The Escapists 2

Historier om fangeflugt fra fængsler har altid været lidt fascinerende. Den opfindsomhed der udvises imponerer os, og vi kan ikke lade være med at beundre udbryderkongerne lidt - og det selvom de ikke lige frem er dydsmønstre; der er jo en grund til, at de er sat i fængsel. Den opfindsomhed er hvad spillet The Escapists 2 giver dig mulighed for at udfolde. Som navnet antyder er der en forgænger, og 2’eren byder på en masse forbedringer, men har også nogle af de samme problemer, især i form af det meget langsomme og til tider meget ensformige gameplay.




En af de mest iøjnefaldende forbedringer er, at man nu får lov at flygte fra mere varierede fængsler end før. For eksempel et fængsel fra det vilde vest eller et supermoderne hightech fængsel. De er ikke kun blevet mere varierede, men også noget større og langt bedre udsmykket. De er fyldt med detaljer, og the Escapists 2 er et meget pænere spil end forgængeren. Der er pynt på væggene, skygger og lys i en langt større grad end forgængeren, så på trods af at sværge til et gammelt 8-bit look, så er The Escapists 2 faktisk et ganske flot spil.




Nu sagde jeg i indledningen, at The Escapist 2 lider af langsomt og ensformigt gameplay, men det er nu ikke fordi man mangler ting at lave. Som fange i et fængsel har du ikke selv kontrol over din tid, og hver dag fyldes ud af et fast sæt rutiner, som du er nødt til at følge, med mindre du vil have vagternes opmærksomhed. Ud over at skulle gøre vagterne glade, skal du også holde dig gode venner med dine medfanger - ikke dem alle sammen, men dem som kan hjælpe dig med din flugt. De har en frygtelig masse små opgaver, som de godt kunne tænke sig at du udførte, og det er så op til dig at vurdere, hvem du skal hjælpe og hvem du kan ignorere, for du kan ikke gøre dem alle glade. Samtidig skal du indsamle udstyr, lave våben og planlægge din flugt. Det er ikke nemt, især ikke når du skal undgå vagternes opmærksomhed, for en stor del af din tid går med aktiviteter du ikke kan slippe for, og du har kun meget begrænset tid til rent faktisk at lægge og udføre planer.




Det med at undgå vagternes opmærksomhed førte til mange frustrationer. For hvis de opdager dig i færd med noget de ikke kan lide, så bliver du smidt i isolation og mister alle ulovlige genstande du måtte have på dig. Det skete tit for mig, for jeg mistede ofte tålmodigheden og forsøgte at fremskynde mine planer. Den daglige rutine er bare så kedelig at komme igennem, så jeg alt for ofte tog for mange chancer, hvilket blot medførte, at det tog endnu længere tid med daglige rutiner, for nu skulle jeg igen bruge tid på at skaffe ting, som jeg allerede havde skaffet én gang. En del af frustrationen ved dette spil er også, at det er ret svært. Selv den bedst udtænkte plan, som udføres med den største tålmodighed, kan ødelægges på et splitsekund, hvis du rammer en forkert knap på din joypad eller du overser en lille detalje. Så det kan virkelig udfordre ens tålmodighed, og er ikke for personer der lige skal slappe lidt af med et let spil.
Man kan dog slappe lidt af i en ny spilmode, hvor man skal flygte fra en fangetransport. De er begrænset af tid, og du skal undslippe inden fangetransporten når frem til målet. De har et meget mere klart defineret mål, hvor du ikke skal bruge oceaner af tid på daglige rutiner, mens du leder efter et svagt punkt. Dem kunne jeg langt bedre lide end de store fængsler, men udfordringen er selvfølgelig heller ikke så stor.




Der er også multiplayer med denne gang, og det er en rigtig god tilføjelse til spillet. Man kan spille både sammen og mod hinanden, og de har hver især deres charme. Spiller man co-op bliver det lidt nemmere at holde vagterne distraheret, og det er faktisk ret sjovt at planlægge og udføre flugten i samarbejde. Spiller man mod hinanden, så gælder det om at slippe væk inden modstanderne, hvilket man kan gøre ved selv at være hurtig til at udføre sin plan, men også ved at forhindre de andre i at udføre deres planer. Så når frustrationen i singleplayer bliver lidt for stor, så kan et multiplayerspil lige være det, der skal til for at holde interessen ved lige.




Når flugten lykkedes og ens strabadser belønnes med en tur i friheden, så formår The Escapists 2 at fremkalde stor glæde. Men inden man når så langt, skal man igennem en frygtelig masse kedelige rutiner og frustrerende øjeblikke, hvor tingene ikke lykkedes. Det er bestemt ikke for alle, men har man tålmodigheden til det, så er der ingen tvivl om, at spillet kan levere mange timers underholdning. Personligt er jeg dog ikke så imponeret, men kunne man lide det første Escapist spil, så vil man bestemt også kunne lide efterfølgeren.