Gameplay
Victoria McPherson er en ung FBI agent, der arbejder på en sag om en sadistisk seriemorder der indtil videre har dræbt fem prostituerede kvinder. McPherson står stadig uden nogen relevante spor i sagen, og tager derfor hjem til sin far for at slappe af og tænke det hele igennem. Her finder McPherson en gammel journal skrevet af hendes afdøde bedstefar, der var detektiv i 1920erne. I journalen skriver han om en sag han engang havde i Prag, som til McPhersons store interesse, minder uhyggeligt meget om den sag hun arbejder på.
I Still Life indtager man ikke blot rollen som en enkelt person, her skal man både styre Victoria McPherson rundt i nutidens Chicago, samt hendes bedstefar, Gustav McPherson i 1920ernes Prag. Det fungerer på den måde, at hver gang Victoria sætter sig for at læse i hendes bedstefars Journal, bliver man taget tilbage til dengang han havde en lignende sag, hvorfra man spiller som Gustav. Igennem hele spillet springer man fra nutiden, til fortiden, hvilket må siges at være meget interessant da begge tidsperioder spiller en vigtig rolle for sagen Victoria prøver at løse.
I løbet af spillet kommer man til at besøge mange forskellige steder, dog er man fra starten begrænset til kun at besøge de steder, der har relevans for historiens fremgang. Dette er ganske forståeligt, men samtidig gør det at spillet bliver væsentligt sværere, da der i forløbet gradvist kommer nye muligheder for hvor man kan tage hen, og til tider ender det med at blive en smule forvirrende. Dette gælder for begge tidsperioder du befinder dig i, og måden man besøger de forskellige steder på fungerer stort set på samme facon. Når man spiller som Victoria, har man mulighed for at stige ind i ens bil, og benytte bilens navigationssystem til at komme rundt omkring, og som Gustav har man et kort til rådighed. Dermed behøver man ikke gå langt for at komme der hvor man vil hen, her stiger man blot ind i bilen, eller finder kortet frem, trykker på den destination man ønsker, og så er man stort set derhenne.
Der er uhyggeligt meget dialog i spillet, og størstedelen af tiden går rent faktisk med at snakke med forskellige personer, frem for at løse puzzles, dog er det til tider et puzzle i sig selv hvilke personer man skal snakke med, og hvor de befinder sig. Men når man så endelig støder på de rigtige puzzles i spillet, kan man godt forberede sig på noget af en udfordring. Langt størstedelen af spillets puzzles er meget udfordrende, og er man ikke vant til at løse gåder kan man næsten ligeså godt opgive, da der ikke er nogen former for hjælp at hente i spillet. Nogle af spillets puzzles er intet andet end geniale, hvorimod nogle er komplet latterlige. Et godt eksempel på en af de mere latterlige puzzles er, når man skal bage småkager til Victorias far, hvilket rent faktisk er sværere end det lyder da opskriften man skal følge er skrevet i gåder. Når det så også er sagt, er der bestemt nogle kloge, og meget udfordrende puzzles i spillet, og man tilgiver derfor nemt nogle af de mere pinlige situationer man kommer til at opleve.
En god del af de puzzles man skal løse, kommer i form af såkaldte minigames. Et godt eksempel på dette ville være tidspunktet, hvor man skal hjælpe Gustav med at dirke en lås op, hvilket umiddelbart lyder nemmere end det er, specielt hvis man før har spillet Splinter Cell. Men endnu engang formår Still Life at gøre en simpel ting, til noget der kan tage ufatteligt lang tid, og adskillige forsøg. Her får man dog for første gang i spillet en smule hjælp, nemlig en beskrivelse af hvordan man dirker en lås op, hvilket stort set er ubrugeligt da systemet er logisk, men kompliceret.
En overraskende feature ved Still Life, er at spillet er Live aware, på trods af at der ikke er nogen former for multiplayer! Dette er rart, da man lynhurtigt kan tjekke hvilke af ens venner der er online, hvis man nu skulle få brug for hjælp.
Grafik
Grafisk er Still Life en blandet fornøjelse, baggrundene er helt flotte, og til tider imponerende at kigge på, dog er stort set alle personerne man støder på, dårligt designet og lider af halvdårlige teksturer, dette inkluderer også de to personer man selv styrer. Dette burde umiddelbart ikke være noget problem for denne genre, da hovedparten af spillet burde være at løse puzzles, men da man bruger så meget tid på at snakke med personerne, som man gør i Still Life, kan man ikke lade være med at se de dårlige teksturer, samt mærkelige og overdrevne animationer. Spillet har for det meste en ganske stabil framerate, og spillet kører for det meste flydende, dog med få undtagelser. Når frameraten så endelig går ned, hvilket ikke sker ofte, går animationerne også endnu længere ned. Fra at animationerne så mærkelige, og overdrevne ud, kan man nu også tilføje at de ikke længere passer helt til samtalen, hvilket må siges at være ret kritisk. Spillet er fyldt med små cutscenes, der dukker op når man mindst venter det, hvilket fanger stemningen rigtig godt.
Lyd
Stemmeskuespillet i spillet er af svingende kvalitet, til tider er det gennemskueligt og dårligt udført, mens det til andre tider er helt overbevisende, og utrolig professionelt. Dette er i stor stil med til at give spillet nogle op og nedture, da samtaler ofte bliver trukket ud i rigtig lang tid. Derudover skal det siges, at der ikke rigtig er noget musik i spillet, det tætteste man finder på musik må være de små mystiske melodier der sommetider kører i baggrunden, og kombineret med de skumle effekter der til tider dukker op, giver dette en god fornemmelse af at være rodet ind i en meget skummel sag.
Holdbarhed
Er man ny til genren, vil man uden tvivl hænge fast i dette spil før eller siden, og det kan sagtens komme til at tage et væsentligt stykke tid at gennemføre. Det kræver stor tålmodighed at finde ud af hvad man skal, og hvordan det skal gøres. Har man derimod stiftet bekendtskab med adventure genren før, burde man kende basis for hvad dette spil går ud på, og hvordan de forskellige ting skal gøres. I begge tilfælde er dette spil gennemført på under 10 timer, hvilket simpelthen bare ikke er nok.
Overall
Har man ventet længe på dette spil, er det helt sikkert værd at bruge penge på, ellers klarer man sig nok bedst med blot at leje det. Spillet er som sagt overstået på under 10 timer, og der er stort set ikke noget nyt eller revolutionerende i dette spil. Alt er set før, og er man ikke vant til at løse gåder, er chancen for at man ikke gennemfører dette spil ret stor, da man nok opgiver før eller siden. Dette er den slags spil, man enten elsker eller hader, det er bestemt ikke et spil der egner sig for alle, tværtimod. Lang de fleste vil nok finde dette spil for svært, eller for mærkeligt. Det ville være synd at kalde Still Life for en fiasko, men en succes er det bestemt heller ikke.
Facebook
Twitter
