Thrillville: Off the rails

Anmeldt af: Morten Skou - 25. november 2007 - kl. 02:18
Del denne artikel:
5 0

For et år siden udkom første spil i Thrillvilleserien, dengang fik det ikke specielt meget opmærksomhed på Xbox platformen, da det kun udkom til den orginale Xbox. Nu er Lucas Arts tilbage.

For et år siden udkom første spil i Thrillvilleserien, dengang fik det ikke specielt meget opmærksomhed på Xbox platformen, da det kun udkom til den orginale Xbox. Nu er Lucas Arts tilbage med en ny udgave – denne gang til Xbox 360.

Som spiller indtager man rollen som parkbestyreren for en række forlystelsesparker, som man stille og roligt skal bygge op ved at tilføje nye forlystelser, boder, sørge for underholdning, rengøring og en lang række andre ting. Selvom forhåbningerne til denne del var store, så er det egentlig ikke der, det meste af fokus i spillet kommer til at ligge. Spillet er nemlig egentlig bygget op omkring en lang række minigames, faktisk kan man sammenligne mange af dem med de spil, som kan hentes ned fra Xbox Live Arcade, så allerede der er der en fordel ved at investere i Thrillville; en masse billige multiplayer arkadespil.





Til at starte med får man mulighed for at vælge, hvilken karakter man ønsker at bevæge sig rundt i sine parker med. Derefter bliver man kastet ned i sin første park, hvor man straks skal i gang med at bygge diverse forlystelser, boder og ikke mindst ansætte og træne sine folk. Det er også muligt at føre forskellige samtaler med alle parkens besøgende. Man kan flirte, score eller bare snakke normalt med folk og få nye venner på den måde – der er endda achievements for at fuldføre forskellige mål i samtalerne. Det at føre samtaler bliver dog ret hurtigt kedeligt, da det er mange af de samme ting man siger, og mange af de samme svar som går igen og igen.

En af de ting som spillet lægger en del op til er naturligvis, at man kan bygge sine egne rutsjebaner, og her bringer tankerne mig hurtigt tilbage til de glade Theme Park dage, hvor ganske mange timer er gået med at bygge diverse parker og ikke mindst rutsjebanerne – men de to spil er desværre slet ikke sammenlignelige. De rutsjebaner, som man kan bygge i Thrillville, er utroligt begrænsede, og ofte er det helt umuligt at få dem til at hænge sammen, ikke engang hvis man anvender den automatiske fuldførelsesfunktion, kan det lade sig gøre. Dermed er man ofte overladt til at købe en færdigbygget rutsjebane – og lidt af det sjove er gået af det. Som noget nyt kan man tilføje såkaldte WOAH ting til sine rutsjebaner. Dette er ting, som gør dem ekstra vilde og kan eksempelvis være loops, eller at gæsterne bliver skudt afsted som i en kanonkugle.

Når man har bygget eller købt en rutsjebane, har man mulighed for at sætte sig i vognen og få en tur – dette fungerer faktisk meget godt og mest vigtigt er, at man optjener point, når man afprøver parkens forlystelser. Disse point bruges til ”level upgrades”, som primært låser op for nye temaparker. Der er i alt 15 forskellige temaparker, blandt andet Battleville, Winterville og Spaceville – fælles for dem er, at alt der placeres eller allerede er placeret i dem, har et specielt look, som svarer til navnet på temaet.





Hvem sagde Xbox Live Arcade?
Som sagt er det helt store koncept i Thrillville, at man skal spille diverse minigames. Dette skal man eksempelvis, når man skal træne sit personale eller afprøve de forskellige forlystelser i parkerne. Der er over 30 forskellige små spil, så der burde være noget for enhver smag.

Desværre er der ingen mulighed for at spille imod andre online. Men flere af spillene giver mulighed for, at man kan spille op til fire spillere via lokal multiplayer. For at nævne et par af dem, som jeg finder sjovest, så er der Robot K.O. – et robotboksespil, hvor man både kan spille imod computeren eller en kammerat og så Stuntrider - hvor man skal køre på motorcykel.

Til alle de små spil er der naturligvis online highscorelister, så der er alligevel en begrænset mulighed for at dyste imod sine venner. Det er egentlig lidt skuffende, at det ikke er muligt at spille imod andre over Xbox Live, de små spil tigger jo ellers nærmest om at blive spillet online.

Det grafiske i Thrillville er egentlig ikke det, som der er fokuseret specielt meget på. Spillet kunne uden tvivl have været afviklet uden nogen form for modifikationer på den orginale Xbox konsol – måske lige med undtagelse af diverse cutscenes. Videosekvenserne, når man afprøver de forskellige forlystelser, er derimod udemærkede – det er lige før man får et sug i maven, når man suser derudaf i en nybygget rutsjebane. Men konklusionen må være, at det absolut ikke er et spil man skal købe, hvis man forventer grafik i næstegenerationsklassen.





Der er nogle småfejl hist og her i spillet, et af de største er, at der ikke er nogen form for autosave. Man skal derfor altid huske at gemme sit spil, før man afslutter det – en ting som jeg sikkert ikke er den eneste, der har problemer med at huske, hvormed jeg lærte det på den hårde måde.

Thrillville: Off the rails er på sin vis et rigtig godt familiespil. De mange små spil, som spillet nu engang indeholder, kan byde på mange timers underholdning for alle aldre – og til en hvis grad også, hvis man spiller alene. Det med at bygge parker og konversere med de besøgende løber dog hurtigt ud i sandet og bliver relativt trivielt. Dermed er der udelukkende de små spil tilbage, som egentlig er ganske underholdende.
Fakta
Thrillville: Off the rails

Thrillville: Off the rails

PlatformXbox 360
UdviklerFrontier
UdgiverLucas Arts
Spillere1-4
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:6.5
Grafik:6.0
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 7.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.