Men at Konami vælger at overføre et over 20 år gammelt spil til Xbox Live, uden at ændre så meget som en pixel, for derefter at kræve 800 MSP for det, er simpelthen at gøre nar af de sentimentale gamere, der savner et gensyn med deres glade barndom. Som historieundervisning er det selvfølgelig meget sjovt at se et spil, der består af kornet grafik, simple animationer og dårligt emuleret lyd. Men målt efter dagens standarder byder The Simpsons Arcade ikke på udfordringer af nogen slags - udover dét at kontrollere dit temperament når du finder ud af at du rent faktisk har betalt ca. 80 kroner af dine surt sammensparede penge for det.
The Simpsons Arcade er et et typisk beat'em-up spil, som vi husker dem fra vores barndom. Du ser figurerne fra siden og skal slås med en masse fjender af forskellige variationer. Du skal bruge to knapper; én til at hoppe med og én til at slå med. På denne måde kan du udføre et almindeligt slag eller et flyvende slag. Den simple kombination af slag, kombineret med fjender, der veksler mellem to typer af angreb, gør at kampene bliver ret kedelige.
For fans af den dysfunktionelle familie, vil der være lidt underholdning i historien, der går ud på at Maggie er blevet kidnappet af Smithers under et røveri (!) og de resterende medlemmer af familien drager derefter ud for at redde hende. Det er de originale skuespillere fra serien, der lægger stemmer til løjerne, men i kraft af spillets alder og den begrænsede kapacitet på datidens maskiner, bliver det selvsagt ikke til meget dialog - højst nogle enkelte ord og udbrud.
Der ligger en multiplayer funktion i spillet, der giver mulighed for at op til fire spillere sammen kan kæmpe sig igennem spillets otte baner - både lokalt og online. Det fungerer som det skal, med en god mulighed for at hoppe ind og ud af spillet. Jeg undres dog over at det i onlinespil ikke har været muligt at undgå at spillet ofte hakker hvis man er 3-4 spillere i gang samtidig, men det må hænge sammen med at udviklerne ikke har rørt så meget som en finger under denne portering.
Spillet er meget kort, alene dét at der er en achievement for at gennemføre spillet på under en halv time, siger lidt om længden. Når man samtidig véd at EA tilbyder en mobilversion af spillet (med ændret grafik og historie pga. ophavsrettigheder) til bl. a. iOS, som oven i købet byder på opdateret lyd og grafik, håber man virkelig at der sidder nogle pengemænd hos Konami og har dårlig smag i munden. Den eneste måde at undgå den slags, er at straffe dem ved at lade være med at købe det - at tage penge for det er efter min mening røveri ved højlys dag!
Jeg har haft mange overvejelser omkring karaktergivningen af dette spil og har vendt og drejet den med min redaktør. For hvad skal man stille op med et 20 år gammelt spil, der er prissat som et af sine nutidige modstykker? Set med 1991 briller var spillet rigtig flot, figurerne ligner deres forbilleder fra tv, og digitaliseret tale var stadig nyt og spændende. Men vi skriver 2012 og hvor hyggeligt det end er at genspille sine barndoms minder, så sætter man alt andet lige sine forventninger lidt højere, hvis man skal betale 800 MSP, fremfor hvis det var gratis - der er simpelthen så mange spil i denne prisklasse, også gamle klassikere, der gør det bedre. Med en alt for høj prissætning, føler jeg ikke engang at der er gode intentioner at belønne hos Konami - derfor ender vi på et rent 2-tal.
Facebook
Twitter
