Spyros nyeste historie udspiller sig tre år efter begivenhederne i det forrige afsnit i The Legend of Spyro-serien. Spillet tager sin begyndelse, da en gruppe gyselige monstre giver sig i kast med at mejsle Spyro og hans tidligere dødsfjende Cynder ud af den krystal, hvori Spyro indkapslede dem begge i et desperat forsøg på at undgå at blive knust under et kollapsende bjerg. Uvist hvorfor smeder de tilkomne bæster en magisk lænke mellem de to bevidstløse drager, så de er tvunget til at forblive sammen. Da de to drager genvinder bevidstheden, bliver de hurtigt involveret i et dramatisk og om sig gribende eventyr, der har klare lighedspunkter med for eksempel Ringenes Herre.
Dawn of the Dragon er et rigtigt børneeventyr, når det er bedst. Vores helt bringes vidt omkring, han bliver involveret i store slag mod hovedskurken Malefors hære og skal krydse ufremkommelige egne. Historien overleveres med stor indlevelse og fine beretninger om venskab og opofrelse. Det skinner desværre igennem, at spillet næppe har haft et enormt produktionsbudget, da mellemsekvenserne er uvanligt korte og kun lige formår at formidle historien tilfredsstillende.
Elijah Wood og Christina Ricci leverer kompetent stemmer til Spyro og Cynder, og de er en del af et stjernespækket engelsktalende skuespillerensemble, der giver liv til karaktererne i spillet. Sierra skal have ros for, at de tilbyder dansk tale, men resultatet er desværre ikke blevet særlig godt.
Dawn of the Dragon forsætter spilmæssigt også ufortrødent, hvor forgængeren slap. Vi har at gøre med actioneventyr af den helt klassiske skole; platformudfordringer, kamp mod Malefors kæmpehær af monstre og hjernevrideropgaver er på dagsordnen. Det hele er krydret med lidt halvinteraktive mellemsekvenser, og du kan frit vælge, hvem af de to venner, du vil styre.
Platformopgaverne er af den velafprøvede type; nervepirrende spring over dybe afgrunde, hop mellem vinranker på stejle vægge og lignende. Spyro og Cynders magiske halsbånd gør, at de to drager ikke kan bevæge sig ret langt væk fra hinanden. Dette giver sjove forviklinger, hvor du skiftevis skal tage kontrollen med en af de to drager, når en svær passage skal traverseres eller en opgave skal løses succesfuldt. Spyro er langt om længe blevet fuldt flyvefærdig, og hans nye stærke vinger muliggør enkelte godt tilrettelagte komplekse rumlige opgaver.
Dawn of the Dragons kampsystem er nøje tilpasset den yngre målgruppe. Et solidt og overskueligt udvalg af nærkampsmuligheder bakkes op af dragernes magiske angreb, hvor Spyros ildånde efterhånden er blevet ganske voldsom og imponerende. Undervejs optjener de to drager erfaring, der anvendes til at forbedre styrken af deres dragemagi og åbner op for nye specialangreb. Ligeledes findes i landskabet kæmpekrystaller, der forbedrer de to venners helbred og magiske energi.
Langt den overvejende tid i Dawn of the Dragon skal du tilbringe med at nedkæmpe Malefors brutale kumpaner. Selvom spillet har sine ideer og gode momenter, så er der alt for lidt afveksling til at holde dampen oppe hele vejen igennem. Der er for megen genbrug af de samme uimponerende småkampe og enslydende opgaver, hvilket kan være overordentlig uinteressant at slæbe sig igennem. Lykkeligvis undgår Etranges Libellules den totale fallit, for vi trakteres stedvist med niveauer, hvor der leveres en fascinerende velgennemtænkt balance mellem spillets elementer - områder som de Flydende øer og Warfangs ruiner leverer ganske simpelt fremragende underholdning.
Desværre begår Etranges Libellules en af kardinalsynderne, for uanset, om du er i kamp eller balancerer på kanten af en dyb kløft, så er kontrollen med Spyro upræcis og sløret. Ofte må den unge drage opgive ævred, når spillet ikke får registreret et veltilrettelagt hop eller en nøje timet landing, hvilket ødelægger en del af fornøjelsen.
The Legend of Spyro: Dawn of the Dragon er takseret til en 7+ aldersanbefaling af PEGI, hvilket er fint i tråd med spillets stemning og sværhedsgrad, selvom visse kampsekvenser utvivlsom vil overstige de fleste yngre børns formåen. Heldigvis har Dawn of the Dragon en velfungerende kooperativ spilform, hvor to spillere kan tage kontrollen over Spyro og Cynder samtidigt. De to drager komplementerer hinanden forbilledligt, når der skal uddeles øretæver, og begivenhederne får en ekstra tilfredsstillende kvalitet, når du gennemfører de to heltemodige kammeraters udfordringer i selskab.
Dawn of the Dragons spilverden er et betagende skue. Smukke grønne dale afveksles af flammende vulkansk ørken og stort anlagte dæmningskomplekser, der knejser imponerende imod himmelen. Spillets eventyrverden er særdeles indbydende, og designet lokker med en flot åben og yderst varieret kulisse, hvori du kan følge spillets historie slavisk, frit gå på jagt efter skattekister med nye rustninger til Spyro og Cynder eller gå i clinch med de ekstra stærke Elite-monstre, hvis du savner en udfordring.
Landskaberne prydes med flotte teksturer og effekter, der er i den gode ende af skalaen. Spyro og Cynder er flot fremstillede, men de resterende figurer må være arvet fra de svagere konsoller, som Dawn of the Dragon ligeledes udkommer på, for selvom modellerne er iderige og ganske mangfoldige, så er de gennemgående af ringe kvalitet. Mere ærgerligt er det dog, at spillet har en hovedrystende ujævn skærmopdateringsfrekvens, der ikke afhjælpes af installation på konsollens harddisk.
Musikken i Dawn of the Dragon er orkester og korværker af højeste klasse. Storladne episke kompositioner sætter rammen om spillets dramatiske slag, mens æteriske og fjerlette korarrangementer akkompagnerer din udforskning af spillets smukke skove. Effekterne er på plads, men de er uinspirerende og falder ud af lydbilledet periodisk.
10-12 timer skal du forvente at kunne hive ud af Dawn of the Dragon, og der er meget lidt at komme tilbage efter, når dette kapitel i eventyret om Spyro er gennemført første gang. Inviterer du en af familiens yngre medlemmer til at opleve Spyros fortælling på tomandshånd, vil det helt sikker vække lykke og forlænge spillets levetid betragteligt.
Dawn of the Dragon er på ingen måde et perfekt spil, men grundsubstansen er nogenlunde tilfredsstillende, om end et større budget og længere produktionstid kunne have afhjulpet mange af spillets svagheder. Spyro har ikke helt mistet sin charme, og hans opgør med ærkefjenden Malefor er spændende nok til, at piger og drenge med Xbox 360 på børneværelset vil se stort på de mangler, der afholder The Legend of Spyro: Dawn of the Dragon fra at være en rigtig god spiloplevelse til det mere modne publikum.
Facebook
Twitter
