Stranglehold

Anmeldt af: Carsten Odgaard - 20. oktober 2007 - kl. 20:11
Del denne artikel:
4 0

John Woo genopliver Tequila og tager os tilbage til Hong Kong igen med dette actionbrag af et spil

Hard Boiled
Hong Kong-instruktør John Woo bragede igennem med sin over-the-top actionfilm ”Hard Boiled” fra 1992, som også markerede den film, hvormed han forlod Hong Kong til fordel for Hollywood.

”Hard Boiled” var mere end noget andet forankret i utrolige og voldspoetiske actionsekvenser, hvilket også er blevet John Woos kendemærke som instruktør. Woo er nemlig ikke så interesseret i dialog, plot og historiestruktur, som han er i disse actionsekvenser, der blander vold og poesi på en meget karakteristisk facon, som kan indrammes på følgende måde: Hvide duer, to pistoler – en til hver hånd, vilde urealistiske stunts og slowmotionsekvenser.

Med tiden har Woo brandet og implementeret disse elementer i sine film så meget, at de, i hvert fald i flere af hans Hollywod-film, begynder at fremstå klicheagtige. Fakta er i hvert fald, at senere film som ”Mission Impossible 2” og ”Paycheck” ikke har haft samme standard og friskhed som Hong Kong-filmene.

Med ”Stranglehold” vender John Woo på flere måder tilbage til sit udgangspunkt. Sammen med Midway, har Woo nemlig udviklet dette spil, som er en slags efterfølger til ”Hard Boiled”. Så lad os se nærmere på, hvad denne 3. Person action-shooter kan tilbyde.






Hard Boiled 2: Stranglehold
Hard Boiled introducerede os til ”Tequila”, spillet af Chow Yun-Fat, en hård Hong Kong politimand, der en dag ser sin partner Tony skudt ned. Desperat efter at hævne sin partners død indgår Tequila - noget modvilligt - et samarbejde med Tony, en undercover politibetjent, der har forbindelser til morderens bande, The Hong Kong Triads. Herefter følger actionsekvens på actionsekvens på forskellige smagfulde lokationer benævnt som ”the tea house”, ”the warehouse” eller ”the hospital”.

”Stranglehold” har også Tequila i hovedrollen, og også her er det Chow Yun-Fat, der lægger krop og stemme til figuren. Og også denne gang skal Tequila optrævle en Hong Kong bande. Stranglehold indeholder med andre ord alt det, der gjorde Hard Boiled til noget særligt – i hvert fald set i forhold til action og det visuelle udtryk.

”Stranglehold” indeholder i alt syv baner, som alle har navn efter en lokation, som man også så det i Hard Boiled. Banerne er virkelig godt skruet sammen. De er varierede, og de giver smukke maleriske baggrundsbilleder til den vilde destruktion, der foregår i dem.

Første bane leder dig således igennem små snuskede, labyrintiske og beskidte gader omkring et stort markedsområde, som er omkranset af skæve og faldefærdige træhuse og trapper. En anden foregår i et havneområde, en anden på et stort museum. På den måde griber hver bane griber fat i en særlig stemning, og de er alle smukt designet rent visuelt. De bare står og venter på at blive udsat for voldsom destruktion, hvilket spillet heldigvis også tillader i stor stil. Som i spillet ”Black” til Xbox kan næsten alting ødelægges.






Desværre er banerne også meget lineære i deres design, og man bliver som oftest presset igennem dem på en forudbestemt måde. Det kunne have været et godt tiltag, hvis man, som i et spil som Hitman: Blood Money, selv kunne bestemme vejen og måden banerne skulle afsluttes på.

Hvad banerne dog til gengæld indeholder er masser og masser af action. Man er ikke mange minutter inde i Stranglehold før man må se sig omringet af fjender, der bare bliver ved med at vælte frem af døre og små sidegader. Den optimale måde, at få bugt med alle disse fjender på er, at tage bruge af selve den lokation man befinder sig på. Man kan for eksempel glide over borde og ned af gelændere, springe op på vægge.

Jo bedre man udnytter tingene omkring sig, og jo vildere drab man udfører, jo flere point får man til sin drabsstatitisk. Derfor lærer man også hurtigt, at lave de vildeste stunts i spillet, og det er en absurd stor tilfredsstillelse, når man glider ned af et gelænder, springer over på et rullebord, der langsomt glider frem mod mænd i mørke stribede jakkesæt, som retter de to pistoler, man med største selvfølgelig bærer rundt på hele tiden, mod.

I spillets hovedmenu er der en John Woo-shop, hvor man kan bruge disse ting til at unlocke forskellige film og karakterer til spillets online-del.






Tricks og moves
Undervejs i spillet lærer Tequila desuden nye moves og tricks, der lader ham udføre endnu vildere stunts og drab. Dit basistrick går under navnet ”Tequila Time”, som helt basalt er en slowmotioneffekt, der bevirker at du lettere kan ramme dine mål.

Man kan måske indvende, at effekten ikke er så synderlig original, som spilproducenten gerne vil have det til at være. Vi har jo trods alt stødt på denne efter mange gange før, blandt andet i Max Payne. Men på den anden side, så var det jo netop John Woo, der var med til at introducere action-slowmotionsekvenser på film. Så hvis ikke dette Woo-spil indeholdt dette, så ville man nok modsat anklage producenterne for at udelade det. Hvorom alting er, så fungerer Tequila Time-effekten rigtig godt, og når man efterhånden finder ud af at bruge effekten optimalt, så kan man få slowmotionsekvenserne til at vare ret lang tid – og så ser det også bragende godt ud. Du kan også bruge noget af dit Tequila Time-meter til at give et health boost. Meget praktisk i pressede situationer, som der er mange af undervejs i spillet.

Tequila lærer også præcisionsskydning, der lader dig zoome tæt ind på dit mål i Tequila Time. Når du herefter affyrer dit skud følges kuglens vej fra pistol til offer i slowmotion – og det ser alt sammen meget stilfuldt og lækkert ud. Herudover introduceres Tequila senere for ”Barrage” og ”Spin Attack”, som på forskellige måder (den første lader dig selv kontrollere Tequila) gør dig usårlig og giver dig ekstra skudkraft i små 20 sekunder.

Desværre kommer disse slowmotioneffekter ikke særlig meget til brug i spillets online-del, hvilket måske er forståeligt, da det nok ikke ville være særlig sjovt at spille mod andre, hvis spillet gik i slowmotion hele tiden. Men det fratager netop det gimmick, der gør ”Stranglehold” til noget særligt. Derfor kommer spillets online-del desværre også hurtig til kort. Selvom det i sin form altså er hæderligt, så er det ikke her man vil bruge meget tid i ”Stranglehold”.






Et spil, der baserer sit udtryk på form frem for indhold skal selvfølgelig have den grafiske del i fokus. Og Midway har da også indført mange lækre grafiske detaljer i spillet. Specielt spillets karakterer er der brugt meget tid på, og detaljer som sveddråber, skægstubbe imponerer. Selve figurernes bevægelser kan dog godt virke en anelse kantede og stive i det.

Stift kan man også kalde stemmeskuespillet, som absolut ikke imponerer. Det kan godt være, at Chow Yun-Fat er en stor stjerne, at have med i dette spil, men god til engelsk er han ikke. Lyden af omgivelserne der falder sammen i destruktion er til gengæld ganske god. Når lyden af kugler og vragstykker fylder stuen lyder det helt som det skal.

Kort men godt
”Stranglehold” er ikke et særlig langt spil. Faktisk er det ret kort. Men for pokker hvor er det underholdende, mens det varer. Og underholdningsværdien ville måske også blive trukket lidt ud af spillet, hvis det varede ret meget længere. Så i henhold til spillets nuværende form, så er længden måske tilpas balanceret, for Strangleholds akilleshæl er helt sikkert dets meget linære udformning, som desværre bevirker, at holdbarheden måske ikke er så langvarig.

Der er dog ganske stor forskel på spillets forskellige sværhedsgrader, så spillet er absolut værd at gennemspille flere gange, hvilket spillets achievements da også opfordrer til.

Mangler du action til din Xbox 360, så er ”Stranglehold” en oplagt kandidat til at udfylde det hul. John Woo og Tequila bydes hermed hjertelig velkommen tilbage.
Gameplay:8.5
Grafik:8.5
Online:6.5
Holdbarhed:7.0
Overall 7.7
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.