluderet en historie i Top Spin.

Spillets første mode er Exbhidition mode, og her kan du selv bestemme det hele. Lige fra spiller, baner, sværhedsgrader til tøj. Det er her du kan træne dit spil, for det fungere bare, som en normal tennis kamp. Derimod er Carrier delen mere spændene. Du starter med, at skulle lave din egen spiller, først vælger man DNA, som er hudfarven, det kan godt være svært, at forstå lige i starten, men man lære det efterhånden. Du har mange muligheder, lige fra øjenfarve til tøj. Når du har fået lavet dig en spiller dukker der et stort landkort frem. Her kan du flytte markøren fra et sted til et andet. Du kommer til, at spille turneringer, kommer på træningslejr og du kan sågar også få dig en sponsor. Der er 6 kontinenter du kan flyve til, og derved også 6 sponsorer. Når du skal til et andet kontinent kan du ikke bare gå hele jorden rundt, som i Sega’s Virtua Tennis, men her skal du til lufthavnen, hvor det koster penge for at komme med et fly. Turneringerne er lange og meget nemme i starten, som gør det hele lidt kedeligt. Der er ingen mulighed for, at gemme midt i en turnering og det er synd eftersom det tager meget lang tid bare at spille en kamp færdig.



Når du når længere op på ranglisten kan du lave reklame film for din sponsor, men samtidig møder du også ufattelig gode spillere, de er kortere sagt lidt for gode og derved enormt svære, men så bliver det hele også meget sjovere når der er en udfordring i at spille kampene. Multiplayer fungere, som det skal i et tennis spil dog med nye småting. Når dig eller din modstander vinder en runden kan du trykke på den hvide eller den sorte knap for, at cenere din modstander eller heppe. Det er meget sjovt, at spille mod rigtige modstandere på samme xbox, og selv dem der ikke har prøvet spillet før vil kunne være med.

Grafikken er top nice! I et hvert sportsspil er publikum i 2D, men her viser PAM, hvad de kan, publikum er i 3D og det er hele publikummet. Der er forskelligt antal publikum til kampene, og det gør det hele mere realistisk, desværre klapper publikum meget langsomt i forhold til lydene, men det er flot når de rejser sig op når man har vundet et set. Omgivelserne og banerne er flotte. Når man glider kommer der røg op, og når røgen har opløst sig selv kan man se en streg på banen.


Når du ikke spiller på stadions, men derimod på normale baner kan man til tider se folk løber forbi, og det er sådan nogle små detaljer, der rejser realismen i spillet. Det er dog selve spillerne der er gjort mest ud af, og det er tydeligt at se. PAM har gjort brug af anti-aliasing, som gør personerne runde så de ikke er kantede. Alle spillerne ligner dem fra virkeligheden, og de har mange gode animationer. Det er ikke nok med, at jeg fortæller om animationerne her, for de skal absolut ses før man ved, hvor gode de er. Desværre har nettet kun en animation, dvs. når bolden rammer højre side af nettet er det venstre side der flavre, men gør nu ikke så meget. Der sker sjældent og man ligger alligevel ikke rigtig mærke til det. Det grimmeste ved spillet er skyggerne de er ikke lige så runde, som personerne selv og det fjerner lidt af realismen, men det er bestemt ikke noget der trækker ned på den endelige karakter.

Alt i alt er TopSpin det bedste tennis spil nogensinde udgivet, og det når lige at slå Virtua Tennis i finalen. Der er massere af spillere, mange baner, mange muligheder, Live muligheder, som dog ikke er så sjovt. For første gang er der 3D publikum, mange forskellige slag og alt hvad du kan drømme om i et tennis spil. Desværre er der også et par mangler, som rigtige turneringer, mulighed for at spille mand mod kvinde i samme kamp, og så måtte der godt være lidt mere tøj at vælge imellem til hver spiller. Allerede nu er TopSpin et godt spil, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor godt TopSpin2 har mulighed for at blive.





Musikken er god i Top Spin, men desværre er der ikke nogen mulighed for at ligge sin egen musik ind, og det er en vigtig detalje PAM har glemt i et sport spil, som dette. Personerne stønner når de skyder til bolden, publikum klapper, man kan høre nettet når det rammes og til tider kan man høre en enkelt person råbe i begejstring, det er sjovt at høre på og en fin lille detalje. Desværre mangler dommeren nogle ord, som fault og let. Dommeren kan nemlig kun sige out og til tider lyder det, som en gammel heks. Men ellers er lydeffekterne meget realistiske.

Live delen er meget vigtig i TopSpin eftersom det understøtter XSN Sports. Men desværre er Live delen ikke optimal. Det er meget svært, at finde en modstander, at spille imod så man bliver mange gange nød til selv at hoste et spil. Der er ikke mulighed for at snakke under kampen så det gør det lidt kedelig, at spille. Samtidig er netværks koden ikke optimal, dvs. at kampene mange gange lagger og det ødelægger hele oplevelsen ved Live delen. Der kommer heller ikke nye ting, som downloadable contents. I det store hele er Live delen spillets svageste punkt og klart en skuffelse.
Gameplay:8.0
Grafik:9.0
Online:5.0
Holdbarhed:8.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.