Forskere i en fremtid ikke så langt fra vores er begyndt at arbejde på en tidsmaskine. Projektet munder ud i to forskellige dragter, en Alpha og en Beta. Alphadragten er en ikke specielt advanceret udgave, som dog formår at hoppe tilbage i tiden. Betadragten er derimod udviklet til militært brug og giver derfor mulighed for at anvende den i kamp. Det betyder, at den har mulighed for at hoppe frem, tilbage og ikke mindst pause tiden. Derudover har den også en indbygget AI, kaldet for S.S.A.M, som sørger for at overvåge kroppens centralnervesystem og ikke mindst sørger for at undgå paradokser, som kan medføre katastrofale ændringer i historien.
En af de primære forskere bag projektet, Dr. Aiden Krone, stjæler Alphadragten og rejser tilbage i tiden, hvor han ændrer på historiens gang, hvilket medfører, at han bliver enevældig hersker i en lidt dyster verden. Samtidigt med, at Dr. Krone rejser afsted med Alphadragten, springer han kontoret i luften. Hovedpersonen, Tom Swift, som er en af de andre forskere på projektet, når dog at hoppe i Betadragten og følger efter Dr. Krone. Tilbage i årstallet 1939 skal man nu som spiller hjælpe rebellerne i et oprør imod Dr. Krone og hans højteknologiske robotter og hær.
Spillet består af i alt 6 forskellige overordnede akter, fordelt på 24 forskellige levels. Fælles for dem alle er, at man begiver sig igennem verdenen og mere eller mindre ene mand besejrer diverse fjender ikke mindst på grund af Betadragtens unikke tidsfunktioner og en masse forskellige våben af forskellige størrelser. Det er muligt at bære rundt på tre forskellige våben af gangen, og de fleste af dem har to forskellige funktioner. Et af de mest effektive våben er en armbrøst. Bruger man den sammen med zoomfunktionen og en pause i tiden, så er den utrolig dødbringende takket være de eksplosive pile.
Foruden de normale skydekampe, som man kan forvente af et spil i First Person Shooter genren, indeholder spillet også en række mere eller mindre irriterende puzzles, som alle løses med en af de tre tidsfunktioner. De fleste af dem kræver et par forsøg at komme forbi, og desværre er den eneste umiddelbare måde at få dem løst på ved at prøve sig frem og håbe på, at sidste checkpoint ikke er alt for langt tilbage.
AIen i spillet er selv på det nemmeste niveau ganske udmærket. Det var specielt overraskende at se, at hvis man pauser tiden og går om bagved en modstander, så vender han sig ikke bare om og skyder videre, nej han giver ganske enkelt udtryk for, at man er forsvundet, hvorefter man naturligvis skyder ham ned bagfra. Måske netop på grund af AIen kan det godt betale sig at have en masse tålmodighed, når man spiller Timeshift - der er absolut ikke tale om et løb hurtigt igennem baner og skyd alt-spil.
Timeshift indeholder naturligvis også en onlinedel, hvor det er muligt at spille en lang række af de mest populære multiplayerspil, som eksempelvis Capture the Flag, Deathmatch og Team Deathmatch. Der er i alt 14 forskellige baner, som kan spilles i multiplayer og med mulighed for op til 16 spillere, så der burde være rig mulighed for en masse tabte timer online. En ting, som ikke er set på Xbox 360-platformen før, er, at det er muligt at sætte en decideret dedikeret server op til kampe. Xbox-konsollen, som bruges som dedikeret server, kan så ikke deltage i selve spillet.
Rent grafisk er spillet også i den pæne ende af skalaen. Der er enormt mange detaljer, eksempelvis når man skyder sine fjender. Omgivelserne er dog lidt kedelige, men det hele underbygger den dystre stemning, som spillet byder på fra ende til anden. Det er også muligt at gøre skade på omgivelserne, hvilket betyder, at mure og lignende går i stykker. Desværre er der også nogle problemer med det grafiske, hvilket for det meste kommer til udtryk ved, at forskellige elementer falder igennem hinanden, eksempelvis at en quadbike sidder fast i midten af en bro med begge hjul igennem vejen, eller når modstandere kommer i klemme i døre og lignende. Det er dog ikke værre, end at det er til at leve med.
Der er ingen tvivl om, at Timeshift er et rigtigt godt spil i First Person Shooter genren. Der er få nye men alligevel nyskabende elementer som gør, at singleplayerdelen af spillet er rimelig vanedannende. Af uforklarlige årsager er spillet dog mere eller mindre gået over i kategorien som et af de mest oversete spil i 2007. Dette er ærlig talt lidt ærgeligt, eftersom spillet har alt det, som man kunne forvente af et spil i denne genre og så lige lidt mere.
Facebook
Twitter
