The Walking Dead: Season S02 E05

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 28. august 2014 - kl. 21:19
Del denne artikel:
2 0

Så er vi nået til sidste afsnit af The Walking Dead for denne gang - og det er bestemt ikke et behageligt afsnit at slutte af på. Alligevel kan vi ikke vente, til der kommer mere.

No Going Back er en fremragende afslutning på anden sæson af The Walking Dead serien. Stemningen er trykket som aldrig før og pludselig virker zombierne ikke så skræmmende længere - ikke i forhold til de mennesker man er omgivet af.

Man ser faktisk ikke meget til zombierne i dette afsnit, da der er langt mere fokus på forholdet imellem de tilbageværende personer i den lille gruppe - og stemningen er ikke god. Der er så meget skænderi og uenighed, at man nogle gange bare fik lyst til at råbe, at de skulle holde deres mund og begynde at arbejde sammen for at overleve - det betyder vel, at man er rimelig engageret i spillet og personerne i det.



Der er lange pasager i spillet, hvor der ikke sker ret meget og det er i disse stille perioder, man oplever den trykkede stemning i gruppen mest og hvor Telltale Games virkelig viser, hvad de kan når det kommer til historiefortælling. Mod slutningen af afsnittet, kommer der en smule action, man i 80% af dette afsnit, er hastigheden faktisk overraskende lav, når man tænker på, at det er en sæsonafslutning - men det gør som sagt ikke noget.

Som altid vil jeg ikke komme ind på handlingen, da det er spillets helt klare bærende element og det er noget man skal opleve, mens man spiller. Atmosfæren i No Going Back er meget ubehagelig og det er nok det afsnit i hele serien, som virker mest modløst og utrygt - netop fordi den største fjende ikke er nogle uintelligente savlende zombier, men nogle intelligente og udspekuleret mennesker, som man har tæt inde på livet.

Dette femte afsnit er strikket sammen på præcis samme måde som alle de forrige afsnit og det fungerer som et godt gammeldags ”point and click” eventyr. Det hele bliver krydret med nogle action-sekvenser, hvor der skal tages hurtige beslutninger og trykkes på de rigtige knapper på de rigtige tidspunkter for at overleve. Telltale Games har bekræftet, at der kommer en tredje sæson af The Walking Dead og her håber jeg, at de vil forny konceptet en lille smule. Det fungerer som det er nu, men nu har vi fået elleve afsnit (inkl. 400 Days), som er strikket sammen på helt den samme måde, så lidt fornyelse måske i form af lidt nye gameplay elementer, ville være dejligt at se.



Som altid er grafikken nydelig og stilfuld at se på og lydsiden er god og stemningsfuld med godt soundtrack og særdeles overbevisende stemmeskuespillere, som leverer indlevende dialoger til alle spillets karakterer.

No Going Back er en fin sæsonafslutning og der skal som altid træffes nogle hårde valg, som har direkte indflydelse på, hvem der overlever og hvem der dør. Det bliver spændende at se, hvordan Telltale Games vil fortsætte serien, der bestemt slutter åbent og der er et eller andet mystisk ved afslutningen... Prøv at lægge mærke til de personer du møder til sidst... Se godt på dem... Der er et eller andet forkert ved dem. Se godt efter og du vil formentlig se det, selv om du måske ikke kan lide hvad du tænker. Det er en meget fin afslutning på sæsonen, som bestemt indbyder til en sæson mere.

The Walking Dead: No Going Back kan gennemføres på lige omkring 90 minutter og kan nu købes på Xbox Games Store for 40 kr.
Fakta
The Walking Dead: Season S02 E05

The Walking Dead: Season S02 E05

PlatformXbox 360 Arcade
UdviklerTelltale Games
UdgiverTelltale Games
Spillere1
Udgivelsesdato27-08-2014
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Meget intens og trykket stemning, ubehagelig slutning hvis man ser godt efter
Formatet føles efterhånden lidt slidt
Gameplay:7.5
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:5.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.