The Flame in the Flood er et spil om overlevelse. Amerika er blevet oversvømmet og spillets kvindelige hovedperson, Scout, akkompagneres af hunden Aesop. Inden spillet starter finder de to en radio, som udsender et-eller-andet-statisk og hvis man befinder sig i en delvist oversvømmet verden, så er man interesseret i at høre signalet klart og tydeligt. Opgaven består herefter i, at hoppe ombord på en tømmerflåde og komme langt nok ned af en voldsom flod til, at kunne høre signalet ordentligt.
Jeg forestiller mig ikke, at det er specielt let at befinde sig på en tømmerflåde, i en levende og voldsom flod. Og det er da heller ikke specielt let at styre tømmerflåden i The Flame in the Flood. Floden skifter på ingen tid fra at være forholdsvis stille og til at være voldsom strømfald og der er alverdens objekter i vandet, der skal styres udenom i forsøget på ikke at skade tømmerflåden. Bliver tømmerflåden beskadiget tilstrækkeligt, så drukner Scout og spillet starter fra et af de få checkpoints og ellers er det helt tilbage til start.
Ud over rejsen på den vilde flod, er der enkelte lysninger hvor det er muligt at lægge til og gå i land. Med land under fødderne, skal der indsamles ressourcer. Scout skal have mad, vand, tilstrækkeligt varmt - og tørt - tøj på og Scout behøver også søvn i ny og næ. Ligesom i det virkelige liv, er konceptet med mad og vand i The Flame in the Flood forholdsvist simpelt; det skal ind i munden også klarer kroppen resten. Men det er ikke alt der er godt at spise og noget mad bliver hurtigere fordærvet end andet og så skal der tænkes over om en eventuel madforgiftning, nu også er besværet værd. Og straks er det da også værre med Scouts temperatur, den falder i takt med at hun render rundt med netop madforgiftning. Det er også problematisk, hvis hun hun render rundt om natten hvor det er koldere end om dagen, eller hvis hun ikke får tørret sit gennemblødte tøj i tide. Det giver en interessant dynamik, at der er flere ting som skal gå op i en højere enhed.
Under normale omstændigheder ville jeg hade, hvis et spil bød på tilfældigt generede landskaber og ligeså tilfældigt generede genstande som man falder over på sin vej. Nogen vil måske blive vanvittigt irriteret over, at det eneste der står i vejen for, at kunne bygge en-eller-anden-nødvendig-ting er så tilfældighedspræget som det virker til er tilfældet i The Flame in the Flood. Jeg har selv oplevet, at det eneste jeg manglede for, at kunne klare endnu en dag i vildmarken, var lidt flintesten og lige lidt hjalp det, for jeg fandt intet og kunne derfor intet stille op uden, da jeg løb ind i tre sultne ulve. Tilbage til start med mig og alligevel sad jeg med stor fornøjelse og prøvede på at stikke rekorden på antal overlevede dage.
The Flame in the Flood har en utrolig høj indlæringskurve. Der er mange ting der skal være styr på og de første par møder med spillets ulve, slanger eller vildsvin førte til den stensikre død for mig. Faktisk have jeg svært ved at overleve i meget mere end fire dage og blev ved med at løbe ind i problemer. Ligesom jeg troede jeg havde fået løst madproblemet, så opstod et nyt problem og da jeg langt om længe fandt ud af, at jeg kunne lokke ulven i en fælde og derved slå den ihjel, så blev jeg hele tiden præsenteret for nye ting. Bedst som man tror taktikken til at besejre en ulv er på plads, så kommer der hele tre på én gang. Og hvis man troede man vidste hvordan vildsvinet skal slagtes, så blev man klogere, for pludseligt går Scout i land, hvor den mere sjældne konge af vildsvinene gemmer sig. Det skaber en nødvendighed af, at der konstant skal ændres strategi og det giver en interessant følelse af, at overlevelse aldrig bliver rutine. Den evige jagt på ressourcer kan bruges i et omfattende crafting-system, hvor der kan laves alt fra helbredende bandager, til primitive pinde mod brækket ben, slange modgift og bagværk der skal forberedes over åbent bål, bare lige for at nævne en lille brøkdel af ting. Tømmerflåden kan også opgraderes, hvis der lægges til ved en marina, sidstnævnte kan, blandt andet, gøre styringen af tømmerflåden langt lettere.
Lydsiden er noget af det mest gennemarbejdet materiale som jeg nogensinde har oplevet i et spil. Her tænker jeg især på baggrundsmusikken, som udviklerne har fået skræddersyet til spillet. Indtil jeg stiftede bekendtskab med The Flame in the Flood, anede jeg ærligt talt ikke hvem Chuck Ragan var, i dag er han mindst en enkelt fan rigere. Om det siger mere om min egen alder, end om kvaliteten af Chuck Ragans musik, skal jeg lade være op til andre. Lydsiden er sublim. Intet mindre.
The Flame in the Flood henvender sig ikke til, at man kommer og går en enkelt time, et par gange i ugen. Spillet er simpelthen for svært at mestre på den måde. I stedet henvender det sig til de eventyrlystne og udfordringssøgende, som ønsker at investere tid og besidder masser af frisk gåpåmod. For det er virkeligt en udfordring at overleve i The Flame in the Flood, men omvendt er der heller ingen der har lovet at det ville være let. The Flame in the Flood er indieudvikling og Kickstarter indsamling når det går op i en højere enhed. Produktet er gennemarbejdet, visuelt smukt - på sin egen charmerende måde - og er en lækker tilføjelse til en efterhånden gennemtæsket verden-er-gået-under genre.
The Flame in the Flood kan købes til 155 kroner på Xbox Games Store.
Facebook
Twitter
