Historien
Som i filmen følger vi heltene Aragorn, Gimli, Legolas, Gandalf, Frodo, Sam og Gollum. Frodo, Sam og Gollum er stadig på vej mod Mount Doom, hvor de skal smide ringen i den brændende flod. De er dog hårdt presset lige fra starten, da de skal slippe fra en enorm Nazgúl og på samme tid forhindre ringen i at tage kontrol over Frodo. Langt derfra er de sidste orker ved at blive bekæmpet, da du som Gandalf skal kæmpe dig igennem små grupper af fjender og på samme tid svinge dig rundt på murerne med akrobatiske bevægelser, i spillets første bane.
Inddeling
I modsætning til The Two Towers, spiller du i tre separate inddelinger. Hver inddeling bliver spillet af bestemte karakterer, ligesom i filmen. I den første gruppe har vi Gandalf, som lægger stor vægt på magi, men ikke er blevet fysisk svag af den grund. I den anden gruppe har vi Aragorn, Gimli og Legolas, som alle lægger vægt på fysisk styrke og kraftfulde våben. I den sidste gruppe er Sam og Frodo, som foruden hurtige og stærke angreb, også har muligheden for at snige sig ind på fjenden i bedste Sam Fisher stil. De tre grupper har alle omkring 7 baner at kæmpe sig igennem.
Karaktererne
Legolas
Elveren Legolas er den hurtigste karakter i spillet. Han bærer to knive, som han svinger rundt med ekspertise, og i modsætning til Gimli kan han trække sin bue frem hurtigt og skyde med større hastighed. Legolas\\\\\\\' angreb er dog ikke så kraftfulde som f.eks. Aragorn og Gimlis, men det er muligt for Legolas at kæmpe mod en større gruppe på samme tid, da hans reaktionsevne er den højeste blandt de 3.
Gimli
Hvor Legolas er hurtig og snild, er Gimli lille og klodset. Det forhindrer ham dog ikke i at være mindst lige så stærk som de andre karakterer, da hans økse til fulde opvejer hans negative sider. Gimlis fordel ligger i hans styrke, og han kan nemt nedlægge op til flere orker i få hug.
Aragorn
Aragorn er en mellemting, hvilket gør ham til en god karakter at starte med. Hans hastighed er ikke så god, som den elveren Legolas besidder, men heller ikke så langsom som dværgen Gimlis. Hans styrke er stor, dog ikke den største, og hans reaktionsevne er god, dog ikke den bedste. Hvis man ikke kan bestemme sig for, om man vil være den hurtige eller stærke karakter, kan man altid vælge Aragorn, som er dygtig på begge punkter.
Gandalf
Troldmanden Gandalf er den eneste af karaktererne, som kan bruge magi. Han skyder ikke med pile, kaster med økser eller knive, men sender derimod lyn og ild efter sine fjender i en utrolig hastighed og med stor slagkraft. Gandalfs fysiske attributter er ret imponerende, da han til tider kan nedlægge flere orker alene end Aragorn, Gimli og Legolas kan samlet.
Sam og Frodo
Sam og Frodo er begge små og hurtige på benene, og på samme tid overraskende stærke af to hobbitter at være. De får ofte muligheden for at bruge spyd eller fælder for at nedlægge deres fjender, men må ofte ty til nærkamp, når det kniber. Hvis de kommer i problemer, kan de bruge deres kapper til at gøre dem usynlige i en lille periode.
Specielle egenskaber
Hver gruppe har deres egne unikke evner, som kan bruges efter behov. Aragorn, Gimli og Legolas kan alle forstærke deres fysiske egenskaber i en kort tid, hvilket hjælper dem til at slippe af med store mængder af fjender i en kort periode. Frodo og Sam kan bruge deres kapper til at gøre dem usynlige, og dermed snige sig om og dolke en fjende i ryggen. Gandalf kan slippe en stor mængde lyn eller ild, som skubber alle nære fjender i jorden.
Gameplay
Man når knap nok at høre Aragorn råbe til en, før man bliver overfaldt af den første ork i træningsbanen som Gandalf. Man skynder sig selvfølgelig at bore sit sværd ind i siden på den og når lige at undvige sværdet fra den anden, før man også hugger hovedet af dens frastødende krop. Man skynder sig hen og klatrer op i tårnet, hvorefter man skal svinge sig som en anden Tarzan op og ned af borgens murer.
Return of the King er uden tvivl ikke lavet til folk, der kan lide svære puzzles og strategiske spil, da der sjældent er tid til at tænke sig om, før man bliver angrebet. Hvis man vil igennem spillet, skal man være klar på at satse liv og lemmer og at gå direkte i flæsket på fjenderne, som hele tiden dukker op. Return of the King er kort og et godt spil, som ikke kræver lige så meget hjerne, som det kræver reaktionsevne.
Spillet kan til tider være meget frustrerende. Personligt brugte jeg et utal af forsøg på at klare anden bane med Aragorn og endnu flere på at komme igennem Aragogs hule. Jeg har aldrig haft noget imod at prøve samme område flere gange, hvis jeg ikke kan klare det, men det faktum at jeg skulle starte hele banen forfra, fordi jeg døde til sidst i banen, var virkelige irriterende. Jeg havde ingen problemer med selve banen, men det tog mig omkring 20 minutter at komme tilbage til bossen, hvorefter jeg blev slået ihjel, før jeg nåede at opfatte, hvad der skete. I nogen baner er der checkpoints et stykke inde, hvorimod checkpoints ikke er til at spore andre steder.
Kameravinklerne kan til tider irritere noget så grusomt, når du står i en presset situation. Du er f.eks. på vej ned ad en trappe, da kameravinklen lige pludselig skifter, og du begynder at løbe den anden vej. Bortset fra det fungerer det godt, og man kan nogle gange få et godt close-up billede, hvor man ser sig selv hugge sit sværd igennem maven på en ork, hvorefter man slår den i jorden. Dette er selvfølgelig ekstra fedt, når man bruger sine specielle angreb. Sam kan hurtigt hoppe op på ryggen af en goblin, lande bag den, og skære dens hals over, inden den indser, at dens hoved ligger på jorden. Det giver en fed fornemmelse, når man ser sig selv udføre utrolige tricks på en uruk-hai, som er to hoveder større end en selv.
Selvom spillet absolut bygger på drab og action, er der til tider også små (men utroligt nemme) puzzles, som man skal/kan løse. I en bane er det nødvendigt at ødelægge en borg ved hjælp af katapulter for at komme op, hvorimod man i en anden kan kaste en fakkel op på en sten, som falder ned og dræber en gruppe orker. Dette kan til tider give fede oplevelser, selvom det er ret indlysende, hvad man skal gøre. Alt der kan røres, kastes eller ødelægges bliver nemlig oplyst af en hvid cirkel, som symboliserer at man kan bruge objektet.
Hver gang man har klaret en bane, får man mulighed for at købe nye egenskaber eller styrker. Der bliver talt point i slutningen af hver runde, som bliver tildelt til en, afhængigt af hvor godt man har klaret sig. Hvis man f.eks. har klaret sig igennem en bane ved hjælp af fede tricks, uden at bliver ramt ret meget, eller ved at dræbe mange modstandere, får man et større antal points. Det bliver givet efter et rang system (Fair, Good, Excellent og Perfect) som til sidst bestemmer hvad dit gennemsnit ligger på. Hver gruppe har, ligesom i The Two Towers, nogen specielle angreb og ting de kan bruge, men i modsætning til The Two Towers, kan man også købe gruppe angreb. Dvs. at man kan købe et special angreb til høj pris, som derefter bliver uddelt til alle karaktererne.
Multiplayer
Min absolutte favorit del er multiplayer delen af spillet. I stedet for at angribe en flok orker sammen med en AI styret Gimli, kan man nu kæmpe sig igennem Middle Earth side om side med en kammerat. Det giver grundlag for mange ekstra spilletimer, og for den sags skyld gør det også hele oplevelsen federe, når man arbejder sammen med en ven. Når du spiller som Gandalf, kan du få hjælp af Aragorn, Legolas eller Gimli. Når du spiller som hobitterne, får du hjælp af Frodo, Merry eller Pippin.
Grafik
Lige fra første gang man stormer igennem Helm\\\\\\\'s Deep som Gandalf, får man et klart indtryk af at være til stede. Grafikken i Return of the King er god og passer den dystre stemning godt. Om det er når du som Frodo og Sam kæmper for livet på toppen af Mount Doom, eller som Aragorn, Gimli og Legolas oplever fornemmelsen af at have tusinder af orker løbende mod dig, bliver du overrasket. Der kan til tider være steder, hvor dit sværd stikker igennem muren, eller din fod for en kort stund forsvinder, men det lægger man ikke mærke til, når man står i De Dødes Rige og ser ud over hele byen, hvor døde ånder svæver rundt. Kropsbevægelser og lignende er alle taget direkte fra de originale skuespilleres kroppe. Man kan tydeligt se ligheden mellem Aragorns måde at kæmpe på i filmen og spillet. Grafikken er i top, og man skal være virkelig nærsynet for ikke at opdage det.
Lyd
Alle stemmer er indspillet af de originale skuespillere, hvilket i sig selv burde give lyden topkarakterer. Når man kæmper som Gandalf på Mias Tirith, giver lyden af sværd der støder mod hinanden, krigsråb fra de døende orker, og eksplosionerne fra de enorme katapulter, virkelig en et adrenalin boost. Man føler at man er til stede i voldsom kamp, og til tider ender man med at rende rundt i håb om ikke at blive skudt ned af den katapult, som i virkeligheden slet ikke findes. Baggrundsmusikken er dog ikke noget at råbe hurra for. Den giver til tider stemning, men er ikke noget man lægger videre mærke til.
Konklusion
Hvis man er bare en smule interesseret i J.R.R Tolkiens univers, er dette et must have. Spillet har dog ikke så meget unik spilletid, som det burde, men alene det at multiplayer delen er til stede roder bod på problemet. Spillets ekstramaterialer og bonusbane er også interessante, men på samme tid er det ikke det, man skal se efter, hvis man skal have en begrundelse for at købe Return of the King.
Facebook
Twitter
