Too Human

Fortællingen om nordisk mytologi bringes til live i Too Human, som dog præsenterer den afholdte historie på en made, som ingen førhen har gjort.

Efter flere års ventetid er Too Human på hylderne. Projektet startede oprindeligt til Playstation 1, og nu er det så fuldendt til Xbox 360 med Microsoft som udgiver og Silicon Knights som udviklere. Vi har taget et kig ind i en nyfortolkning af den nordiske mytologi.

I Too Human tager du rollen som Balder, en af de mange nordiske guder, som efter en frygtelig ulykke, der ikke alene kostede ham sin hukommelse, men også sin kone, kaster sig ud i kampen mod det onde. Midgård er dog ikke længere som du har fået fortalt i historietimerne – verdenen er nemlig blevet en mørk cyberrealistisk virkelighed, hvor guderne er udstyret med sværd, køller og pistoler og de onde jætter er blevet erstattet med robotter.






Det er svært at fortælle meget fra historien uden at levere en række potentielle spoilere, i stedet vil jeg blot konstatere, at tilhængere af den nordiske mytologi får rig mulighed for tilfredsstillelse, når Frey, Odin, Loke, Thor og de andre guder gør deres entre i Midgård og Balders hukommelse langsomt vender tilbage med blokke fra fortiden og hints om fremtiden. Der er med andre ord lagt i ovnen til en fortælling om nordisk mytologi, hvor guderne i Too Human leder soldatergrupperne Wolves og Bears i en samlet militærgruppe mod de onde robotter.

Too Human er et hack’n slash med et twist af RPG. Hovedelementet er rækkevis af comboer med dit nærkampsvåben kombineret med adskillige salver fra dine medbragte pistoler eller rifler og RPG elementet består primært af de forskellige genstande som dræbte fjender smider fra sig, samt et level-up system, som giver mulighed for at ændre din spiller i den retning du måtte ønske, via et skill-træ. Mere om dette senere.

Fra den spæde start skal du selv vælge din class. Dog er valgmulighederne få, og til forskel fra f.eks. Mass Effect er der ikke mange muligheder for at præge din spilfigur. Man kan vælge fem forskellige classes, lige fra den all-round prægede champion til de mere enkeltevnebetonede beserkere, bio-engineer m.m. Men udover at vælge class får du ikke mulighed for at ændre din spillers udseende og personlighed yderligere.






Gameplaymæssigt minder Too Human en del om det populære Diablo. Man bekæmper horder af onde robotter i mørke miljøer, mens man indsamler de genstande som bliver efterladt hos de dræbte fjender. Man styrer sine skydevåben med LT og RT og man styrer sit nærkampsvåben med højre analoge stick. Der er massevis af fjender og endnu flere muligheder for at nedlægge dem – Too Human byder nemlig på et væld af comboer, som kombineret med muligheden for at skyde hovedet af fjenderne, gerne skulle tilfredsstile det actionhungrende folkefærd. Foruden de mange, nærmest uendelige gange, med masser af fjender, kommer man også til at stifte bekendtskab med et ”cyberspace”, hvor man kan påvirke den virkelige verden fra et cyberunivers, som udseendemæssigt adskiller sig fra den mørke virkelighed.

Desværre bliver gameplayoplevelsen meget hurtig repetitionspræget, og man føler ikke de mange mini-bosser og de forskellige genstande man kan indsamle giver nok afveksling. Følelsen af gentagelse gør sig nemlig gældende ved såvel mini-bosserne som de genstande man samler op. Mini-bosserne er der mange af, og de skal stort set nedlægges på samme måde hele bundtet, og hvad angår de forskellige genstande, så er det mere reglen end undtagelsen, at man opsamler et våben, armor eller lignende, som er stærkere end det man allerede ejer.






Der findes forskellige slags genstande man kan opsamle, som varierer fra våben til armors og sågar blueprints af nye våben eller rustninger, som så kan bygges og bruges. Men som nævnt overfor, så får man aldrig rigtigt noget forhold til de forskellige ting, da man kan bruge tusindevis af penge på at udvikle et nyt våben, for så at se det blive erstattet af den næste genstand en almindelig robot kaster fra sig.

Endvidere er skill-systemet ikke særlig godt, til trods for at man benytter sig af et såkaldt skill-tree, hvor det er op til spilleren at udvikle sin figurs egenskaber. F.eks. kan man ved all-round classen tage tre forskellige grene, hvor den ene fokuserer på nærkamp, den anden på skydevåben og en tredje på forskellige skadesformer, når man rammer en fjende med sit nærkampsvåben. Til trods for at idéen er god, så føler man ikke at man får tilpas nok muligheder til at udvikle en nicheevne hos Balder.






Hvis man skulle være så uheldig at måtte lade livet på slagmarken, hvilket ikke er helt utænkeligt, så bliver man udsat for den samme, uinteressante 20-sekunders dødsscene, hvor Balder bliver genoplivet. Denne kan ikke skippes, og til trods for at det er en mindre faktor, så er det mildest talt hamrende irriterende, at se den samme sekvens for hundredogtyvende gang under en boss-kamp.

Herudover er kamerastyringen rædselsfuld og man vil ofte fange sig selv i at bruge mere tid på at få kameraet placeret korrekt, frem for at nedlægge de mange modstandere. Kombinerer man dette med et nærkampssystem som er meget svært at mestre, primært fordi det er så upræcist at man ofte står og slår ud i luften, så får man en kontrolmæssig hurdle, som mange gange vil være kilden til frustrationer.

Grafisk er Too Human en blandet fornøjelse. Selve banerne er okay skruet sammen uden at have nogen nævneværdig wauw effekt og effekterne når man kaster sig hovedkulds ind i kampene virker også upåklageligt. Fjendtlige og allierede figurer fremstår ok og både polygoner og textures er finpudsede. Til gengæld virker animationerne billige og det er specielt synligt i spillets mange cut-scenes, hvor mundbevægelserne ofte ryger fuldstændigt ud af sammenhæng og animationerne nærmest er hakkende.






Lydsiden er Too Humans stærkeste kort. Der er godt skrald i effekterne med masser af saft og kraft i såvel varians og styrke. Musikken sætter en glimrende stemning og stemmeskuespillet er bestemt hæderligt, til trods for at synkroniseringen mellem mundbevægelser og ordene ofte falder fuldstændigt fra hinanden. Våben lyder som de skal og der er en fin forskel på de forskellige fjenders lyde og ligeledes de mange monotone kommentarer fra dine allierede.

Too Human byder udover singleplayerdelen også på co-op for to personer via Xbox Live og dette er et friskt pust hvis man har gennemført singleplayerdelen eller har en kammerat at dele oplevelsen med. De lange cut-scenes er fjernet og man kan tage et mere taktisk approach til kampene, med en allieret, der tænker mere avanceret end spillets A.I.. F.eks. kan den ene spiller tage fjender fra afstande med et skydevåben mens den anden tager kampene up-close and personal.






Med sin ca. 10-12 timer lange og i øvrigt ganske spændende historie, er Too Human hverken for langt eller for kort, i hvert fald historiemæssigt. Til gengæld kommer spillet til at føles irriterende langt når historien ikke bliver fortalt i sine lange cut-scenes, simpelthen fordi det mangler afveksling. Mange gange vil man finde sig selv i en cyklus som primært går ud på at løbe, tæske 10-20 fjender, udskifte våben og armor og så om igen og til trods for at horder af fjender og udskiftelige rustninger er en del af et hack’n slash RPG, så er der simpelthen for mange repetitioner og for lidt nytænkning til, at spilleren kan fastholde sin interesse hele vejen igennem.

Too Human har mange positive sider som f.eks. en glimrende lydside og en hæderlig historie, men som kombineret Hack’n Slash Action RPG falder spillet igennem, simpelthen fordi der er for mange løse ender, en uvenlig kamera-control styring og for meget fokus på i hele tiden at opgradere sit udstyr. Derudover er Too Human, som nævnt flere gange, alt for gentagende og for lidt nytænkende, hvilket simpelthen er et must, når man vil præsentere noget nyt i en genre som huser andre solide titler som f.eks. Marvel Ultimate Alliance, hvor det store karakterudvalg skabte afvekslingen.






Der har været enorme forventninger til Too Human, men desværre må vi nok konstatere, at disse ikke helt bliver indfriet, medmindre man er særdeles glad for hack’n slash genren og ualmindeligt tosset med konstant at skulle cykle imellem spil og equipment menu. Konklusionen må være, at Too Human, trods flere lyspunkter, næppe er et spil der vil behage de nordiske guder, såfremt disse sidder med deres Xbox 360 et sted i Asgård.