Vi stifter i denne omgang som nævnt bekendtskab med en ung og skrøbelig version af Lara. Dette er hendes første ekspedition, og strabadserne er derfor ikke daglig kost. Det mærkes tydeligt første gang Lara er nødt til at slå ihjel. Man kan mærke smerten og de personlige omkostninger, begivenhederne har på Lara. Selvfølgelig er der her tale om et actionspil, og derfor lærer Lara også hurtigt at blive en dræber. Der går ikke længe inden det er det mest naturlige i verden. Det skal man ikke lægge så meget i, for omvendt ville det nok heller ikke være så morsomt med et actionspil, hvor den slags ikke var tilstede. Men grunden til, at netop dette første drab og Laras personlighed fortjener at blive nævnt er, at personliggørelsen af hendes person er noget af det mest imponerende, jeg nogensinde har oplevet. Igennem hele spillet kan man virkelig mærke, hvordan begivenhederne rører Lara. Man føler virkelig med hende, i en grad sjældent set før i et computerspil.
Rent teknisk er Tomb Raider et virkelig godt sammenskruet spil. Efter en lidt lang start, som i høj grad er præget af lange mellemsekvenser og foruddefinerede Quick Timer Events, folder spillet sig ud og byder på god action i tredjeperson. Det er ikke just fordi Tomb Raider på nogen måde opfinder noget nyt. Der gøres brug af helt gængse elementer såsom opgradering af evner, forbedring af våben samt indsamling af den efterhånden obligatoriske mængde samleobjekter. Det fungerer bare så pokkers godt i Tomb Raider.
Ud fra de tre simple evnetræer, der deler sig op i hovedkategorierne overlevelse, jagt og nærkamp, udvikler Lara sig til en sand enmandshær. Dertil kommer udviklingen af våben. Man køber sig til opgraderinger af sine våben for spillets eneste valuta, nemlig skrot fundet på døde fjender og i kasser. I disse kasser findes også tegninger til våbenopgraderinger. Uden disse opgraderinger er det ikke muligt at købe forbedringerne. På denne måde belønnes man for at lede i kasser og andre gemmer. Også når det kommer til samleobjekter synes der at være en mening med tingene. Udover diverse, arkæologiske genstande, som fint følger tråden i forhold til Laras profession og interesser, findes der en række forskellige dagbøger, som alle er med til at give spillets historie og begivenhederne på den mystiske ø mere mening. På denne måde belønnes man som spiller altså i høj grad for at lede efter alle disse ting, mere end bare ved nogle point på ens gamerscore.
Styringen af Lara er fast og responsiv og med et dynamisk system, der sikrer, at hun automatisk ved, hvornår det er mest logisk for eksempel at dukke sig, får man som spiller oplevelsen af et meget flydende og medrivende gameplay, der virkelig rammer action-elementet helt perfekt. Det er en sand fornøjelse at bevæge sig rundt på de smukke og afvekslende banedesigns, og brugen af både nærkampsteknikker og våben såsom bue og pil samt de mere almindelige shotguns og automatrifler, føles helt rigtig. Et Tomb Raider spil ville ikke helt være sig selv, hvis vi ikke også blev præsenteret for de velkendte, gådelignende banedesigns i bedste Indiana Jones stil. Og disse er heldigvis også finurligt lagt ind i den ellers anderledes spiloplevelse, i form af skjulte gravkamre, hvor det kræver lidt hovedbrud at nå frem til skattene.
Spillets onlinedel lader op til otte spillere dyste i fire forskellige spilfunktioner, blandet andet de almindelige velkendte Team Deathmatch og Free for All, men også de såkaldte Rescue og Cry for Help. Foreløbig roteres der på fem forskellige baner, og efterhånden velkendte elementer såsom level system og klassemodificering er også tilstede. Klasserne indeholder også de velkendte perks, som dog her er kaldt offensiv evne og overlevelsesevne. Lidt anderledes er det, at der på banerne i Tomb Raider er opstillet fælder af forskellig art. Alle kan aktivere fælderne og bruge dem til deres fordel. Det er et sjovt ekstra element, der tvinger spillerne til at holde ekstra øje med både fjender og omgivelser. Det er rimelig underholdende at deltage i Tomb Raiders onlinedel, men i forhold til kampagens høje niveau, stod jeg dog stadig tilbage med en følelse af, at der langt fra er lagt ligeså meget tid i onlinedelen som i kampagnen. Jeg oplevede en smule lag, dog intet alarmerende og kun nogle få gange.
Grafisk har Crystal Dynamics her leveret lidt af en perle. Spillet er virkelig detaljeret og de spændende og afvekslende banedesigns virker levende og naturlige. Dertil kommer én af de smukkeste gengivelser af ild nogensinde. Og eftersom ild i meget høj grad er et gennemgående tema i Tomb Raider, ja, så er der rigeligt at nyde. Jeg oplevede enkelte drops i frameraten umiddelbart efter oplåsning af et par achievements, men dog intet, der på nogen måde var ødelæggende for spiloplevelsen eller skal tælle negativt i spillets samlede bedømmelse.
På lydsiden er Tomb Raider pragtfuldt. Spillets lydeffekter lige fra lyden af overbelastet snor når Laras bue spændes, til eksplosioner og råbende fjender, er ganske enkelt fremragende. Camilla Luddington leverer som Lara Croft et mere end almindeligt godkendt stemmeskuespil, og hun formår virkelig at skabe illusionen af en ung og forvirret pige, der igennem spillets ca. femten timer gennemgår hele følelsesspektret fra bange pige over vred og ulykkelig til snarrådig og hævngerrig kvinde. Resten af spillets karakterer understøttes også fint af solidt stemmeskuespil, om end karaktererne er en smule klichéfyldte. Det kan dog langt fra ødelægge oplevelsen i et spil, hvor Lara er et så centralt omdrejningspunkt som tilfældet er. Spillet akkompagneres smukt og stemningsfyldt af et soundtrack skabt af Jason Graves, som blandt andet står bag musikken til alle tre spil i Dead Space serien.
Konklusionen er, at Tomb Raider er et bundsolidt spil og en virkelig underholdende omgang. Crystal Dynamics og Square Enix har med smuk grafik, interessante banedesigns, en fængende historie, stærkt gameplay og i spidsen for hele herligheden en fabelagtig og meget menneskelig Lara Croft, magtet at bringe serien tilbage til spilindustriens øverste tinder.
Spillets kampagne er det absolutte trækplaster og en oplevelse, som ingen bør snyde sig selv for. Spillets onlinedel er underholdende og bærer af gode ideer. I sidste ende er onlinedelen dog kun middelmådig og spillets svageste led. Alt i alt kan Tomb Raider varmt anbefales til alle spillere med hang til action og gode historier.
Facebook
Twitter
