The Darkness II

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 19. februar 2012 - kl. 21:50
Del denne artikel:
8 0

Mørket er tilbage og brutalt som altid. Denne efterfølger har dog ikke meget med det første The Darkness at gøre, men kan alligevel det stå på egne ben?

Selv om The Darkness II er en direkte efterfølger til det første spil, har de to i virkeligheden ikke meget med hinanden at gøre. Det første spil blev udviklet af svenske Starbreeze, mens denne efterfølger er udviklet af canadiske Digital Extremes. Visuelt er de to spil helt forskellige og mens det første spil nærmest kunne betegnes som et actionfyldt adventurespil, er The Darkness II et klassisk skydespil.


The Darkness II udspiller sig to år efter det første spil. Man tager igen rollen som Jackie Estacado, der nu er blevet bossen i Franchetti mafiafamilen. Han plages stadig af minderne om Jenny Romano, hans kæreste, der blev dræbt i det første spil. Han er også stadig besat af det mørke væsen The Darkness, men i de sidste to år har han været i stand til at tøjle det og holde det nede. Da Jackie en aften besøger hans yndlingsrestaurant, bliver den angrebet af en rivaliserende familie og han bliver hårdt såret. Ganske forståeligt bliver Jackie stiktosset og hans mørke side kommer nu op til overfladen og i fuldt flor.

Mørket kommer til udtryk ved to store tentakler på hver side af Jackie. Den ene kan gribe fat i ting, som bildøre der kan bruges som skjold eller en kæmpemæssig frisbee, den kan æde hjerterne fra faldne fjender som øger Jackies health og kaste med stole, borde, skraldespande og andet fra omgivelserne. Den anden tentakel bruges nærmest som en stor kødfyldt pisk, der kan hugge fjenderne midtover, smadre døre og ødelægge lamper rundt omkring, hvilket man får brug for, da tentaklerne ikke kan tåle lys.

Det er dog i kombination at de to tentakler er særdeles dødbringende. Den ene tentakel kan gribe fat i fjenderne, mens den anden på uhyggelige måder hjælper med at aflive dem. Man kan, med et enkelt slag, slå hovederne af dem, man kan gennembore deres kroppe med tentaklerne, man kan rive dem fra hinanden som var de en grillkylling eller flå deres rygrad ud igennem munden på dem, mens de hænger og dingler i benene. Der er masser af grimme og opfindsomme måder at aflive fjenderne på og det er bestemt ikke for børn.


Foruden de to tentakler, er Jackie også udstyret med traditionelle skydevåben, som oversavede jagtgeværer, maskingeværer, kraftige pistoler og meget andet. I løbet af spillet kan man via et nærmest rollespilsagtigt opgraderingstræ, opgradere både Jackie og tentaklernes evner. Man får adgang til mere og mere modbydelige måder at dræbe på og efterhånden får man skjold, ekstra ammunition og mere energi, alt efter hvordan man henretter fjenderne. De to modbydelige tentakler i kombination med Jackies våben, gør ham til en formidabel fjende. Man kan styre tentaklerne uafhængigt af ens våben, så mens man kaster rundt med stole og andre ting, kan man skyde løs på fjenderne. Det kan måske lyde en smule indviklet, men det fungerer faktisk ret godt.

Balancen i spillet er en smule underlig. Så længe man holder sig i skyggerne, er man nærmest uovervindelig, men bevæger man sig ud i lyset, overlever man ikke ret længe. Tentaklerne kan, som nævnt tidligere, ikke tåle lyset og forsvinder hvis de bliver udsat for lys, så det ene øjeblik er man en dræbermaskine, mens man det næste øjeblik har svært ved at overleve, hvis man altså ikke render rundt og skyder lamper i stykker. Det giver spillet et lidt underligt flow, men det er dog ikke noget som ødelægger det.

Generelt fungerer gameplayet som det skal. Det er temmelig lineært og der er gået lidt Call of Duty i den i forhold til det første spil, som havde helt sin egen stil. Spillet gøres helt automatisk mere interessant af de to ultravoldelige tentakler med deres groteske aflivningsmetoder og det bliver aldrig kedeligt at rive fjenderne fra hinanden på de mest frastødende måder i en sky af blod og indvolde. Havde Jackie ikke være udstyret med disse to tentakler, havde gameplayet været langt mere traditionelt.


Historiedelen af The Darkness II kan gennemføres på omkring 5-6 timer, hvilket er lige i underkanten – man kan dog vælge at spille den igennem igen, da der er forskellige slutninger på spillet. Foruden historiedelen er der en såkaldt Vendetta-del, som er en række missioner, der løber sideløbende med hovedhistorien, som enten kan spilles alene eller online med tre andre spillere. Her spiller man som nogle af Jackies håndlangere, der bliver sendt ud på en række simple missioner, som nogle gange krydser ind over hovedhistorien. Her har man ikke The Darkness med sig, men derimod har hver figur et kraftfuldt overnaturligt våben. Vendetta delen er dermed helt fokuseret på skyde-action og som nævnt ovenfor, går det hele hen og bliver noget traditionelt, hvis man trækker de to tentakler ud af gameplayet, hvilket er lige præcis hvad der er gjort i Vendetta. Det fungerer fint, men er ganske enkelt ikke særlig underholdende.

I modsætning til forgængeren, som havde en grum og mørk stil, er The Darkness II lyst, farverigt og grafikken ligner en tegneserie i bevægelse. Rent artistisk ser det ganske flot ud, specielt sindsygehospitalet Jackie befinder sig i af flere omgange, ser virkelig flot ud i den nærmest tegnede grafik. Der er dog andre steder, hvor de mange farver flyder ud en utydelig farvelade af halvgrimme farver og rent teknisk, er der lidt ujævnheder som personer der stikker arme igennem vægge og den slags.

Lydsiden er desværre noget blandet. Stemmeskuespillet er ganske fremragende og specielt stemmen fra The Darkness, som snerrer arrigt af Jackie når han gør noget som det ikke bryder sig om er god. Nogle af lydeffekterne fra våbnene er gode og kraftfulde, f.eks. fra den kraftige Desert Eagle pistol, mens andre, fra f.eks. Uzi’er er meget flad og nærmest grinagtig. Soundtracket er meget anonymt og når jeg tænker tilbage på spillet, kan jeg faktisk nærmest ikke huske hvordan soundtracket var, så det er bestemt ikke noget som sætter sig fast på nogen måde.


The Darkness II er meget anderledes end forgængeren. Det eneste de to spil har tilfælles er stort set hovedpersonen, der er udstyret med to brutale tentakler. Gameplayet, flowet og hele følelsen med spillet er meget anderledes. Den grafiske stil kunne nærmest ikke være længere væk fra forgængeren end den er her i 2’eren – ikke at grafikken er grim eller ikke passer ind, men det er vigtigt at man er klar over det, for forventer man et mørkt og grumt udseende spil som forgængeren, bliver man overrasket når man ser The Darkness II.

Gameplayet fungerer egentlig helt fint, men er lidt ujævnt og lineært. Det hele er ret hurtigt overstået, så jeg nåede faktisk ikke at kede mig, men lidt mere afveksling ville ikke have gjort noget. Isoleret set er The Darkness II et fint actionspil, der holdes i live af de to tentakler. Man må bare ikke sammenligne det med det første spil, for så går man nok hen og bliver lidt skuffet.
Gameplay:7.5
Grafik:8.0
Online:7.0
Holdbarhed:5.0
Overall 7.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.